St. Petersburg Ballet Theatre gæstede Det Ny Teater, 22. – 26. maj 2019

Af Christina Collet Hvolgaard

For en kort bemærkning har vi en, efter sigende, enestående mulighed for at opleve en ægte russisk opførelse af vores allesammens yndlingsballet; Tchaikovsky’s Svanesøen, og ovenikøbet drysset med tykt stjernestøv fra en feteret russisk primaballerina. Forventningerne har været tårnhøje.

St. Petersburgs Ballet Theatre var i sidste uge på deres første turne i Skandinavien. I sidste weekend dansede de i Bergen, og herefter landede de på Det Ny Teater i København med deres iscenesættelse af Svanesøen. I går rejste de så videre til Stockholm.

Scenografien leder tankerne til en svunden tid. Måske en lidt træt tid. Selv musikoptagelsen kratter et par gange, og henleder publikum til grammofonens tid – altså dem der har relationer til den tid. De andre tænker nok mere på om netforbindelsen tilfældigvis er dårlig.

Kompagniets altdominerende stjerne er primaballerina Irina Kolesnikova, og hun turnerer verden rundt i spidsen for de ca. 40 korpsdansere. Rollen som Odette/Odile i Svanesøen er blevet Kolesnikovas varemærke, og det er tydeligt, at hun har raffineret, hver enkelt positur til en maksimal effekt. Med flotte proportioner, teknisk styrke, fleksibilitet og kontrol er hun med eksemplarisk præcision fuldstændig sikker i hvert eneste trin. Med en imponerende og dramatisk udstråling er Kolesnikovas tilstedeværelse stærk. Hendes fodarbejde er formidabelt, hun er kompagniets udstillingsvindue, og alt er tilsyneladende konstrueret for at sikre, at alle på både scenen og blandt publikum ikke et øjeblik er i tvivl om, hvem der er stjernen. Men hvad så med forestillingen og korpset som helhed …?

Foto: St. Petersburg Ballet Theatre

St. Petersburgs Ballet Theatre er med rette stolt af sit korps og i særdeleshed deres primaballerina og hendes beherskelse af den traditionsbundne russiske Vaganova-metode. Dette er den primære disciplin, der stadig undervises i Rusland, og som i høj grad fokuserer på en harmonisk syntese af overkrop, ben og fødder. Og der skal ikke herske tvivl om, at Irina Kolesnikova mestrer sin kunst til teknisk perfektion.

Forestillingens berømte 3 akt er absolut aftenens højdepunkt. Handlingen tager sit afsæt i en russisk scenografi for fuld udblæsning; en overdådig balscene med guld og glitter, fyldt med høje buer og skinnende lysekroner. Kostumerne passer i den russiske stil, med masser af glans, velour og farver. Men korpset synes blot at skulle fylde tiden og musikken indtil det igen er tid til at Kolesnikova indtager scenen – denne gang som Odile i en slående sort tutu pyntet med sorte og røde sten og prydet med en sort og rød krone. Primaballerinaens fremstilling af hhv. den uskyldige hvide svane Odette og den sorte svane Odile er vidt forskellig. Som Odile transformerer hun helt. Hendes bevægelser skærpes, øjnene synes større og, hun smiler for at forstyrre og narre hendes prins. Kolesnikovas Odile er højdramatisk og ren, forførende ondskab. Scenens klimaks er Odiles berømte solo med de halsbrækkende 32 fouettes, som Kolesnikova leverer med en næsten overdreven hastighed og uden så meget som at vakle en eneste gang. Musikken stopper derefter helt, så ballerinaen får tid til at modtage sin hyldest fra publikum, en tydeligt koreograferet ovation, alt imens hendes stakkels prins Siegried træder tilbage på scenen i stedet for at starte direkte i sine egne show-stoping spins. Disse koreograferede afbrydelser er der mange af i løbet af forestillingen, og de gør desværre at handlingen af og til mister lidt momentum og magi.

Også 4 akts finalescene og pas des deux er særligt vellykket og udført med en følsom kemi mellem Kolesnikovas yndefulde Odettes og aftenens ellers lidt anonyme prins Siegfried, ukrainske Denis Nedak. Og det skal vise sig, at heller ikke forestillingens onde troldmand Rothbarth, kan modstå aftenens erfarne svaneprinsesse, for i denne omgang får kærligheden, trods alt, lov til at overvinde bedraget.

Svanesøen, i denne opsætning, har sin største styrke i Irina Kolesnikova, men det bliver også dens største svaghed. Hun dominerer og kræver spotlighten i en sådan ekstraordinær grad, at showet aldrig helt kommer til at fremstå harmonisk. Kolesnikova er bestemt en overbevisende stærk tekniker, og showet kommer til live, hver gang hun er på scenen, og publikum er også godt forberedt på at være opmærksomme på stjernen igennem både markedsføring af turneen og det trykte program. Men det efterlader desværre forestillingen lidt som en opvisning, der jagter bifald på bekostning af kontinuiteten og magien i både handling og musik.

Spilleperiode:
22. - 26. maj 2019 i København, 29.-30. maj spiller forestillingen i Cirkus i Stockholm

Varighed:
2 timer og 40 min. inkl. 2 pauser af 15 og 20 min.

Nåede du det ikke at opleve Svanesøen denne gang, så har du chancen igen i januar næste år. Her turnerer Den Russiske Nationalballet rundt i Danmark med Svanesøen.

Musik: P. I. Tchaikovsky
Libretto: Vladimir Begichev, Vasily Geltzer
Koreografi: Marius Petipa and Lev Ivanov (1885)

MEDVIRKENDE:
Odette-Odile - Irina Kolesnikova
Prince - Siegfried Denis Nedak
Rothbart - Dmitry Akulinin
Jester - Seiyo Ogasawara

Corps de ballet - mere end 40 dansere.