Fabergé udstilling på Museet på Koldinghus

OMTALE: af Natascha Degnova 27.06.2016

Museet på Koldinghus viser lige nu den enestående udstilling ”Fabergé. Zarens hofjuvelér og forbindelsen til den danske kongefamilie.” I den anledning laver vi her på Magasinet Kunst en introduktion til udstillingen og den russiske kunstmager. 

Det er sjæledent, man kan få lov til at se netop de nu udstillede genstande på nært hold. De fleste af de udstillede objekter er udlån fra kongefamilien og derfor helt private genstande og arvestykker, som alle har deres helt egne historier.

Fabergé

Det første man tænker på, når man hører navnet Fabergé, er luksusæg der gemmer på en hemmelighed, udsmykket i kostbare ædelstene og metaler og udført med præcision. Det var da også de berømte æg, der for alvor satte det hele i gang og på længere sigt gjorde Fabergé verdenskendt. Fabergé er dog meget mere end luksuriøse æg, det er blandt andet også eksklusive brugsgenstande, smykker og sølvtøj. Ud over dette kan Fabergé ses som et symbol på en historisk anderledes tid, der bød på både teknologiske og revolutionære ændringer.  

Carl Fabergé er hovedmanden bag Fabergés succes og anerkendelse. Carls far, Gustav Fabergé, havde sin egen guldsmedje og butik i det senere berømte navn, men det var først da Carl overtog virksomheden, der for alvor kom gang i de eksklusive værker og det royale klientel.

Fabergé, Papirkniv af nefrit med emalje. Tilhører: H.K.H. Prinsesse Benedikte. Foto: Iben Kaufmann

Ægget kom først

Selvom Fabergé er mere end blot de genkendelige æg, var det ægget der bandene vejen for den senere succes. I 1885 blev Fabergé udnævnt til hofleverandør hos den russiske zar og selvsamme år fremstillede Carl Fabergé det første ”Fabergé æg” til zar Alexander IIIs hustru.

Efter sigende skulle zar Alexander III have fået ideen til at bestille ægget, efter at have besøgt Kunst- og industriudstillingen i København i 1879. På udstillingen havde zaren set et fransk påskeæg udstillet. Ægget som var fremstillet i 1700tallet, havde en ”elfenbensskal” og en ”guld blomme” der indeholdte en diamantring. Ægget havde særlig betydning, da det var gået i arv i den danske kongefamilie og nu var specielt udlånt til udstilling af zarens svigerfamilie.

Zar Alexander III var gift med zarina Maria Fjodorovana (tidligere prinsesse Dagmar af Danmark) og synet af det franske æg og dets betydning for den danske kongefamilie, fik zaren til i 1885, at bestille et lignede æg hos Fabergé. Fabergé lod sig inspirere af ægget, men lavede et i sin helt egen stil og i stedet for at afsløre en lille krone og en diamantring, lå der i æggets indre et lille æggeformet vedhæng lavet af rubiner. Zarina Maria Fjodorovana blev så glad for sin gave, at det blev en fast tradition at give Fabergé æg ved påsketiden.

I alt blev der fremstillet 50 æg frem til firmaets ophør i 1918. En del af æggene er desværre forsvundet eller blevet destrueret, dette skete især under den russiske revolution og første verdenskrig. Alle æggene var unikke i deres dekorative udsmykning og indhold.

Fabergé, Ægformet cigarettænder af bowenit med diamanter og rubiner. Tilhører: H.K.H. Prinsesse Benedikte. Foto: Iben Kaufmann

Fabergé ”stilen” og andet end æg

Æggene havde stor betydning og er som nævnt dét, Fabergé for det meste bliver associeret med, men andre luksuriøse og spektakulære genstande blev også fremstillet hos Fabergé. Der blev produceret praktiske genstande, som vinkølere, brevåbnere, sejl og små opbevaringsæsker, men også smykker som halskæder og armbånd. Alt sammen selvfølgelig stadigvæk med detaljeret design og eksklusive metaler og ædelstene.

Noget af det der også blev lavet hos Fabergé og som er at finde på udstillingen, er fotorammer. Fotorammerne er interessante, ikke blot for deres æstetiske udtryk men i høj grad også fordi de siger noget om den tid, hvori de er fremstillet og den historiske kontekst. Rammerne blev især lavet til at indeholde det nye vidundermedie, der for alvor havde vundet indpas i slut 1800tallet, fotografiet. Så udover at kunne se fabelagtige fotorammer på udstillingen, gives der også et lille tilbageblik, på en tid hvor fotografiet og dets udtryk i hjemmet havde en anden og mere eksklusiv plads end det er tilfældet i dag.

Fabergé, Præsentations-kovsh. Monumental kovsh designet i rokokostil. Den støbte figur af en elefant med krystaløjne og forgyldte stødtænder og en krystal i en firkantet indfatning i panden. Tilhører: Det Kongelige Danske Løsørefideikommis Foto: Iben Kaufmann

Fabergé, Emaljeramme dekoreret med guld, diamanter og ibenholt. Tilhører: H.K.H. Prinsesse Benedikte. Foto: Iben Kaufmann

Udstillingen byder også på enkelte genstande, der ikke er fremstillet af Fabergé. Dette er for at vise hvordan Fabergé var med til at grundlægge den stigende interesse for russisk kunst og design, der fulgte i kølvandet på succesen. Ud over det viser man også på udstillingen, hvordan andre firmaer har fundet inspiration i Fabergés udtryk, tilgang og brug af materialer.

Værksmester A. Treiden, Bordklokke af bowenit, emalje og månesten. Tilhører: H.K.H. Prinsesse Benedikte. Foto: Iben Kaufmann

Cartier Paris, Oval bonbonniére, Rosa kvarts, guld og emalje, Tilhører: The Cartier Collection.

Unikt indblik i de kongeliges private ting

Som det fremgår af udstillingens titel, er temaet royalt. Mange af de udstillede genstande er private ting, der stadigvæk bliver brugt, og de er venligst udlånt af kongehuset. At få lov at se disse værker, der til dagligt er at finde i kongelige gemakker, giver et helt unikt indblik ind i en ellers lukket verden.

Udstillingen giver en større forståelse for den tilknytning og forbindelse der var i mellem den russiske zarfamilie og det danske kongehus. De udstillede genstande er ikke kun museumsobjekter, men derimod gaver og arvestykker, der har haft både historisk og privat betydning.

Samtidig kan udstillingen ses som et vidnesbyrd fra en tid hvor perfektioneret håndværk, udført med en sans for detaljer og en åbenhed for kreativitet, var yndet og efterspurt i elitære og kongelige kredse.

Som det kan læses i det dybdegående udstillingskataloget til udstillingen, skulle Carl Fabergé i et interview have udtalt: ”Dyre ting interesserer mig ikke, hvis værdien kun ligger i antallet af diamanter eller perler.” I sin samtid blev Carl Fabergé betegnet som håndværker, men han så sig selv som kunstner. Dette retfærdiggøres fuldt ud, hvis man ser på hans eftermæle og på de fantastiske kunstgenstande han har skabt og beriget verdenen med.

Fabergé, Cigaretetui i guld med diamanter. Tilhører: H.K.H. Prinsesse Benedikte. Foto: Iben Kaufmann

Udstillingen vises på Museet på Koldinghus frem til d. 25. september.

Yderligere oplysninger kan findes her.