Indkøbskurven er tom.
Magasinet Kunst har besøgt 13. edition af Lyon Biennalen.
Det moderne liv i Lyon
d. 12. november 2015
Af Maria Grzywacz
Fra d. 10. september og frem til d. 3. januar kan man opleve trettende edition af Lyon Biennalen. Dette års tema er ‘La vie moderne’ - det moderne liv. Frem for at definere biennalen med et hovedemne, ønsker gæstekurator Ralph Rugoff i højere grad at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi som mennesker og den måde, vi anskuer verden på, stadig påvirkes af modernismens kulturelle og tankemæssige skemaer.
‘It is not so easy, it seems, to leave the past behind…’
… skriver gæstekurator Ralph Rugoff i sit åbningsessay, og denne påstand beskriver meget godt atmosfæren af Lyon Biennalen. Vores fortid, det vil sige den moderne tid/moderniteten er svær at undslippe, den er med os den dag i dag, den er med overalt. På samme måde er Biennalen med os over alt i byen Lyon. Der er tre officielle lokationer: Sucrière - en gammel, nedlagt sukkerfabrik, der nu er forvandlet til et samtidskunstcenter, the macLYON - byens museum for samtidskunst samt ‘Room 15’ på the Musée des Confluences, der til dagligt er et antropologisk/naturhistorisk museum.
Le Sucrière, facade: værket af Anthea Hamilton, LET’S GO! (That would be great), 2015 Photo: La vie moderne | La Sucrière
Derudover finder vi under Lyon Biennalen flere forskelligartede kunstprojekter og -initiativer spredt rundt i byen. Disse tæller bl.a. udstillingen på Fondation Bullukian, IAC - byens institut for samtidskunst samt Le Plateau, hvor der i forbindelse med Biennalen udstilles ‘highlights’ fra macLYON-museet. Lyon Biennalens extraudstillinger præsenterer såvel meget unge som meget veletablerede kunstnere, og udstillingerne byder på et virvar af kunstværker udført i alt fra de mere klassiske medier som malerier og skulptur til totalinstallationer, videoværker og ikke mindst store beskuerengagerende værker.
Budskabet bag
Den store forskelligartethed der er repræsenteret i kunstinitiativerne går godt i tråd med de forskellige forgreninger, der eksisterer inden for modernismen og vores fortolkninger af dem. Som kurator Thierry Raspail beskriver, er vi nemlig ikke længere ‘kun’ moderne mennesker, vi er alt fra neo-modernister og altermodernister til pro- eller anti-modernister, folkemodernister og endda sen-modernister. Raspail mener, at vi som mennesker er kommet til et sted, hvor vi har efterladt post-modernismen bag os. Vi bevæger os til gengæld mod en ny, endnu ukendt og udefineret, form for modernisme.
Spændende sammensætning
Den kuratoriske idé bag Lyon Biennalen 2015 er tynget af et komplekst politisk budskab. Jeg må indrømme, at jeg selv var bekymret for, at konceptet og kuratorernes idé ville tage overhånd og overskygge kunsten. Dette var dog bestemt ikke tilfældet. Kuratoren Thierry Raspail og gæstekuratoren Ralph Rugoff har først og fremmest gjort et godt stykke arbejde, ved at vælge mange internationale kunstnere. Kunstneres forskellige udtryk, deres forskellige måder at arbejde på og forskellige verdenssyn, der ofte er betinget/præget af deres kultur eller de konkrete problemstillinger, der er relevante dét sted, kunstneren kommer fra, skaber dynamik og holder publikummet optaget og interesseret.
David Shrigley, Start/Finish, 2015, Photo: La vie moderne | Le Musée d'art contemporain de Lyon (macLYON)
Den etablerede
I samtidskunstsmuseet macLYON, kan vi bl.a. møde Davis Shrigley, der med videoværket ‘Start/Finish’ sætter fokus på menneskernes egocentrisme. Shrigleys korte tegnefilm skildrer en køretur, hvor beskueren ‘placeres’ i chaufførsædet, så man både kan se ud af forruden, holde øje med hastighedsmåleren og benzinniveauet. I løbet af køreturen, møder vi flere mennesker, der sidder ved vejkanten og råber om hjælp. Men vi stopper ikke. Vi kører videre. Og pilen på hastighedsskiven bliver et tydeligt bevis på, at vi ikke engang sænker farten, når vi ser vores medmennesker i nød. Gennem sin tegnefilm formår Shrigley at provokere publikum og samtidig stille meget relevante spørgsmål til vores syn på næstekærlighed i dag. Videoværket henviser nemlig til den bibelske historie om den barmhjertelige Samaritaner, der som den eneste stoppede op og hjalp en mand, der blev overfaldt under sin rejse.
David Shrigley, Start/Finish, 2015, Photo: La vie moderne | Le Musée d'art contemporain de Lyon (macLYON)
Den (endnu) ukendte kunstner
Én af de mindre kendte kunstnere, som introduceres på Lyon Biennalen, er Lola Gonzàlez. Hendes værk ‘Qui boira de ce vin-là, boira le sang des copains’ præsenterer en gruppe maskerede unge mennesker, hvis masker er tro kopier af deres egne ansigter. De bærer alle sig selv som maske. De unge mennesker samles rundt om et bål, hvor de drikker absinth og synger. Sangen har en gennemgående klang, en nærmest monoton tone. Én fra gruppen synger en frase, hvorefter resten gentager. Sangens tekst handler om alle de ting, som de unge mennesker ikke længere gør.
‘We don’t dream any more.’
‘We don’t read any more.’
‘We don’t think any more.’
Lola Gonzàlez, Qui boira de ce vin-là, boira le sang des copains - 2014, Photo: Rendez-vous | Institut d'art contemporain
Sådan fortsætter sangen, og på grund af den monotone klang, er publikum ikke i tvivl om, at de unge mennesker sørger. De sørger over de ting, de ikke længere er i stand til. Værket bliver dermed utrolig poetisk og yderst tankevækkende. Det indeholder en erindring om en tid og ikke mindst konfronterer publikum med en tabt tid.
En ny optik
Det er i den grad også vigtigt at påpege, at Lyon Biennalen præsenterer en bred vifte ikke-europæiske kunstnere, der gennem sine præsentationer af meget politiske værker, sætter relevante og svære problematikker på dagsordenen. Her kan bl.a. nævnes nigerianske George Osodi, der med sine stærke fotografier sætter fokus på problematikker forbundet med stigende olieudbytte i Nigeria. Osodis fotoværker præsenterer alt fra nyrige nigerianere i vestlige outfits til forfaldne slumkvarterer. Osodi, der har baggrund i businessstudier og fotojournalistik formår at fange følelsesladede øjeblikke og præsentere meget rørende scenarier. Samtidig konfronterer han det vestlige publikum med den byrde, de gamle kolonier stadig må bære.
George Osodi, Ogoni Boy, 2007 Photo: La vie moderne | La Sucrière
La vie moderne
Dette års Lyon Biennale formår at præsentere mange af de aktuelle problemstilinger, som vi på nærmest daglig basis konfronteres med. Ofte vælger vi - præcis som i Shrigleys video - at køre videre uden så meget som at sænke farten. Værkerne, der vises på Lyon Biennalen påpeger væsentlige problematikker i vores samfund, men der hentydes lige så vel til, at vi skal blive bedre til at kigge indad. I stedet for at blive ved med at påpege problemer ved den moderne verden, skulle vi måske tænke over, hvordan vi som mennesker kan reparere de skader, vi selv har forvoldt på vores verden, vores medmennesker og ikke mindst os selv.
Trettende edition af Lyon Biennalen varer fra 10. september 2015 - 3. januar 2016
Lyon Biennalens hjemmeside
De tre hovedlokationer:
La Sucrière
Les Docks
47-49 quai Rambaud, 69002 Lyon
Le Musée d’art contemporain de Lyon (macLYON)
Cité Internationale
81 quai Charles de Gaulle, 69006 Lyon
Musée des Confluences (salle 15)
86 Quai Perrache, 69002 Lyon
