Indkøbskurven er tom.
Egetræet - Af Louise Jørgensen
Egetræet - Af Louise Jørgensen

 

23. december 2014

Et tværfagligt kunstprojekt mellem Fuglsang Kunstmuseum, Johannes Larsen Museet og KunstCentret Silkeborg Bad skal sætte fokus på en af mastodonterne i den danske kulturarv, nemlig egetræet.

”Der stod i skoven, højt på skrænten, ved den åbne strand, sådan et rigtig gammelt egetræ, det var netop tre hundrede og femogtresindstyve år, men den lange tid var for træet ikke mere end lige så mange døgn for os mennesker; vi våger om dagen, sover om natten, og har da vore drømme; med træet er det anderledes, træet er vågent i de tre årstider, først mod vinteren har det sin søvn, vinteren er dets sovetid, den er dets nat efter den lange dag, som kaldes forår, sommer og høst.” (H. C. Andersen, ”Det Gamle Egetræs Sidste Drøm”, fra samlingen ”Nye Eventyr og Historier” fra 1858)

Sådan indledte H.C. Andersen i 1857 eventyret ”Det Gamle Egetræs Sidste Drøm”. Meget apropos årstiden, for ikke at glemme den ventende højtid, så siges det, at det netop var under et juleophold i det sydvestsjællandske, at H. C. Andersen lod hans berømte pen berette om det gamle egetræ højt på skrænten.

Selv kommer jeg fra Bornholm. Og selvom det for mange lyder nedlandende, så vil Bornholm for mig altid være ”på landet”. Og her mener jeg ”på landet”, på den allerbedste, tryggeste og idylliske måde. Der er lys, luft, natur og en pokkers masse egetræer. Derfor husker jeg også så ganske tydeligt de mange ture i egeskoven. For hver årstid havde den en ny farve, en ny duft og afhængigt af den selv samme årstid, kunne man enten skimte den blå himmel mellem havet af grønne blade, eller se de afpillede grene svaje faretruende i efterårsvinden. Jeg har leget under dem og klatret i dem. Og jeg er hverken den første eller den sidste. 

Det særlige ved træerne, og her egetræerne er, at de overlever os. De overlevede mine oldeforældre og de vil overleve mine oldebørn. De har, som det beskrives i projektbeskrivelsen til ”Ege-ekspeditioner”, været vidne til historiens gang. Og hvis vi passer på dem, så vil de måske stå til minde om vores tid også. Når der om bare hundrede år, er nogen der finder den interessant.

Informationer og historier om vind og vejr holder træerne gemt dybt inde i deres kerne. De er en del af den danske kulturarv, og har igennem historien dannet baggrund for eventyr, billedkunst og samtidig givet os tag over hovedet og varme i vores stuer. Vi skylder dem måske en anelse mere tak, end de hidtil har fået.

Jens Blendstrup læser op af sine egehistorier på en vandring i Bidstrup Skovene med Danmarks  Naturfredningsforening. Foto: Ole Lejbach. Foto venligst udlånt af Fuglsang Kunstmuseum.

Derfor er det tværfaglige kunstprojekt mellem de tre museer, der alle ligger i Danmarks naturskønne yderområder, så fint og ærligt. Udgangspunktet for ”Ege-ekspeditioner” er, som navnet byder det, en række ekspeditioner ud i den danske natur. Over de sidste par år har billedkunster, Ole Lejback (f. 1951) og forfatter Jens Blendstrup (f. 1968) rejst Danmarks naturområder tyndt.

Her har de besøgt de navngivne egetræer, som Valdemarsegen på Falster, Ambrosiusegen i  Tåsinge, Kong Hans’ Eg i Vejle og ikke mindst Kongeegen ved Jægerspris. Men de har også besøgt alle de mange egetræer, der aldrig har fået et navn. Alle de, der danner skovene omkring vores byer, store som små, og som nok har haft et barn eller to i deres kroner igennem tiden.


Ole Lejbach: Kongeegen Jægerspris Nordskov,  2013. Foto venligst udlånt af Fuglsang Kunstmuseum.

Lejback og Blendstrup har besøgt de egetræer der har en historie at fortælle og herigennem skabt portrætter af egetræerne, deres detaljer og de omgivelser der har været med til at form træet.

Projektet har resulteret i 70 store blyantstegninger, samt en række fantasifulde fortællinger og myter med egetræet som prisme for det levede liv. Særligt Blendstrup har haft fingrene godt nede i den danske muld, og gravet de danske folkloristiske historiefortællinger, kombineret med en god portion kulturhistorie, frem.

Udstillingen tænkes opdelt i seks landsdele, så man ved at følge udstillinger, samtidig følger i kunstnernes fodspor rundt på Ege-ekspeditionerne. KunstCentret Silkeborg Bad, Johannes Larsen Museet og Fuglsang Kunstmuseum genspejler projektets geografiske dækning fra vest, midt og Østdanmark.

Projektet akkompagneres af en rigt illustreret bog med et bredt udsnit af Ole Lejbachs tegninger og Jens Blendstrups tekster om egetræernes fortællinger. Bogen vil, sammen med udstillingerne rundt omkring i Danmark, være på markedet i det nye år.

Fakta:

Bemidlet med 1,486 mio. fra Nordea-fonden gennemfører de tre kunstinstitutioner nu både en udstilling, en bog og et omfattende formidlingsprojekt om Egetræerne som en af grundsøjlerne i den danske kulturarv. Nordea-fonden støtter projekter, der formidler natur og naturoplevelser til folk i alle alder, og søger samtidig at fremme det gode liv med sundhed, motion og kultur. Der er fokus på at sanse nature igennem formidling i det fri.

Udstillingen åbner på Fuglsang Kunstmuseum den 11. juni til den 30. august 2015 og turnerer derefter rundt i landet til Johannes Larsenmuseet ( 5. September 2015 til 4. januar 2016) og videre til det midtjyske og KunstCentret Silkeborg Bad (9. Januar -24. April 2016).

Du kan læse mere på museernes hjemmesider.

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Der er ingen kommentarer