Indkøbskurven er tom.
Hør, ikke se! - på ARoS
Udstillinger

Jacob Kirkegaards lydunivers på ARoS Kunstmuseum.

Lydkunstneren Jacob Kirkegaard udstiller i disse dage på ARoS Kunstmuseum med høre-udstillingen Alt & Intet. Mens øjnene tager sig en velfortjent pause, kan ørerne udfolde hele sit undervurderede potentiale.

Af Eline Eggers, 16.03.17

Prøv at lytte engang. Her hvor jeg sidder, kan jeg høre lyden af mine fingre mod computertastaturet. Jeg kan høre papir blive vendt og fødder, der skraber let imod gulvet, en der vender sig i sin kontorstol og en der rømmer sig stille. Men jeg kan også høre en helt sagte summen. En summen fra mine egne ører, rungende i mit hoveds ekkokammer. Netop lyd, lyd der er i alting ydre og i altings indre, er under Jacob Kirkegaards kunstneriske lup på ARoS i disse dage. Kirkegaards udstilling er en del af ARoS Focus/New Nordic, der giver tre nordiske kunstnere lov til at udstille på museets 5. sal.


Jacob Kirkegaard, ISFALD, 2013. Foto: Jacob Kirkegaard

Under isen i mørket
Igennem den elektroniske dør møder man mørket. Og allerede her vender et venindepar om på hælene og skynder sig ud i lyset igen. Kirkegaards første del af udstillingen er ikke for de mørkerædde, men det er der en god grund til. I vores meget visuelt orienterede virkelighed, ikke bare i kunstens verden, er lyden blot en suppleant til billedets hovedrolle. Men ikke her. Ikke hos Jacob Kirkegaard. Det første værk publikum møder er Isfald fra 2013. Værket består af et mørkt afgrænset rum, hvor lyden afspilles fra 14 højtalere hele vejen rundt og fra gulvet til loftet. Kirkegaard er meget optaget af idéen om at trænge ind i det ufremkommelige, det skjulte og latente. Med dette værk er han taget til Grønland og har sat det avancerede optagelsesudstyr i gang under fjordens vandoverflade. Lydene glider, knækker, brager og plasker, mens isflager løber koldt ned ad ryggen på enhver, der opholder sig i værket. Lyden manifesterer sig som en mystisk sanselig oplevelse, hvor ørerne og hjernen fuldender det mentale billede af is der styrter i havet.

 

Se de sorte firkanter danse
Videre i udstillingen møder vi tre sorte firkanter. Kirkegaard har her forstærket hver firkants bittesmå vibrationer og afspiller tilbage til dem, hvilket får dem til at danse helt sagte til deres egen musik. Der er en cirkelbevægelse i værket, en slags ”circle of life”, hvilket også findes i værkets referencer; Kazimir Malevichs maleri Black Square fra 1915, der omhandler intetheden, hvorfra alting starter. Og Robert Fludds tegnede sorte firkanter fra 1617 med indskriften ”et sic in infinitum”, hvilket betyder ”og således i al evighed”. Kirkegaards egne sorte firkanter bliver en slags lydbillede på livet fra fødsel til død. Vi er ingenting, før vi bliver til noget, til vi igen er et intet. Et minde, som lyden af firkanterne, der afspilles igen og igen. Det er en fortolkning. Man kan også bare hygge sig med at se firkanterne danse. Værket er helt spritnyt og lavet specielt til udstillingen på ARoS.


Jacob Kirkegaard, Earside Out, 2015. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen

Lyden af en mur
I anden del af udstillingen kommer vi ud i lyset. Først ses et stort kræmmerhus på hovedet stående midt på gulvet, og fra små højtalere, kommer små næsten umærkelige lyde. Lydene er optaget i ørerne på 30 forskellige personer. Det vil sige, den stille summen eller susen eller klikken man kan høre i sit øre er optaget og afspillet i en form, der skal afspejle den spiralformede knogle, høresneglen, inde i øret. Med dette værk vil Kirkegaard ikke bare pointere ørets fantastiske konstruktion, men også ørerets egenskab til at lave sin egen musik, en musik vi har med os hele tiden.


Jacob Kirkegaard, Through the wall, 2014. Foto: Eline Eggers

Længere inde i rummet møder vi en stor mur. Værket hedder Through the wall og består en mur bygget af træplader og af lydoptagelser fra begge sider af den israelske mur, der adskiller Vestbredden fra Israel. Værkets mur afspiller lyden sammen med en række vibrationer, som publikum har lov til at føle ved at lægge øret til. Igen skaber Kirkegaard et værk, hvor følesansen sammen med høresansen er vigtige og aktive. Udover det formår Kirkegaard at gøre det lyttende publikum opmærksom på en konflikt og de mennesker der er fanget bag den. Til sommer vil det være 15 år siden muren blev bygget, en mur der ikke er godkendt af hverken FN eller nabolandene.

Det sidste værk, helt nede for enden og rundt om et hjørne, er Aion. Et video- og lydværk, der tager publikum med til de forladte bygninger i Tjernobyl. Lydene fra det radioaktive ingenmandsland er uhyggeligt forstærket og afspillet, mens videoen stille viser noget der engang blev brugt, danset, levet og leet i.


Jacob Kirkegaard, Aion, 2006. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen.

Udstillingen er et bevis på, at kunst ikke kun behøver at være til for øjet. Kirkegaards værker går direkte i øregangene og sætter sig i følelsesapparatet.

Jacob Kirkegaard – Alt & Intet kan opleves frem til 28. maj 2017.

Læs mere om udstillingen her.

 

Profilbillede: Jacob Kirkegaard, Black Metal Square #1-3, 2017. Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen.

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig