Indkøbskurven er tom.
Stjernedrys og dansk design på Bellevue Teatret
Scene, Film & Bøger

Foromtale – juli/august 2019 Sommerballet på Bellevue Teatret

Af Christina Hvolgaard

 

Sommerballetten på Bellevue Teater er tilbage efter 5 års pause, og der er lagt op til en unik totaloplevelse med den danske balletstjerne Alban Lendorf i spidsen.

 

Den danske balletdanser Alban Lendorf, der er solodanser The American Ballet Theater, er blevet lånt ud til forestillingen "DANISH DESIGN". Lendorf er et eksempel på ægte dansk design – han er skolet i ballet på Den Kongelige Danske Balletskole, og han vandt i 2013 prisen for at være den bedste, mandlige danser ved Prix Benoit de la Danse, der er en af verdens mest prestigefyldte balletkonkurrencer.

 

Belevue Teatret, som i sig selv er et ikon for dansk design tegnet af arkitekt Arne Jacobsen i 1936, vil danne en unik ramme om dansen. Inden forestillingen vil man have mulighed for at se film som fortæller om Arne Jacobsens værk og liv. Filmen vises i den smukke teateral med Arne Jacobsens originale teaterstole. I sommerballetdagene vil der ekstraordinært også være udstillet eksempler på danske designklassikere på alle teatrets etager, og de udstillede møbler vil være til salg på en kommende auktion.

 

Når klokken ringer, vil Alban Lendorf sprede stjerndrys over hele sceneriet, når han i en lille time vil folde sine ekspressive dansetrin ud sammen med sine medspillere i forløsningen af dansen frem mod det ultimative Danish Design. Det håber vi i hvert fald.

 

På udvalgte dage har man endda mulighed for at udvide sin teaterolevelse og overvære en aftertalk mellem Alban Lendorf og teaterdirektør Pia Jette Hansen. Vi vil høre om rejsen fra Ægget til Svanen”- om Albans rejse fra den danske andedam til livet som solodanser i New York.

 

Det lyder som opskriften på en forrygende sommeraften. Vi håber taget bliver åbnet i det smukke teater ved Bellevue - The sky is the limit.

 

Forestillingen kan opleves på Bellevue Teatret i Klampenborg fra 17. – 25. August

 

Koreografi af René Vinther

Scenografi af Benjamin la Cour

Musik af Jesper Mechlenburg og Mike Sheridan

 

Billede: Alban Lendorf. Foto: Per Morten Abrahamsen.

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig