Interview med kunstneren Seppo Mattinen

Kunstneren bag ”Cykelpigen” på Nørrebrogade

20.11.2015
Af Louise Skafte

De fleste kender nok ”Cykelpigen” på Nørrebrogade, tæt ved søerne. Men det er måske de færreste som kender kunstneren bag. Jeg har mødt Seppo Mattinen i Clausens Kunsthandel til en snak om hans liv og kunst.

Seppo Mattinen foran to af sine værker. Foto: Louise Skafte

Seppo Mattinen er en finsk-dansk maler som de sidste tredive år har boet i Rom. Her har Seppo sit værksted, i en forhenværende blomsterbutik, kun ti minutters gang fra han og hans kones lejlighed i Rom.

Seppo startede i en tidlig alder
”Jeg har stort set altid kunnet tegne og male, jeg har faktisk haft svært ved at lade være. Allerede i skolen var jeg et pragteksemplar på en dårlig elev, fordi jeg brugte mine bøger til at tegne i”.

Seppo forklarer hvordan bogen gik rundt i klassen, fordi alle de andre skulle se hans tegninger. Og som Seppo fortæller var det under krigen, hvor der var 45 elever i en klasse, så der gik lang tid før bogen var nået hele vejen rundt og tilbage til Seppo.

Men heldigvis havde Seppo en god ven, som var en meget dygtig elev. Han hjalp Seppo når bogen var på rundgang.

”Han var lille og jeg var lang. Så vi havde byttet pladser, så jeg sad bagved ham”.

Så når læreren afkrævede Seppo et svar, lagde han sin hånd på vennens bord foran, og så morsende vennen svaret på Seppos hånd. Dut dut dududut. Heldigvis havde Seppo hørt efter i morsetimerne.

Jeg forestiller mig et maleri af situationen, malet af Seppo. Seppos lange arm der rækker frem på vennens bord foran, vennen der morser svaret på Seppos hånd, mens Seppos bog går på omgang mellem de andre elever i klassen.

Seppo Mattinen. Græske profil. 2011. Foto: Clausens Kunsthandel

Seppo maler historier
Seppo er en historiefortæller, det fornemmer man straks, og denne fantastiske evne til at fortælle historier kommer i høj grad også til udtryk i Seppos malerier. Med en enkelhed og med øje for detaljen lader Seppo personer og steder udfolde deres historie. Seppo viser os netop det øjeblik vi ville huske, hvis vi havde været der.

Hver af hans malerier er som billedlige skulpturer, hvor hver enkel del står i kompositorisk relation til hinanden og udgør et hele, og ligeledes med farverne de kunne ikke være foruden hinanden; de sarte mod de hårde, de kolde mod de varme.

Håndværk
Hvor nogle malere nærmest modellerer deres maleri op i oliemaling, er Seppos malerier opbygget af de fineste helt tynde lag næsten som var det akvarel. Til at skabe denne transparent-effekt bruger Seppo bl.a. æg-tempera som består af æggeblomme og pigmentfarve, hvilket giver en gennemsigtighed der næsten ligner akvarel- eller kalkmaleri.

Seppo bruger en hvid æg-tempera til at fremhæve detaljer ved at lægge den oven på oliefarven. Efterfølgende laserer han med en særlig blanding bestående af linolie, mastiks og fransk terpentin, som også kan være tilsat oliefarve.

Således er farverne, og farveblandingerne i sig selv et håndværk. Og Seppo er en håndværker, der kæler for detaljen. Til alle sine malerier har han også selv snedkereret de fineste, smukke og helt enkle trærammer.

Fuld fart frem
Trods sine 85 år er der fuld gang i Seppo. Senest har Seppo lavet illustrationer til henholdsvis ”Vejen til Betlehem” af Jens Christian Grøndahl og en ny udgave af digtsamling ”Nytår i Rom” af Dan Turell, udgivet af Hans Jørgen Brøndum som Seppo kender helt tilbage fra tiden på kunstakademiet, hvor de gik på Grafisk Skole sammen. Begge disse bøger er lige udgivet.

Før det har Seppo i en årrække arbejdet på værker til henholdsvis Herstedøster kirke i Albertslund, og Fladstrand kirke i Frederikshavn. Billeder fra Fladstrand kirke kan ses her. 

”Det er som om jeg maler alt for længe på mine billeder. På det seneste er jeg begyndt at interessere mig for at lave hurtige billeder. Ellers går jeg helt i stå. Så nu har jeg besluttet mig for at jeg skal lave nogle ”dumme” billeder for at komme i gang. Jeg har lige lavet en skitse til et maleri forleden dag, og det ser dumt ud, så jeg er glad, siger Seppo og griner”.

Seppo Mattinen. Immacolata, 2010. Foto: Clausens Kunsthandel

Kristendom og kirken
Mange af Seppos billeder har kirkelige motiver eller er bestillingsarbejde for kirken. Men hvad er hans forhold til kirken og til kristendommen egentlig?

”Min mor har været helt tosset med religion. Som hun engang sagde, når hun døde så ville hun komme i himlen og ville sidde på Guds højre side. Hun rejste også hjemmefra med en falsk profet og blev gift med ham. Min bror og jeg kunne ikke lide ham, min bror var også i slagsmål med ham,” siger Seppo og griner.

”Kirken er jo betydningsfuld på den måde, at den gennem tiden har givet anledning til fantastiske bestillinger af kunstværker. Jeg har jo også selv udsmykket flere forskellige kirker, som har været nogle spændende projekter. Men jeg er ikke praktiserende kristen som sådan”.

Rum og perspektiv
”Jeg har jo gået på kunstakademiet, og der lærer man jo at tegne rigtigt. Det begyndte at irritere mig at man skulle have det der centralperspektiv. Så tænkte jeg på, når jeg står ved enden af et gadehjørne, og kigger ned af begge sider, så kan jeg se flere perspektiver på en gang".

"Så gør jeg sådan her”, Seppo sætter håndfladerne mod hinanden og samler dem mellem øjnene, og åbner dem så op ud til siderne. ”Sådan, så forsvinder central perspektivet. Der bliver et perspektiv der, og et andet der. Jeg ser to forskellige perspektiver samtidig. Derfor laver jeg mange perspektiver i mine billeder samtidig”.

Seppo mattinen. Cykelpiger, 2007. Foto: Clausens Kunsthandel

Jeg spørger ind til om Seppo mon interesserer sig særligt for kubisterne.

”Jeg har selvfølgeligt set på dem allesammen, men de siger mig ikke så meget som eksempelvis en maler som Marc Chagall. Og så er der maleren Giorgio de Chirico som jeg holder meget af".

"Noget der er interessant ved Chirico, er at han med sine malerier har påvirket bygningens arkitektur. Arkitekter forsøgte at gengive bygninger som Chirico malede dem. Så i stedet for, som det almindeligvis er, at en kunstner efterlignede arkitekternes bygninger var det i Chiricos tilfælde lige omvendt”.

Seppo Mattinen. Strandbold, 2011. Foto: Clausens Kunsthandel

Seppo Mattinen. Foden i bussen, 2011. Foto: Clausens Kunsthandel

Rom og Italien
Seppo er bosat i Rom, men hvordan endte han netop her?

”På en måde er det jo helt tilfældigt. Da jeg var et par og tyve, i sin tid, troede jeg at Paris var kunstens hovedstad. Jeg havde ingen penge, så jeg drog af sted på tomlen mod Paris. I Tyskland, blev jeg samlet op af en vogn med en familie, og de kørte så langt ned at det forekom dumt at tage til Paris. Så jeg tog til Norditalien i stedet og tak skal du have, det gjorde indtryk”.

”Leorardo Da Vinci, gjorde så stort et indtryk på mig, at jeg fik tårer i øjnene. Han er en stor inspirationskilde. Der er også noget fantastisk med landet, deres vin og mad. I Rom kan man tage i alle retninger og der er noget spændende at se. Og så deres små landsbyer, de er helt utrolige”.

Seppo Mattinen. Mondo Fitness, 2011. Foto: Clausens Kunsthandel

Humor i Seppos billeder
Et kendetegn ved Seppos malerier er det humoristiske i de ofte skøre og skæve skildringer.

”Jeg ønsker humor i mine billeder, men jeg tror nogle gange, at der er en alvor i mine billeder som jeg kommer til at grine af og ad mig selv, og på den måde kommer der måske humor ind i mine billeder”.

Netop dette, at Seppo kan grine af sig selv og se det komiske i alvoren, gennemsyrer hans malerier som er både uhøjtidelige, sjove, pudsige, smukke og alvorlige.

Seppo Mattinen. Cykelpigen, 1993. Foto: Louise Skafte.

Seppo er tilknyttet Clausens Kunsthandel og udstiller jævnligt her.
Klik her for mere info.