Indkøbskurven er tom.
Astrid Holm & Co. udstilling ved Rønnebæksholm
Udstillinger & Omtaler

Udstilling: Astrid Holm & Co. ved Rønnebæksholm, 8. februar – 14. juni 2020.

“When it comes to silencing women, Western culture has had thousands of years of practice.”

 

Essay af Augusta Atla, 18. februar 2020

- Astrid Holm & Co. udstilling ved Rønnebæksholm

 

I min generation er vi som billedkunstnere, kunsthistorikere og kuratorer opdraget af metoder og kunstteori hovedsageligt udviklet og nedfældet af heteroseksuelle hvide mandschauvinistiske mænd, hvorfor blandt andet kvindelige malere og billedkunstnere er forsvundet fra kunsthistorien som dug fra solen.

Det betyder, at den akademiske uddannelse samt hele det kuratoriske apparat herhjemme og i udlandet stadig mangler at tilføje, understrege og tage frem i lyset kvinders betydning for maleriets og kunstens historie. Der er et stort, modigt kulturelt, forsknings- og detektivarbejde foran os, før vi ser historien og kunsthistorien uden alt for mange kønspolitiske censurgreb.

 


Astrid Holm & Co. Mette Winckelmann Selvportræt og Ebba Carstensen Selvportræt.

 

Kunsthistoriker Hanne Abildgaard initierede og gennemførte et større forskningsarbejde for netop at skabe udstillingen Astrid Holm og Co., der forløb på Øregaard Museum i 2019/2020. Udstillingen formåede at belyse ellers glemte eller nærmere ud-censurerede kvindelige kunstnere fra kunsthistorien: Astrid Holm og hendes samtidige kollegaer Ebba Carstensen (DK), Vera Nilsson (SE) og Júlíana Sveinsdóttir (IS). Udstillingen undersøgte maleren Astrid Holm (1876-1937), som var en betydningsfuld skikkelse i det danske kunstmiljø i 1910’erne og 20’erne, men desværre gik i glemmebogen efter sin død pga. datidens kønspolitiske forhold. Udstillinger som denne håber jeg gennemføres i større antal i det kommende årti, da det er tiltrængt at få et klarere og mere fuldstændigt videnskabeligt overblik over billedkunstens historie. 

 


Astrid Holm & Co. Installationsview.

 

Udstillingen Astrid Holm og Co. er en vandreudstilling, der netop er roteret til Rønnebæksholm Kunsthal, hvor leder af Rønnebæksholm Kunsthal Lotte Juul Petersen og kurator Vibeke Kelding Hansen har valgt at supplere udstillingens ellers historiske indhold med bidrag af kvindelige samtidskunstnere: Augusta Atla, Åsa Cederqvist, Jeannette Ehlers, Helene Nymann og Mette Winckelmann. Som Lotte Juul Petersen selv forklarer: "Med udstillingen Astrid Holm & Co. og med bidrag af samtidskunstnerne er det et mål at indskrive de kvindelige modernister i kunsthistorien samt belyse og reflektere over (kunst)historien i en nuværende kontekst.”


Astrid Holm & Co. Installationsview.

 

Europa er – netop siden den græske antik – bygget på kunstværkets formidlingsevne og samarbejde med datidens religion og politik. Kunst har gennem den vestlige verdens historie i dén grad været med til at fastsætte de dyder, vi værdsætter, og delvis med-kurateret vores erindring, selvforståelse og politik. Spørgsmålet er desværre den dag i dag, på trods af at first wave-feminismen og kampen for kvinders stemmeret allerede tilhører fortiden, om vores visuelle vestlige kultur er gearet til at tillade kvinders aktive skaben, kreative ambitioner og deltagelse i magten – og dermed også tillade, at de som billedkunstnere er med til at skabe billeder til vores kultur, der igen får lov til at arves og huskes kollektivt. En udstilling som Astrid Holm og Co. stiller netop dette spørgsmål.


Penelope and Telemachus, Greek ancient pottery 5th century BC.


Philomena by Edward Burne-Jones 1896.

Som billedkunstner, opdraget af en kunsthistoriker og eksponeret fra en tidlig alder for den vestlige verdens kunsthistorie, indså jeg allerede som barn, at kunsthistorien overvejende var mandsdomineret og chauvinistisk, og dette har min kunstpraksis forsøgt at gennembore, eftertænke og ændre. Desværre er samtidens kunstscene og -marked stadig dybt forankret i denne sexistiske tankegang.

 


Astrid Holm & Co. Installationsview.

Tallene er desværre meget negative for kvinder, kun 4 % af det totale salg på auktioner fra 2008-2019 er værker af kvinder. På kunstmesser og galleripræsentation ligger kvindelige kunstnere stadig på mellem 0-30 % repræsentation. På verdens største kunstmesse, Art Basel, ligger kvinderepræsentationen på mindre end 25 % de sidste 4 år. Hvordan ændrer man disse fastgroede strømninger, hvor kvinder, selv kvinder med magt (kuratorer, museumsdirektører, gallerister, ledere på kunsthaller og ikke at forglemme presserepræsentanter, journalister og kunstsamlere) fravælger at vise og støtte kvindelige kunstnere?


Astrid Holm & Co. Ude installation Augusta Atla.

 

Hvornår bliver vi, som kollektiv enhed og som forskere og formidlere, oprigtigt interesserede i ‘kvindelige kunstneres tilgang og frigørelse (af kvinden selv) i maleriet og kunsthistorien’? Slet ikke blot for ligestillingens skyld eller for at være politisk korrekt, men for kunstfagets egen videnskabelige udvikling, vidensopbygning og finjusteringer i forståelser af kunsthistorien.

Mary Beard forklarer i sin bog Women & Power (2018), hvordan vi selv fra selve Europas tidligste litteratur er opdraget til at irettesætte, usynliggøre og dominere kvinder. Mary Beard tager et eksempel frem fra en passage i Homers’ Odysséen, hvor en dreng, Telemachus, opdrages til at være mand ved at irettesætte hans mor, Penelope: “Mother, go back to your quarters, and take up your own work, the loom and the distaff… speech will be the business of men, all men, and of me most of all; for mine is the power of this household.” Penelope accepterer befalingen og går.

Dette er et godt eksempel på, dels hvordan Homer selv i den græske datid var opdraget til, at kvinder ikke har en plads som medbestemmende enhed, og dels på, at vi gennem denne litteraturarv stadig indirekte opdrages til, at kvinder ikke skal have en stemme i vores offentlige samfund, magt og struktur. Denne misogyne tendens og kulturarv er vi i vores samtid nødt til at italesætte, fremfor at være dovne og lade, som om problemet ikke er der.

Senere hen i den romerske litteratur, i en af Europas klassikere på linje med Biblen, finder vi Ovids Metamorphosis, der beskriver, hvordan kvinder ingen stemme skal have og skal gøres stumme i den offentlige debat. Den stakkels kvinde Io er af guden Jupiter forvandlet til en ko, således at hun ikke kan tale mere. Og den sludrende nymfe Echo er blevet straffet ved, at hendes stemme aldrig er hendes egen, men derimod blot gentager andres ord. Senere i Metamorphosis beskrives historien om voldtægten af Philomela, der får skåret sin tunge af for ikke at sladre. Hvordan er disse antikke historier relevante i dagens vestlige verden, og burde vi ikke kunne gennemskue disse fortællinger uden selv at adoptere psykologien bagved? Problemet er, at det kræver, at vi er meget vågne i vores samtid, netop at vi italesætter problematikken, viser andre nye strukturer og dermed ligefrem synliggør kvinders stemme og kunst.

 


Astrid Holm & Co. Åsa Cederqvist. Mama Dada Gaga.



Udstilling: Astrid Holm & Co. ved Rønnebæksholm, DK, 8. februar – 14. juni 2020.
Kommende essay af Augusta Atla for MAGASINET KUNST til marts 2020 omhandler kunstsamleren Valeria Napoleone, britisk kunstsamler der kun samler kunst lavet af kvinder.

 

 

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig