OMTALE

Af Frederik Westergaard

D. 21/03/18

Påskekunst

Kristendommens vigtigste højtid nærmer sig med hastige skridt. Påsken har igennem kunsthistorien altid været genstand for kunstnernes forestilling om hvordan Jesus sidste dage så ud. Her kommer et bud på hvordan den italienske renæssance valgte at afbilde Jesu korsfæstelse.

Monds krucifiks af Rafael år 1503

Rafaels krucifiks

Også kaldet for Monds krucifiks er en af renæssancemesteren Rafaels tidligste malerier. Oprindeligt malede Rafael denne afbildning af Jesu korsfæstelse, som altertavle i en kirke nær hans hjemby Urbino. Jesus er her afbilledet ganske fredfyldt, smertefrit og uden det mørke drama som kendetegner lignende afbildninger i f. eks. barokken.

Historisk frihed

Vi ser også hvordan at Jesus bliver overvåget af to engle, som opsamler Jesu blod i små vinkrukker, som man bruger til andagt. De står nærmest kalligrafisk malet på to skyer, og fungerer nærmest som bindeled mellem beskueren og Jesus. Foruden englene er Jomfru Maria og apostlen Johannes set stående, med fromme ansigtsudtryk, bagved Jesus.

En historisk frihed, som Rafael har taget sig er afbildningen af Hieronymus Chromatius, som ligger knælende foran Jesus. Hieronymus var en af den moderne kristendoms fædre, og skrev den første bibel på latin.

Hieronymus var født i år 342 e.v.t og derfor ikke tilstede under korsfæstelsen. Rafael har sandsynligvis valgt, at male Hieronymus med her, som en anerkendelse af hans arbejde for kristendommen hvilket også er derfor at Rafael dedikerede alteret til netop Hieronymus.

En ikke voldelig udgave af korsfæstelsen

Derudover er Maria Magdalene også vist knælende foran Jesus. Dette er et meget afslappet og roligt billede på Jesu korsfæstelse, hvilket er generelt for renæssancekunsten. Middelalderens altertavler og malerier var ofte langt mere voldelige, realistiske og viste Jesus lemlæstet og i smerte.

Dette synspunkt syntes den teologiske retning i den italienske renæssance ikke var passende, og derfor bliver Jesus vist langt mere fredsommelig.  Alle former for tegn på den vold og lemlæstelse, som Jesus oplevede er også fjernet hos Rafael. De romerske soldater og den hadske menneskemængde er i stedet erstattet af fromme engle og rolige, frodige omgivelser.