Interview med Wandel, der udstiller på Kastrupgårdsamlingen frem til 16. august.

MARIA WANDEL
25. juni 2020.
Interview af Anette Lindbøg Karlsen. 

Frem til d. 16. august har vi mulighed for at gå på opdagelse i den dialogsøgende danske kunstner Maria Wandels ekspressive og drømmende kunst, når Kastrupgårdsamlingen sætter rammen for den hidtil største soloudstilling med den eksperimenterende kunstner.

Maria Wandel (f. 1977) har med sit virke positioneret sig skarpt i generationen af yngre, danske billedkunstnere, der har markeret sig ved at have en signifikant og personlig stil. Hun har især vakt opmærksomhed og er blevet anerkendt for sin eksperimenterende tilgang, hvor forskellige kunstneriske virkemidler kombineres med litteraturen. 

Wandel har for eksempel indgået i samarbejder med anerkendte og banebrydende forfattere, som blandt andre Hans Otto Jørgensen og Martin Larsen. Dette har skabt nye og overraskende visuelle dialoger, som hun også demonstrerede i den grafiske roman ’Hemmeligheder alle vegne’ fra 2017. Her indgik Maria Wandels farverige og udtryksfulde tuschmalerier i interessante dialoger med tekster af Per Aage Brandt, Christina Hesselholdt og Christel Wiinblad.

Maria Wandel, Coastal City, 2019. Foto: Anders Sune Berg.

De visuelle dialoger er sidenhen blevet udstillet flere gange, blandt andet i Kunsthal Charlottenborg og på Horsens Kunstmuseum.  Nu er Maria Wandel klar med nye eksperimenter i krydsfeltet mellem fiktionen og det ekspressive maleris intensitet, og det er disse værker, som udstilles i København.

”På min udstilling, ’Here (once again), leaving the gold’, er jeg specielt optaget af det nybrud, jeg er i færd med i mit maleri. I sin katalogtekst til udstillingen skriver Else Marie Bukdahl, at jeg har ”frigjort mig fra denne binding (til den genkendelige virkelighed) og taget fiktionens, visionens og drømmens verden i besiddelse"”, fortæller Maria Wandel og tilføjer: ”Jeg synes, jeg er gået ind i et større malerisk univers, hvor jeg føler mig meget fri.”

Med inspirationsbriller på
På ’Here (once again), leaving the gold’, som er forårets store udstilling på Kastrupgårdsamlingen, kan man opleve godt og vel 32 helt nye malerier af Maria Wandel, foruden en film og nogle readymades. Til spørgsmålet om, hvad der har inspireret hende, svarer hun, at hun finder inspiration i stort set alt og ingenting.

”Det skal forstås på den måde, at jeg bevæger mig mellem to yderpunkter af tilstande – mellem inspiration og tomhed. Det handler for mig altid om at komme over i den inspirerede tilstand. Det er lidt ligesom at have nogle inspirationssolbriller på, hvor alt hvad jeg ser igennem de briller, er malerier, værker eller sætninger, der griber noget flygtigt…”

Maria Wandel, Cigarettes, 2019. Foto: Anders Sune Berg.

Nogle gange kan den inspirationstilstand blive så intens, at Maria Wandel må tvinge sig selv til ikke at reagere og handle på den. Den måde, som hun ofte finder ro på, er gennem litteratur og film.  Men hun understreger samtidig, at inspirationen for det meste er kærkommen.

”Jeg tror, at inspiration har noget at gøre med at kunne kigge indad og udad på samme tid, og at den indre verden faktisk kan udtrykkes i værket,” ræsonnerer hun og fortæller, at under processen med at lave den kommende udstilling, har det været både betydningsfuldt og berigende undervejs at tale med kurator Thomas Andersen, Else Marie Bukdahl og direktør for Kastrupgårdsamlingen, Mette Sandhoff Mansa. 

Det maleriske sprog i fokus
Mit eget første møde med Maria Wandels kunst var udstillingen ’Hemmeligheder alle vegne’ for et par år siden. Sidenhen har jeg af og til bladret i den grafiske roman af samme navn, fordi der er noget helt særligt i de stemninger, som Maria Wandel formår at få ud via sin kunst. Først og fremmest får de mig til at smile. Og på en eller anden måde giver de mig også en følelse af genkendelighed – som en åben invitation til indlevelse – til at bringe sine minder, følelser, drømme og mulige længsel frem i lyset eller blot gøre dem levende i sin hukommelse. 

Jeg tænker særligt på illustrationerne af kvinden med cigaretten og de nedslåede øjne, den sorte kaffekop med den hvide kaffe, de røde stilletter, sorte blækklatter på en diagonal vej samt de to spejllæg, der ligger på en runde tallerken med teksten ’good news’. Hver for sig er de gode, stærke og direkte, særligt på grund af den dér karakteristiske streg og de intense farver. Sammen skaber de en forvildet stemningsfortælling, der på forunderligste vis stikker i alle retninger, på kryds og tværs af hinanden. Og alligevel er det som om, at de i sidste ende fletter sammen og danner et hele.

Det var dengang. Nu venter et nyt projekt for Maria Wandel og for mig som beskuer – en ny udstilling med helt nye værker, hvor touch er skiftet ud med store malerier.

Til mit spørgsmål om, hvorvidt de nye værker vil danne endnu en fortælling, svarer Maria Wandel: 
”Jeg oplever det ikke som, at mine værker nødvendigvis danner en fortælling. Altså, at de skulle handle om noget bestemt. Fortællingen træder mere i baggrunden for det maleriske sprog forstået på den måde, at den fortælling, der kunne være, mere ligger i for eksempel, hvilken energi, der er i penselstrøgene, i farverne og kompositionen i det enkelte billede. Ja, i selve strukturen.” Hun gør en pause, hvorefter hun fortsætter: 
”Penselsskriften er det vigtigste, og den oplever jeg afsættes og aflæses lige så meget med kroppen og vores erfaringer som er lagret i kroppen, såvel som med den del af hjernen, der konstant prøver at finde ud af, hvad noget betyder. Hvis vi lige kunne slukke lidt for den del, og skrue op for det mere intuitive, ville det hele være meget lettere at forstå.”

Maria Wandel, The Quest in Yellow, 2019. Foto: Anders Sune Berg.

Maleriets styrke
’Here (once again), leaving the gold’ kommer til at markere en art milepæl for Maria Wandel: I mere end 20 år har hun arbejdet med maleriet – fra de spæde teenageår, til Kunsthøjskolen i Holbæk og Kunstakademiet i København og over i den professionelle karriere, som har bragt adskillelige udstillinger med sig.

Til mit spørgsmål om der er noget særligt fascinerende ved maleriet som medie, og om maleriet kan noget, som andre medier ikke kan, smiler hun og svarer resolut: ja!

”Maleriet kan noget, som kun maleriet kan. Ligesom musik kan noget, som kun musik kan. Jeg er glad for at være maler, fordi jeg også kan bruge kroppen, når jeg arbejder og ikke kun hovedet. Jeg går rundt og gør noget, og gennem mine mere eller mindre bevidste tanker og bevægelser opstår billedet,” fortæller Maria Wandel og forklarer: 
”Jeg oplever, at der ligger en masser følelser og erfaringer i kroppen, som kan overføres til maleriet. For eksempel gennem de forskellige måder, jeg arbejder med malingen på og med penselstrøgene. Jeg kaster også tit malingen på lærredet. Desuden er jeg det, man måske kan kalde en ”hurtigmaler”: Jeg laver som regel et maleri i one take, og jeg prøver at udtrykke mig gennem det pludselige og uventede, det mindre kontrollerede. Jeg kan selvfølgeligt også godt male langsomt. Men i det hurtige sker der en voldsom akkumulation af følelser og farver og energi, og hvis det hele går op i en højere enhed, så er det ren koncentreret lykke, når jeg står og vasker penslerne bagefter.” 

Maria Wandel, Last Night in Marrakesh, 2019. Foto: Anders Sune Berg.

Maria Wandel er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (1997-2005). Hun har tidligere udstillet på bl.a. Kunstforeningen GL STRAND, Nikolaj Kunsthal, Kunsthal Charlottenborg og Overgaden - Institut for Samtidskunst. I dag bor og arbejder hun i København.

’Maria Wandel – Here (once again), leaving the gold’ kan ses på Kastrupgårdsamlingen frem til d. 16. august 2020 og på Vendsyssel Kunstmuseum i efteråret 2020.

Som supplement til udstillingen har tidligere rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi Else Marie Bukdahl sat ord til Maria Wandels værker i et 60 sider stort katalog, som skal søge at belyse kunstnerens kunst og oeuvre.

(Publiceret første gang i magasinet kunst #1 2020)