Omtale: Hvad betyder det egentlig, når noget er ”rart”? De nordiske sprog har vidt forskellige bud på ordets betydning, og dette på trods af, at de alle har samme etymologi, nemlig ”rarus” der betyder sjælden, kostbar og fortræffelig.

På dansk bruger vi ”rart” i forbindelse med vores karakteristiske ”hygge”, og refererer dermed til noget behageligt. På norsk bruger man ordet på en anden måde. Her refererer det derimod til noget besynderligt, afvigende eller til en undren.

Grænsen mellem det æstetiske velbehag, det velkendte og trygge møder det underlige, forunderlige og besynderlige i denne konceptuelle udstilling. Fire nordiske kunstnere er gået sammen om ordet ”rart” for at undersøge dets dobbelttydige betydning. Der er fokus på det, der ofte anses som usynligt og ubetydeligt. Det der dukker op uden forklaring. For måske er det netop i det umiddelbart ubetydelige, at den sande mening findes.

Udstillingsview. Elisabeth Haarr: De ville svanene, 2008 (til højre). Barbro Raen Thomasssen: Veronica Acinifolia med flere, 2014. Foto Niels Fabæk.

Elisabeth Haarr:

I sommeren 2013 så Elisabeth Haarr et foto taget i en gade i Syren. Den forpinte lokalbefolkning havde hængt forhæng op i gaderne for at beskytte sig selv og sine kære mod snigskytter. Forhængene bar præg af at være syet sammen af forskellige stykker stof, gardiner, gammelt tøj, sengelinned og andre stofrester. Hurtigt. Det der gjorde indtryk på Elisabeth Haarr, var det tynde materiale og dets betydning for befolkningen. Så tyndt et skel mellem liv og død. I det udformede udstillingskatalog beskriver Elisabeth Haarr hvordan billedet inspirerede hende i hendes kreative virke:

”Jeg måtte lage mitt eget forheng; laget med trivielle materialer jeg hadde liggende. Satt sammen med et broderi jeg laget i 1986. Borderiet består av et kjoleliv fra Afganistan (som igjen består av fragmenter fra andre steder) montert på silke produsert og spunnet og vevet av ugifte mødre i Bangladesh, farget av meg og brodert av meg. Et sort hjerte.”

Udstillingsview. Elisabeth Haarr: Syria-forheng, 2013 (bagerst). Barbro Raen Thomasssen: Fra serien ”Det vi kaller bær”, 2014. Foto Niels Fabæk.

Det er ikke nødvendigvis forhænget i sig selv, der skal vække publikums opmærksomhed. Det er derimod tekstilernes historier fra nær og fjern. De synlige og de skjulte historier om tekstilets praktisk funktion og fremkomst. Elisabeth Haarr har gjort sig mange tanker om tekstilernes betydning for mennesker gennem historien. Fra gaden i Syrien i 2013, til uldens funktion for overlevelse i de kolde vintre, og udviklingen af sejlet til at krydse verdenshavene.

Ann Mai Lunde Røge

Mødet mellem det synlige og usynlige, meningsløse og betydelige kommer ligeledes til udtryk i Ann Mai Lunde Røges kunst. Igennem en tegning, et digt og en række fotos fra processuelle forløb og performances forholder Ann Mai Lunde Røge sig til verden omkring hende. 

Ann Mai Lunde Røge: Trusser og ting, 2014. Foto Niels Fabæk.

Eller måske forholder hun sig snare sig til, hvordan vi som mennesker forholder os til verden. I kraft af den konstante udvikling udsættes vi i højere og højere grad for sansebombardementer, men hvad gør det ved os? Fylder det os op eller tømmer os? Den personlige fortælling samt kroppens sanselighed er drivkraften for Ann Mai Lunde Røges bidrag til udstillingen hvor hun viser os kroppen i interaktion med materialer som uld, torne og kalk.

Barbro Raen Thomassen: Serien ”Det vi kaller bær”, 2014. Foto Niels Fabæk.

Barbro Raen Thommassen

Med kunsten som vindue kaster Barbro Raen Thomassen lys over det, der ikke umiddelbart lader sig finde. Hendes overdimensionerede sommerfugleæg sætter beskuerens perception på prøve. Hvilken betydning har den mælkebøtte der uden grund og umotiveret baner sig op igennem asfalten? Eller et sommerfugleæg, for den sags skyld?

Barbro Raen Thomassen:  Barlindbær. Fra serien ”Det vi kaller bær”, 2014. Foto Niels Fabæk

Barbro Raen Thomassen: Sommerfuglegg. Reisekasse med 9 egg, 2014. Foto Niels Fabæk.

Hvilken betydning har alle de ting der er, men som vi ikke eksplicit har bedt om? Som ikke har en fastlagt mening. Som sommerfugleægget i før-larve-stadiet, der knapt har et navn, men som er afgørende for den videre udvikling. Som Barbro Thommassen selv formulerer det i et Paper udformet i forbindelse med udstillingen:

”Oppmerksomhet rettet mot det som er oversett, forkastet, ikke medregnet, nesten usynlig, nesten ubetydelig. Finnes det betydelige og vakre nettopp her?

Marianne Rønnow

Marianne Rønnow: Forsøg med valmue, 2014. Foto Niels Fabæk.

For nogle år siden fandt Marianna Rønnow en valmue i sin have. Hun havde ikke selv plantet den. Den voksede bare op, helt uden at spørge. I dag ved hun, at valmuer ”vandrer”, da deres frø flyver med vinden. Og at valmuer derfor ofte vokser, hvor ingen har bedt dem om at vokse. Men det gør ikke blomsten mindre velkommen. Marianna Rønnow beskriver den sorte og røde valmue som ”næsten farlig”. Dramatisk, majestætslig, egenrådig. Den gjorde Marianne Rønnows jord til sit herredømme.

Marianne Rønnow: Forsøg med valmue (valmuesaft på papir), 2014. Foto Niels Fabæk

Derfor satte hun sig for, at portrættere den smukke vandrer med saften fra dens egne kronblade.

Til udstillingen har Marianne Rønnow også udformet et bogprojekt kaldet ”Pragma - Drama” der berør forholdet mellem drama og virkelighed. Her stiller Marianne Rønnow billeder af eksempelvis Mao og Einstein overfor mennesker, der kæmper i deres tilværelse.

Det kendte i det ukendte

Elisabeth Haarr, Ann Mai Lunde Røge, Barbro Raen Thomassen og Marianne Rønnow  kommer fra forskellige dele af det kunstneriske spekter, men går her i debat omkring ordet ”rart”. Det trygge, velkendte og smukke får en dyster undertone af noget foruroligende. Sammen vender de livet og verden på hovedet, for at gå på opdagelse i kunstens betydning og egenskaber.

Barbro Raen Thomassen: Sommerfuglegg. Reisekasse med 9 egg (detalje), 2014. Foto Niels Fabæk.

Hvor og hvornår:

Udstillingen ”RART” er et led af en udstillingsrække arrangeret af Aalborg Kunstpavillon i Kunsthal Nord. Tanken bag udstillingen er, at skabe en kreativ dialog mellem danske og udenlandske kunstnere. Udstillingen er kurrateret af kunstnere selv, hvormed det er deres æstetik der gør sig gældende i Kunsthal Nords smukke lokaler. Udstillingen løber frem til 20. december.

Du kan læse mere om udstillingen på Kunsthal Nords hjemmeside.