Lea Porsager er netop nu aktuel med flere udstillinger rundt om i landet. Magasinet Kunst tegner i den anledning et portræt af Porsager.

23. juni 2016
Portræt af Stine Ella Jørgensen 

Den danske installationskunstner Lea Porsager er netop nu aktuel med  udstillingerne E(AR)THERIC SLIME ~ PRE-OP hos galleriet Nils Stærk og E(AR)THERIC SLIME ~ POST OP hos Brandts kunsthal i Odense. Derudover kan Porsagers kunst også opleves på ARKENs jubilæumsudstilling KALEIDOSKOP frem til primo 2017. Magasinet Kunst tegner i den anledning et portræt af Porsager.

De fleste kender Lea Porsager for hendes store og ofte forholdsvis enkle skulpturer og installationer. Hun arbejder primært inden for det konceptuelle og hendes  værker konstrueres på baggrund af en forudgående idé snarere end at være resultatet af en løbende tilblivelsesproces. Denne meget præcise tilrettelæggelse giver rummene et meget koreograferet udtryk , hvor intet i rummet er tilfældigt og alt er præcist placeret i forhold til hinanden. I Porsagers senest udstillinger har nogle  værker været udstillet  enkeltvist i et ellers bart rum. Det ses blandt andet i hendes to foregående udstillinger SPIN Φ (2015) og ATU XI “LUST” (2014), hvor henholdsvis kæmpe jernbjælker og store trykstænger af stål er de eneste elementer i rummet. Selvom Porsagers værker ofte  har en simpel, fysisk form er  idéerne og koncepterne bag de enkelte værker yderst komplekse. I selskab med Porsagers værker må beskueren væbne sig med tålmodighed for at kunne nærme sig værkerne. Hel legesyg væver hun abstrakte forestillinger fra okkultismen med koncepter fra metafysikken, der igen rystes sammen med alternative livsverdener fra eksempelvis sci-fi litteraturen.

// Foto: Lior Zilberstein - Lea Porsager: Group Perfection, 2012, Den Frie Udstillingsbygning. 




//Lea Porsager, Spin Φ , 2015, Steel beams, photo, wool, styrofoam, stainless steel, wood, foam rubber, plastic, 3D.
 

Et kunstnerisk laboratorium

 Porsager er (udover de konceptuelle installationer og skulpturer) kendt for at blande vores samtids anerkendte videnskaber og teknologier med mere alternative videnskaber som eksempelvis telepati og clairvoyance. Hendes værker er kludetæpper, der låner stof fra alverdens koncepter og tankeformer,  hvormed hun forsøger at skabe en sammenhængende forståelse for verden. Dekonstruktionen af større tankegods er gennemgående hos Porsager, der piller tingene fra hinanden for at sætte dem sammen igen i nye konstruktioner. Her får rummene, hvori Porsager udstiller sine værker, ofte karakter af laboratorium, hvor Porsager med eksperimenterer med nye konstellationer på tværs kunst, filosofi, teknologi, naturvidenskab og religion. I Porsagers udstillinger befinder beskueren sig konstant i et spændingsfelt mellem videnskaben og det åndelige, det normale og det paranormale.

Mange kritikere og anmeldere fremhæver, at Porsagers kunst stiller flere spørgsmål end den besvarer. Denne åbenhed i værker hænger sammen med, at man aldrig kan føle sig sikker i læsningen og fortolkningen af de symboler, skrifter, teorier og systemer som Porsager anvender, da hun beskrevet blander dem på kryds og tværs, samtidig med at hun fordrejer og genfortolker det som ellers kunne været velkendt for beskueren.
 

//Foto: Anders Sune Berg - Lea Porsager: Anatta Experiment, 2012, dOCUMENTA (13), Karlsaue Park, Kassel.
 

Æstetikken er kedelig

Ligesom Porsager kombinerer forskellige tankestrømninger og trossystemer, så arbejder hun også tværmedialt med kunstformer og udtryk som lydinstallationer, videoværker, installationer og performance. Flere af hendes værker placerer dog en installation eller skulptur som centrum for udstillingen – det er oftest der, hendes idéer synes at manifestere sig stærkest. Porsager tillader sig at anvende alt det, hun finder, da kunsten aldrig kun er et æstetisk ærinde – det er et rum for fri spekulativ fabulation, hvilket Porsager selv navngiver sin metode, hvor hun genfortolker og formgiver okkult og esoterisk materiale, der spilles op mod konventionelle forestillinger i vores samtid. Hos Porsager udgør de alternative tankeformer som præsenteres i hendes værker som eksempelvis psykoanalyse, teosofi og okkultisme ofte en front mod et samfunds fantasiløse materialisme og rationalisme. Porsager agerer ikke garant for de forestillinger og tankeformer som hendes værker er kreative fabulationer over. Hensigten i Porsagers værker er ikke at kortlægge og forklare specifikke filosofiske eller åndlige idéverdner, men at krydsbestøve dem for at kunne bruge dem til at tænke og filosofere videre med.

Det er dog ikke nødvendigvis de specifikke filosofier som værket udspringer fra, der er det interessante. Det er selve grundpræmissen, at der eksisterer alternative måder at beskue verden på, som optager Porsager. I hendes værker træder det okkulte til som en prisme vi kan splitte verden igennem og på den måde beskue den på nye måder. Hele Porsagers kunstneriske bagkatalog er en modstand mod menneskets søgen og higen efter en singulær sandhed, der kan begribe for vores samfund.

// Lea Porsager: E(AR)THERIC SLIME ~ PRE-OP, Installation view, 2016

 

En ny, feministisk retning

I et interview med det digitale tidsskrift Kunstkritik i 2013 fremhæver Porsager Donna Haraway, Karen Barad og Avital Ronell som de tænkere, der interesserer og optager hende i   arbejdet med kunsten. Det er klassisk Porsager at pege på nogle af vores samtids største tænkere fremfor at henvise til andre kunstnere som inspirationskilder. Disse teoretikeres tankegods synes at manifestere sig i Porsagers sidste par udstillinger/værker, der har klare feministiske elementer i kombination med de kendte okkulte og mytiske aspekter fra Porsagers tidligere værker. I udstillingen SPIN Φ (2015) fortolker og bearbejder Porsager eksempelvis det symbolske tegn seglet og dets påståede magiske funktion som katalysator for manifestationen af tankeformer. I Porsagers genfortolkning omdøbes seglet til den mystiske portal H@T, der fremkalder fænomenet #PUSSY, hvor skulpturen tilføres en feminin energi og hel konkret kan anskues som en (føde)kanal.

E(AR)THERIC SLIME ~ POST OP

Lea Porsagers nyeste udstilling er igen et sammensurium af tankestrømninger, der strækker sig på tværs af kvantematematik, evolutionsteori og konceptuel kunstpraksis. E(AR)THERIC SLIME ~ POST OP. Udstillingen er inspireret af bierne og den superorganisme som deres koloni udgør. Måden en bikoloni fungerer på, er meget forskellig fra vores samfundsstruktur: det moderne menneske ser gerne sig selv som et unikt, uundværligt individ, hvorimod bien er en organisme af et større hele.

Udstillingen kan ligeledes læses ind i den feministiske retning som ses i Porsagers nyere værker. I E(AR)THERIC SLIME ~ POST OP har Porsager meget bevidst valgt at beskæftige sig med en af de eneste arter, der har anlagt deres levevis efter en matriarkalsk styreform. Helt konkret dør kolonien, hvis dronningen forlader den.

Et værk af Lea Porsager synes altid at begynde med det, legende, undersøgende og provokerende spørgsmål: Hvad nu hvis? Og Porsager har gentagende gange vist, at det spørgsmål kan tage os de mest interessante og ikke mindst bevidsthedsudvidende steder hen.

Hvad skal vi med den smalle kunst?

En opgørelse fra Politiken i 2015 viste at Lea Porsager befinder sig på top ti listen over kunstnere, der har modtaget mest støtte fra Statens Kunststøtte fra 2010 til og med 2015. Fælles for Porsager og hendes  kunstnerkollegaer på listen er, at de værker som de har modtaget støtte til, ikke ville kunne realiseres uden støtten – mange af værkerne er af meget stor skala eller indeholder mange komponenter og samarbejdspartnere. Derudover kan flertallet af værkerne ikke hænges op over sofaen (som skribenten så klart udtrykker problematikken). Særligt Porsagers værker er ikke at typen, der kan indkøbes af samlere, der trænger nyt dekor i spisestuen, og flere af hendes største og mest kendte værker som eksempelvis Anatta Experiment er endnu ikke solgt. Men hvis kunsten ikke kan overleve på egne markedsvilkår, er det så virkelig op til staten at betale? Spørgsmålet lander kun flere spørgsmål (ligesom Porsagers egen kunst): hvilken funktion har kunsten i vores samfund, hvad er dets ærinde og kan kvalitet og vigtighed måles på salg? I artiklen fremhæver Porsager kunsten som et rum for spekulation og nye tanker hos beskueren, og identificerer selv sin kunst som besværlig. En besværlighed som hun mener er afgørende for kunsten.

Det er sjældent den kunst, der får plads over vores sofaer som virkelig sætter gang i hjernebanken – forhåbentlig forsætter Porsager sin praksis, så vi alle kan få noget at tænke over.

Lea Porsager er født i Frederikssund i 1981 og uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 2004-2010 og  på Städelschule, Frankfurt am Main 2008-2009. Porsager er bor og arbejder i København. I 2014 modtog Porsager Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Porsager påbegyndte i 2015 en ph.d. ved Malmø Art Academy og Lund Universitet. I 2015 blev Porsager endvidere en del af kunstnersammenslutningen Den frie.

E(AR)THERIC SLIME ~ PRE-OP : http://nilsstaerk.dk/exhibitions/lea-porsager-2/
E(AR)THERIC SLIME ~ POST OP : https://brandts.dk/udstilling/lea-porsager/
KALEIDOSKOP : http://www.arken.dk/udstilling/kaleidoskop/