Mesterværker fra Museum Boijmans van Beuningen på ARoS

A Surreal Shock 

Af Josephine Lund Leviné
Publiceret i magasinet kunst nr. 4 2023

Den 7. oktober åbnede ARoS sine døre for udstillingen ‘A Surreal Shock - Masterpieces from Museum Boijmans van Beuningen’. Vi fik en rundvisning af Jakob Vengberg Sevel, som har kurateret udstillingen i samarbejde med Els Hoek, fra det hollandske Museum Boijmans van Beuningen. Med over 200 værker af både internationale og danske kunstnere giver udstillingen et spændende indblik i surrealismens begyndelse, udvikling, historie og bredde.

Udstillingen ‘A Surreal Shock - Masterpieces from Museum Boijmans van Beuningen’ indledes med en scene fra stumfilmen ‘Den Andalusiske Hund’ fra 1928. Filmen er skabt af den spanske filminstruktør Luis Buñuel i samarbejde med den surrealistiske maler Salvador Dalí. Mens hovedkurator Jakob Vengberg Sevel præsenterer udstillingen, kører filmens mest kendte scene i baggrunden. Her ses Luis Buñuel, i rollen som filmens hovedkarakter, slibe et barberblad med rolig præcision for derefter at skære øjet på en ung kvinde over i to dele. Den makabre scene lægger stemningen for udstillingen, hvor det absurde ofte befinder sig i grænselandet mellem det drømmende og mareridtet. Øjet ses som et gentagende motiv i mange af udstillingens værker, hvor der stilles spørgsmålstegn ved, hvad der kan ses med det blotte øje og beskueren inviteres til at kigge indad. Lyden fra denne scene, og andre filmklip som vises i udstillingen, skaber et drømmende lydbillede, der følger en fra start til slut.

En revolution af sindet
Udstillingen vises i farveinddelte temaer og giver en introduktion til Dada, som var en litterær og kunstnerisk strømning, der førte til begyndelsen af den tidligere surrealisme. Dada opstår blandt en gruppe kunstnere og digtere i Paris i 1916 som reaktion på meningsløsheden og ødelæggelserne efter 1. Verdenskrig. Her vises værker af internationale kunstnere såsom Marcel Duchamp og Max Ernst og danske Franciska Clausen, der befandt sig i periferien af surrealismen. Udstillingen giver mulighed for at se dadaistiske værker med et underliggende, surrealistisk udtryk. Dadaisternes løsrivelse fra datidens ideer om rationalitet, æstetik og traditionelle fremstillinger af kunsten, skabte grobund for surrealismen tilblivelse, med værker der var skabt til at provokere og udfordre den gængse forståelse af kunsten og dens formål.

I 1924 skriver digteren André Breton manifestet, ‘Le Manifeste du Surréalisme’, hvor han definerer surrealismens etos, som et opgør mod datidens idealer om rationalitet og fornuft. Den surrealistiske ånd og dens udtryk, beskrives som en “tankens revolution”, der skal gøre op mod samfundets traditionelle idéer om rationel tænkning. Under udstillingens tema ‘en surrealistisk revolution’ kan man se et eksemplar af Bretons manifest, sammen med et eksemplar af psykoanalytikeren Sigmund Freuds bog om drømmetydning fra 1925. Freudianske ideer om psyken og det underbevidste spiller en central rolle i surrealismen som en adgang til det frie og kreative indre.

A Surreal Shock, Masterpieces from Boijmans Van Beuningen, ARoS, 2023. Foto: Jens Henrik Daugaard

De danske surrealister
Den danske billedkunstner og kunstteoretiker Vilhelm Bjerke-Petersen starter tidsskriftet ‘Linien’ i 1934 i fællesskab med de danske kunstnere Ejler Bille og Richard Mogensen. Kunstnergruppen blev definerende for dansk surrealisme, som var præget af kunstneriske uenigheder, der resulterede i en splittelse som skabte to retninger: kunstnere der arbejdede med den abstrakte surrealisme, som set hos Ejler Bille og Richard Mogensen, og kunstnere der arbejdede med det psyko-fotografiske maleri, som Wilhelm Freddie og Vilhelm Bjerke-Petersen.

I udstillingen på ARoS kan man se André Bretons essay til udstillingskataloget for den internationale kunstudstilling ‘kubisme = surrealisme’. Udstillingen blev arrangeret af Vilhelm Bjerke-Petersen på den frie udstillingsbygning i København i 1935. Udstillingen var en af de første internationale surrealistiske udstillinger i Skandinavien og fik betydning for den tidlige danske surrealisme. Den indeholdt både værker af internationale kunstnere som René Magritte og Joan Míro, og danske kunstnere som Rita Kernn-Larsen. I tråd med dette, viser udstillingen på ARoS bredden af den danske surrealisme i samspil og dialog med de internationale surrealister.

A Surreal Shock, Masterpieces from Boijmans Van Beuningen, ARoS, 2023. Foto: Jens Henrik Daugaard

Det drømmende sind
Udstillingens tema ‘Det drømmende sind’ viser surrealisternes fascination af teknikker og metoder, som automattegning og drømmetydning. De havde begge til formål at skabe en forbindelse til den frie, utæmmede og indre kreativitet. Denne idé tog afsæt i Freuds bog ‘Drømmetydning’ (1899) og hans teorier om drømme og sindet, som en løsrivelse fra rationel tænkning. Mange af værkernes motiver, forestiller drømmeagtige verdener, med elementer af det bizarre og makabre. De skaber forestillingen om en ny virkelighedsopfattelse, der tager afsæt i den indre verden. Her kan man se værker med et mere abstrakt udtryk af kunstnere som Joan Miró, Rita Kernn-Larsen, Sonja Ferlov og Piet Ouborg, hvor antropomorfe former og farverige figurer smelter sammen eller tager form i drømmeagtige universer.

I værker af kunstnere som Kristian Tonny, Yves Tanguy og Salvador Dalí vises dystopiske og dystre scenarier med referencer til 1.Verdenskrig. I Wilhelm Freddies maleri ‘Psyko-fotografisk fænomen: Verdenskrigens faldne’ (1936) ses kompositioner af forvredne kroppe og maskindele, der smelter sammen i en makaber advarsel mod krigens ødelæggelser og konsekvenser. Værket har tydelige referencer til Dalís antikrigsværker, hvor tankerne føres hen til et mareridt med motiver af det groteske og uhyggelige, der også advarer mod den psykologiske effekt af krigen.

Udstillingens tema ‘Det tilfældige og irrationelle’ tager udgangspunkt i collager, botaniske motiver og automattegninger. Her ses værker skabt gennem automatisme, hvor kunstneren i en trancelignende tilstand lader pennen føre af det underbevidste. Et eksempel på dette er værket ‘Cirkus’ fra 1956 af den tyske digter og kunstner Unica Zürn. Værket viser et sortmalet papir med minutiøse stregtegninger ridset ind i overfladen. Her ses cirkusmotiver som et pariserhjul og en linedanserinde. Som kurator Jakob Vengberg Sevel fortæller, har Unica Zürn skabt værket med en nål, hvor hun med sirlig præcision har ridset figurative motiver og små automatiske abstraktioner ind i papirets overflade. Unica Zürn skabte værket, da hun var på en anstalt for psykisk syge og kæmpede med skizofreni. Den ængstelige og foruroligende stemning i værket afspejler en adgang til et indre mørke, som smelter sammen med en verden, der viser elementer af fantasi og leg som mange af udstillingens andre værker.

A Surreal Shock, Masterpieces from Boijmans Van Beuningen, ARoS, 2023. Foto: Jens Henrik Daugaard

Fascinationen med den hovedløse kvindekrop
Temaer som begær og erotik spiller en vigtig rolle i surrealisternes opgør med datidens konventionelle idéer om rationalitet og seksualmoral. Tabuiserede idéer om fetichisme, masochisme og fascinationen med kvindekroppen som objekt ses i mange af de surrealistiske værker i udstillingens tema ‘Begær’. Her kan man se en rekonstruktion af Man Rays genkendelige værk ‘Venus genoprettet’ (1936), der forestiller en statue af en hovedløs kvindekrop uden lemmer med et reb bundet omkring sig. De tydelige referencer til bondage med kvindekroppen vist i en passiv stilling afspejler de mandlige surrealisters fascination med den tæmmede kvindekrop, som objekt for den mandlige kunstners blik. Den surrealistiske kunstnerkreds var domineret af mandlige kunstnere til trods for deres idéer om at skabe en opløsning mellem de traditionelle normer og idéer om forholdet mellem kønnene. Rita Kernn-Larsens maleri, ‘Træpantomine’ (1934) står i stor kontrast til de mandlige surrealisters fremstilling af den hovedløse kvindekrop. I maleriet ses en gruppe af antropomorfe, trælignende kvindefigurer i dynamiske stillinger. Figurerne symboliserer kvindekroppen som en del af naturen og som metafor for en seksuel frigjorthed og utæmmethed. Flere af de nøgne kvindefigurer har gravide maver med referencer til moderskab og som symbol på den autonome kvindekrop, som mere end et erotiseret objekt for det mandlige blik.

A Surreal Shock, Masterpieces from Boijmans Van Beuningen, ARoS, 2023. Foto: Jens Henrik Daugaard

Det genkendelige i det fremmede
Som afslutning på udstillingen vises en samling af surrealistiske værker under temaet ‘sært genkendeligt’. Som kurator Jakob Vengberg Sevel fortæller, søgte surrealisterne at skabe hvad Sigmund Freud definerede som “Unheimlich”; den foruroligende følelse, der kan opstå ved at opleve det genkendelige i det fremmede. Dette ses som en rød tråd i mange af udstillingens værker, hvor genkendelige objekter og motiver placeres i konstellationer, der virker ukendte eller fremmede. Udstillingen gør også brug af vinduesformede huller i væggene, som giver mulighed for at kigge på nogle af de værker, der venter længere fremme i udstillingen. 

Udstillingen ‘A Surreal Shock - Masterpieces from Museum Boijmans van Beuningen’, giver os mulighed for at se værker af velkendte, internationale surrealister udstillet side om side med de danske surrealister. Udstillingen giver et dybdegående og interessant indblik i surrealismens tilblivelse og udvikling. For yngre generationer vil udstillingen være en spændende introduktion til surrealismen. For de mere garvede giver udstillingen mulighed for at se nogle af surrealismens ikoniske værker helt tæt på og lade sig overraske af de mere ukendte værker og surrealistiske kunstnere.

Informationer om udstillingen:
Udstillingen ‘A Surreal Shock - Masterpieces from Museum Boijmans van Beuningen’, kan opleves fra d. 7. oktober 2023 til d. 21. januar 2024, på ARoS i Århus. Udstillingen er kurateret af kurator Jakob Vengberg Sevel fra ARoS og kurator Els Hoek fra Museum Boijmans van Beuningen. Udstillingen består af over 200 værker, med 180 lånt af Museum Boijmans van Beuningen.

Billedet øverst: A Surreal Shock, Masterpieces from Boijmans Van Beuningen, ARoS, 2023. Foto: Jens Henrik Daugaard