Simon Hjermind Jensen laver pavilloner, gavlmalerier, store lamper og lysinstallationer i det offentlige rum. Magasinet Kunst har mødt Simon til en snak om hans arbejde.

FRA SKATER TIL ARKITEKTONISK SKRÆDDER

INTERVIEW med arkitekt Simon Hjermind Jensen

Af Pernille Britt Franch Pedersen

19. februar 2016

Simon Hjermind Jensen (f. 1978) arbejder i det offentlige rum, hvor han bygger pavilloner, laver gavlmalerier, store lamper og lysinstallationer. Hans værker handler ofte om at skabe rum og rammer for møder mellem mennesker, at få folk til at undre sig og stille spørgsmål. Magasinet Kunst har mødt Simon til en snak om hans arbejde, og hvad der inspirerer ham.

Jeg møder Simon i Nordhavnen, hvor han har kontor og værksted i nogle baraklignende bygninger. Der er en rå atmosfære i det industrielle område, hvor man kan nyde udsigten til Svanemølleværket på den anden side af havnen. Simon er glad for området med de store vidder, luften omkring sig og synes at det føles lidt som at komme ud af byen.

[Simon foran sit kontor i Nordhavnen, foto: Pernille Britt Franch Pedersen]

Simon er uddannet arkitekt, men når man spørger ham, hvad han kalder det han laver, får man ikke et klart svar.
’Det er svært at definere, hvad mit arbejde består i. Det jeg laver er ofte noget rumligt, noget med midlertidige pavilloner, som man kan gå ind i – og så laver jeg store lamper og gavlmalerier.’

Det er netop evnen til skabe nye rum, forbindelser og møder mellem folk, der interesserer Simon.
’Det har altid fascineret mig at bygge og tegne. At sidde og fordybe mig i en tegning og forestille mig, hvordan det vil være at gå ind i modellen, i rummet, og opleve det. Når man skaber noget rumligt, skaber man samtidig et møde mellem mennesker, hvor den struktur man har bygget, kommer til at træde i baggrunden og i stedet danne rammen om mødet mellem mennesker. Det synes jeg er vildt fedt.’

 

v

[Her et af Simons mange arbejder med pavilloner. På Roskilde festivallen opførte Simon en kæde af pavilloner, hvori festivalgæsterne kunne møde en performancegruppe. Foto: Simon Hjermind Jensen]

 

At samles om bålet
Fire Shelter er netop et af de projekter, som udgør en perfekt ramme om mødet mellem mennesker. På Sydhavnstippen byggede Simon i 2013 den næsten 5 meter høje pavillon i krydsfiner og plastik, hvori man kan mødes om et bål.

 

[Model af Fire Shelter + foto af Fire Shelter indvendigt. Foto: Simon Hjermind Jensen]

 

’Sydhavnstippen er et fantastisk naturområde, der er bygget på gammelt skrald og murbrokker. Der vokser træer mellem dynger af mursten, som stikker op rundt omkring, og der er noget apokalyptisk over området - man kan ikke rigtigt ødelægge det. Det er noget andet end at gå en tur i Frederiksberg Have, hvor man skal passe på græsset. Jeg ville bare gerne bygge noget derude. Man kan se, at der er en masse steder, hvor folk har haft bål, så jeg fik lyst til at lave en struktur til bål. Der er også noget ældgammelt over det med at samles om bålet, og samtidig var det lidt som at bygge en hule i skoven.’

[Fire Shelter på Sydhavnstippen. Foto: Simon Hjermind Jensen]

Får fremmede til at åbne sig
Bålpavillonen, der fik lov at stå i næsten et år før By & Havn bad Simon om at fjerne den, blev en stor succes og flittigt brugt. ’Det var vildt fedt. Jeg tog tit derud – både alene og sammen med venner – og der var ofte nogle, som brugte pavillonen. Et kærestepar som hyggede eller en, der holdt fødselsdag, og ind imellem stak nogen hovedet ind, mens vi sad derude. De undrede sig over, hvad det var for et rum eller tingest.’

’Det overraskede mig egentlig, at arkitektur ikke bare kunne bringe fremmede folk sammen men også få dem til at åbne sig. Rummet er rundt og totalt introvert, for der er ikke noget vindue, hvilket betyder at man sidder og kigger rundt på hinanden omkring et bål, og det skaber en mere intim situation. Rummet inviterer til at fortælle personlige ting til folk jeg knap nok ville have nikket til, hvis vi bare var gået forbi hinanden. Samtidig tror jeg også det handler om, at man kommer ind i et rum, man ikke er vant til, og så må man bruge lidt mere tid på at finde ud af, hvad det her er for noget. Man skal lige gentænke noget og definere, hvad gør vi her. Og derfor bliver man mere åben og nysgerrig.’

 

Fra skater til skrædder
Det er langt fra kun byggeriets endelige funktion, som har Simons interesse. Han er meget optaget af materialer, konstruktionsmetoder og selve byggeprocessen. Simons pavilloner og lamper har altid distinkte kendetegn, og man er aldrig i tvivl om, hvem der står bag.
 

[I det kombinerede have- og drivhus træder Simons karakteristiske ornamenterede syninger tydeligt frem. Huset har Simon bygget for en privat kunde. Foto: Simon Hjermind Jensen]

 

’De organiske former og det organiske rum er et tema, som jeg arbejder med. Materialerne skærer jeg ud i todimensionale flader, som jeg syer sammen, så det bliver til tredimensionelle konstruktioner. Det hele kommer sig af, at jeg altid har stået meget på skateboard, og dengang byggede vi vores egne hop i krydsfinér. Så jeg vidste, at krydsfinér kunne bøjes, og så kom tanken om at sy fladerne sammen med inspiration fra tøj og mode. Det var en ny måde at forme og sætte materialerne sammen på, som jeg ikke har set andre bruge. Og konstruktionen i det færdige resultat bliver vildt stærk.’

[Simon med modeller af nogle af sine projekter. Foto: Pernille Britt Franch Pedersen]

[Et af Simons lampe-projekter - her: White Shining Objects. Projektet består af 5 lamper tilsluttet gadebelysningen i Husum. Lamperne sætter fokus på en 400 meter lang strækning. Foto: Simon Hjermind Jensen.]

 

Hvad kan lade sig gøre?
Når Simon fortæller om Fire Shelter på Sydhavnstippen, var det også i første omgang selve byggeprocessen, som interesserede ham.

’Jeg ville prøve noget af. Kan jeg faktisk bygge derude? Kan jeg trække materialerne ud på en trækvogn uden adgang til elektricitet? Kan jeg bygge en 4,7 meter høj konstruktion uden kran og stiger? Når man træder ind i rummet, virker det meget større end man umiddelbart skulle tro, fordi vægtykkelsen ligesom ikke er der. Det nederste krydsfiner er 9 mm, det mellemste er 6 mm og plastikken i toppen er kun 2 mm tykt. Det synes jeg er fascinerende. Eksperimentet var også, om jeg kunne sætte pavillonen tæt ved vandet uden at den væltede. Der var nogle storme i efteråret, og nogle træer væltede, men Fire Shelter blev stående.’

[Fire Shelter, nat på Sydhavnstippen. Foto: Christian Bøcker Sørensen]

 

At skabe en relation til et sted
Flere temaer går igen for Simon, og et af dem er at skabe et tilhørsforhold eller en relation til et sted. Det har han bl.a. arbejdet med i forbindelse med en række gavlmalerier – bl.a. på indre og ydre Nørrebro, i Brønshøj og Valby.

[Under arbejdet med The Great Escape på Odinsgade. Når stilladset tages ned, kommer pigen til syne. Foto: Simon Hjermind Jensen]

 

’Det er meget overvældende, når man tager stilladset ned, og det går op for én, at man har været med til noget, der ændrer byrummet så radikalt. Når gavlmaleriet så har været der et stykke tid, vender man sig til det, og så bliver det en del af stedet. Det bliver en del af hukommelsen ift. stedet og man kan referere til maleriet frem for gadenavnet, og så ved folk, hvor det er.’

 

Odinsgade
Simon har været med til at lave to gavlmalerier på Odinsgade på Nørrebro. Det første - The Great Escape - forestiller en pige, der flyver væk med en ballon i hånden op over hustagene. Mimersgade områdefornyelse kontaktede Simon, og da der ligger en legeplads lige foran, ville de gerne have noget til børn. ’Jeg synes det kunne være fedt med et drømmende motiv, så man kunne slippe tankerne og falde væk i det. Jeg fandt på motivet, og så vidste jeg bare at Anne Sofie Madsen, som bl.a. laver illustrationer, ville kunne tegne pigen meget bedre end jeg. Så hende kontaktede jeg, og hun har malet pigen, mens jeg har lavet husene og resten af maleriet.’

[The Great Escape på Odinsgade, Nørrebro. Foto: Simon Hjermind Jensen]

 

Gavlene får en æstetisk funktion
Senere blev Simon kontaktet af kommunen omkring den anden gavl, og så inviterede han Silas Inoue, Theis Wendt og Anders Schmidt med. ’Vi lavede et kæmpe skib, fordi omridset af gavlen minder lidt om et skib. Begge gavlmalerier kan være med til at skabe et tilhørsforhold. De hustage man kan se på maleriet af pigen med ballonen er en faktisk tegning af husene i det område. Så i tankerne kan man drive væk og slippe afsted med pigen, og man kan undre sige over, hvor hun er på vej hen. Tankerne kan forhåbentlig også gå på opdagelse i skibet: Hvad er det for et skib, hvorfor står det der? Hvad er der i containerne? Hvorfor er det forfaldent? Måske giver det noget til sindet og tankerne, at der ikke bare står en gammel væg, men det nu også har en æstetisk funktion.’

[En del af skibsmaleriet - The Vessel - på Odinsgade. Foto: Simon Hjermind Jensen]

 

[Hele det kolossale gavlmaleri af et skib på Odinsgade. Foto: Theis Wendt]

 

A Lucid Symmetry
I det hele taget kan Simon godt lide at samarbejde med andre om at lave noget, der er større end ham selv – at være ude og kigge på det liv som foregår og stå på en gavl med store pensler og store armbevægelser. Han har samarbejdet med Silas Inoue på flere projekter – bl.a. et gavlmaleri: A Lucid Symmetry i et privat gårdrum i Irmakareen på Indre Nørrebro.

’Jeg er virkelig glad for motivet, der ligger på grænsen mellem at være figurativt og abstrakt. Det er en flade, men alligevel er der også noget som minder om et himmelrum, en sky eller universet, som man kan slippe væk i.’

[A Lucid Symmetry, bag Irmakareen på Nørrebro. Foto: Simon Hjermind Jensen]

 

Lyset brydes
En del af gavl-motivet er en ramme i hård plast, som er betrukket med et folie i radiant akryl, der bryder lyset på forskellige måder. Alt efter hvilken vinkel man kigger op i eller hvor lyset kommer fra, dannes der skygger i forskellige farver på gavlen. Nogle gange kan man se lige igennem rammen, andre gange ligner den et spejl eller har alle farverne i regnbuespektret i sig.
 

[Klik her og se en kort video af hvordan lyset brydes i A Lucid Symmetry]

 

’Med rammen kommer der et større fokus på, hvordan solen og lyset er, og hvordan det skifer i løbet af dagen eller årstiderne. Det giver forhåbentlig et større nærvær. Samtidig er selve gavlens outline vildt flot, den er asymmetrisk, og man kan se, at der er bygget videre på den. Så ved at lave en helt stram firkantet ramme, bliver bygningen ligesom skåret af. Og så er der pludselig et vindue, og det er lidt mærkeligt. Der var sådan en mærkelighed, som vi synes var fin. Derudover var det vigtigt for os, at motivet blev abstrakt, så man selv kan lægge sine egne ting i det og kigge på det igen og igen - ligesom når man kigger op i skyerne, og forestiller sig alt mulig.’

[Lyset brydes i A Lucid Symmetry. Foto: Simon Hjermind Jensen]

 

’Jeg håber at beboerne en dag står og kigger ud af vinduet og lægger mærke til maleriet eller til at lyset lige ændrer sig lidt og er anderledes. Ellers håber jeg bare at de synes, det er er flot og at det er rart at være i det gårdrum.’

Lige nu skal Simon i gang med en større lampe på Nørrebro, og om et par måneder tager han til Hong Kong for at lave en rumlig struktur - formentlig en pavillon - i forbindelse med festivallen Papay Gyro Nights.

Læs mere om Simon Hjermind Jensen og hans arbejde her.