Indkøbskurven er tom.
Venskabets bånd - af Anne Sophie Parsons
Venskabets bånd - af Anne Sophie Parsons

UDSTILLING: En kunstnergruppe på ni medlemmer har sat fokus på fællesskabets forbindelser og kreative fordringer med gruppeudstillingen ”Venskaber”, der kan ses frem til d. 10. juni i Kunsthal Aarhus.

Udstillingen undersøger hvordan venskab som en kollektiv form kan udløse kreative udvekslinger i sammenføringen af individers forskellighed.

Dagligdagsgenstande  

Før man træder ind til udstillingen, præsenteres man for et ark papir ved indgangen. Her har kunstnerne sammen svaret på spørgsmål omkring tankerne bag udstillingen, og deres tilgang til brugen af de fremstillede hverdagsobjekter. Hver har de medbragt genstande, som indgår i en undersøgelse af begreberne nærhed og afstand:  

”[...] der er altid et eller andet imellem os; et bord, et sprog, en skærm, lag af tøj. Vi lever i en verden af objekter og objekterne er på mange måder med til at forme vores sociale relationer. Vi har brugt udstillingsrummet som et rum, hvor vi kan lege med genstandene; stille dem frem og skille dem ad, flytte rundt på dem, gøre dem utilpasse, give dem nye funktioner eller tage funktioner væk fra dem.”

Når man går ind til udstillingen, mødes man af en samling objekter, der ved første øjekast virker uden indbyrdes sammenhæng. I et stort åbent lokale ligger diverse genstande spredt ud på trægulvet i hver deres uafmærkede zoner. Det første der fanger blikket, er en udslået sort paraply og et vaskestativ. I udstillingen ”Venskaber” er der alt fra madrasser og puder, til cykelkæder og ubrugelige keyboardtaster ved siden af en blå plastikspand. Jo flere objekter man ser, jo klarere bliver intentionen om at man her vil iscenesætte deres løsrevne tilstand.

På den hvide væg er et længere engelsk digt blevet trykt. Den sidste sætning, der lyder: ” Our body is in nine awkward pieces & i sense my arm is drifting apart,“ opsummerer tekstens fokus på samhørigheden som dilemma. Nærhed og afstand imellem mennesker kan være et følelsesladet problem.

I et tilstødende rum vises en video på et stort projektorlærred over processen med opstilling af udstillingen. Det er leg, sammenarbejde og individuel indvirkning, der kommer til udtryk i  den lange video, som viser de ni kunstnere konstruere, hviske og famle sig igennem opsætningen af  ”Venskaber”. Videoen viser forholdet mellem handling og reaktion kunstnerne imellem, snarere end der er tale om en målsat udførelse af fastsatte interaktioner med objekterne i lokalet.

Intimitet og ensomhed

Emner som intimitet, ensomhed, nærhed og afstand berøres. Badeforhæng, håndsæbe, sure sokker og vaskekludes tilstedeværelse peger på deres egen malplacerede natur i det åbne rum. Uden en menneskelig krop som gør brug af genstandene, er det i fraværet af anvendelse at spørgsmålet omkring intimitet, eller manglen på samme, opstår.

Spørgsmålet hvorfor lave en udstilling om netop venskaber besvares på papiret før man træder ind i det store lokale:

”Vi er interesserede i det funktionsløse ved venskaber; det ikke at vide hvad, kun at vide, at der er noget at vide. Og så mødes om en forståelse for at noget finder sted, noget der er erfaringsskabende og etablerer sine egne regler, uden at forholde sig til nogen anden vejledning end mødet med vores fælles fremmedhed.”

I selve den udefinerbare relation mellem mennesker, der altid har muligheden for at udløse stadige overraskelser og forandringer, er det disse sammensætninger der undersøges, samt fremhæves i ”Venskaber”.

Gruppeudstillingen er det vindende udstillingsforslag i Kunsthal Aarhus’ Collective Making, som fremhæver selve den kreativitet, der kan opstå af et fællesskab.

Der kan læses mere om udstillingen ”Venskaber” på Kunsthal Aarhus’ hjemmeside her

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Der er ingen kommentarer