Den verdenskendte japanske kunstner Chiharu Shiota ønsker, med sin udstilling ”Direction” at finde den røde tråd igennem livet – bogstaveligt talt!

Anmeldelse af Frederik Westergaard

07/02/18

Foto: Dag Fosse/ KODE

Instagramfordomme og blod

Det er søndag tidlig eftermiddag, og solen skinner fra en skyfri himmel. Det er på mange måder ideelle forhold for middelklassens kulturinteresserede at få genopfyldt saldoen på den kulturelle kapital, og hvilken bedre måde, at gøre det på end ved at tage en smuttur på museum? Museet KODE 2 i Bergen centrum er som mange andre moderne museer. Indgangen til museet ligger med en tilstødende café, hvor duften af en hyggelig søndagsbrunch byder en velkommen, og indfrier forventningen om den underfundige blanding af café, gavebutik med kunstbøger og keramik og så en kunstudstilling.

Sådan er moderne museer i Nordeuropa nu engang indrettet, og fred være med det. Det eneste jeg studser over ved den fiffige kombination er om museet er interesseret i at formidle noget vederkvægende og vedkommende kunst, eller om der blot er tale om, at man lefler for middelklassens trang til at eksponere deres kulturforbrug på sociale medier med brugen af visuelt stærke udstillinger. Det må komme an på en prøve.

Hvis man går ind på KODE 2’s hjemmeside så bliver fordommene straks bekræftet. Her ser man et stort lokale som en spundet ind i kilometervis af rødt garn, som snører og smyger sig, som var det rødt spindelvæv, rundt og rundt om fire gamle fiskerbåde. Derudover ser man Shiota selv, smurt ind i rød maling, som var det blod. Man bliver sågar opfordret til at bruge hashtagget #chiharushiota, så man kan dele sin oplevelse. Jeg tænker straks, at jeg nu skal se en udstilling som udelukkende har til ét formål. Nemlig at museet skal have gratis reklame ved, at lade dets besøgende blive så begejstrede over udstillings visuelle stærke side, at de vil dele den begejstring hæmningsløst på Instagram.

Foto: Dag Fosse/ KODE

Fordommene sat behørigt i skammekrogen

Men, som alt andet her i livet, så blev mine hovmodige fordomme sat behørigt i skammekrogen. KODE 2 har gjort sig umage, og der er en mening med galskaben. Shiota, som er født i Japan i 1972, er ikke bare en frøken hvem-som-helst. Hun er uddannet fra Kyoto Seika University i Japan og Universität der Künste i Berlin og har udstillet på bl. a. MoMA i New York, La Maison Rouge i Paris og har repræsenteret Japan ved Veneziabiennalen i 2015. Derudover har hun studeret under performancekoryfæet Marina Abramović. Det er med andre ord, en af tunge vægte på kunstens vægtskål, som KODE 2 har fået til at udstille i Bergen.

Shiota er en af den slags kunstnere, som gerne udtrykker noget dybt smertefuldt og personligt igennem sin kunst, i håbet om at det vil sige noget almenmenneskeligt, som beskueren kan relatere sig til. Udstillingen ”Dicrection” er ingen undtagelse. Shiota gør heftigt brug af en symbolik, som udspringer af egne erfaringer, nederlag, smertefulde oplevelser og tanker om livet. På mest sympatiske vis tager Shiota også udgangspunkt i det lokalområde hun udstiller i, for at give udstillingen et unikt udtryk, og her har Bergen skudt papegøjen.

Norske fiskerbåde på japansk

Som da Shiota repræsenterede Japan ved Veneziabiennalen i 2015, hvor hun brugte gondolbåde til samme formål, bruger hun her i Bergen fire lokale både, som har været en central del af søfarten udenfor det norske vestland. Bådene har fungeret som postbåde omkring år 1900, og har tilhørt fiskeren Henrik Flornes, som bor på Tysnes, bliver man gjort opmærksom på. Her er virkelig lagt en energi i, at man skal føle et tilknytningsforhold til Shiota, og hendes projekt. Der er i hvert fald ikke lagt afstand mellem kunstnerens ophav og lokalbeskueren. Det må man tage hatten af for, netop fordi det er sjovt at se norske fiskerbåde på japansk.

Disse både er så viklet ind i 350 km. rød tråd, som fylder hele det store udstillingsrum, som et spektakulært rødt spindelvæv, der bliver ved i det uendelige. Det er visuelt dybt imponerende, at stå og betragte hver enkelt tråd forsvinde op i det virvar af knuder og indviklinger, som sandsynligvis er placeret med millimeterpræcision, som for det blotte øje ligner organiseret kaos.

Foto: Dag Fosse/ KODE

Hvad er meningen?

Som jeg ganske rigtigt forventede, så er der mange mennesker her på KODE 2 denne søndag, endskønt vejret er strålende udenfor. Dem som er her, er utrolig begejstrede for Shiotas tråd indbundne både, og de tager selfies i stor stil! Hvad mon de tænker om Shiotas tanker bag udstillingen? Til min store glæde, så er der mange af selfie-entusiasterne som har et rødt klistermærke på overkroppen, hvilket betyder at de også skal med på den rundvisning, som KODE 2 tilbyder i dag.

Rundvisningen, som er utrolig sympatisk og informativt udført, starter med at rundviseren spørger hvad folks umiddelbare tanke var, da de kom ind i udstillingslokalet. Her svarer publikum i kor, at de syntes det var visuelt imponerende, men de forstod det ikke. Det har den søde rundviser tænk sig at rette op på, beroliger han, og berører udstillingens største svaghed.

Han fortæller at Shiotas kunst kan være svær at gennemskue, ved første øjekast, men hvis man kender til Shiota, hendes historie og hendes udtalelser om projektet, så giver det meget mere mening. Sådan er det med alt den kunst, som er noget værd; nyttig viden beriger oplevelsen. Problemet er blot, at man ikke får formidlet den nyttige viden igennem museet, medmindre man booker en plads på den ugentlige rundvisning. Uden den står resten af Shiotas udmærkede udstilling desværre en kende nøgent og uforklarligt udstillet. Hvilken retning går ’Direction’ i? Hvad vil Shiota?

Chiharu Shiota: Becoming painting, 1994

Den røde tråd igennem livet

Shiota ønsker på personlig vis at fortælle om livet, dets skrøbelighed og de minder som er indkodet i os alle på tværs af kulturer. Hvorfor er vi her? Hvor skal vi hen? Selv kalder Shiota dette for ’øjebliksfilosofi’, og brugen af den simple symbolik, som ligger i de røde tråde, skal fremkalde minder om blodårer, nervebaner og navlestrengen. Båden tager vare på skipperen igennem livet, og hvis der er oprørte vande kan båden vælte og skipper drukner. Bådene er altså livet, som bevæger sig ud på ukendt farvand med alle de røde tråde, som binder livet sammen i fysiske erfaringer og minder. Det er symbolik der er til at føle på.

Installationsdelen af ’Direction’ fungerer udmærket, som et stykke visuelt imponerende kunst, og det er da også imponerende når man får finder ud af, at der er blevet brugt 350 km. tråd, og at det har taget håndværkerne fjorten dage, at sætte det op. Symbolikken er som sagt tyk nok til, at alle kan få et stykke, men man får aldrig oplevelsen af at man kommer så dybt ind i værket, som Shiota gerne vil have at vi skal.

Shiota bliver et maleri

Nogle af Shiotas tidligere værker indgår også i ’Direction’. Man kan bl. a. opleve værket Becomming a painting fra år 1994, hvor Shiota ønsker at lave et opgør med kunstneren der maler ved selv at blive til maleriet. Det gjorde hun ved, at lave en performance hvor hun smurte sig ind i rød oliemaling. Det skulle vise sig, at være en rigtig dårlig idé. Oliemaling er næsten umulig, at vaske af og Shiota mistede også håret i processen. Hvem skulle have troet det? Becoming a painting, fungerer nok bedst som en måde at forstå kunstneren Shiota på, men derudover bidrager det ikke synderligt til det samlede udtryk i ’Direction’. Point for forsøget, som man siger.

Foto: Dag Fosse/ KODE

Sympatisk men flad

Shiota er en kunstner, som elsker at lave en god performance, og det oplever man også i ’Direction’. Udstillingen indeholder en del tegninger, som er kraftigt inspireret af Munch og van Gogh. De bidrager fint til symbolikken, og tematikken i ’Direction’, og Shiota får sat to streger under budskabet.

Der er også små film, stillbilleder af en performance, og alle bærer de på en personlig fortælling. En fortælling om Shiotas tab, sorger og tanker om at bo væk fra ens hjemland. Det er sympatiske fortællinger, men de står desværre ikke stærkt nok i sig selv, og ’Directions’ store potentiale bliver ikke helt indfriet. Det er ærgerligt for Shiota er dygtig, og har et særpræget visuelt udtryk som få. Nå, men i det mindste kan man købe en Shiota-mulepose på vej ud i solen.

Fakta: 
Udstillingen 'Direction' af Chiharu Shiota kan opleves på KODE2 i Bergen frem til 1. april 2018. Læs mere om udstillingen her

Man kan også opleve Shiota på følgende museer:

Museum für neue Kunst, Freiburg frem til d. 15. april 2018

Galeria Nieves Fernandez, Madrid (permanent)

Scenedesignet på Theater Kiels opførsel af Richard Wagners opera 'Ragnarok' fra d. 10 marts 2018