Indkøbskurven er tom.
Peter Callesens kunst i papir kan ses på Øregaard Museum - vi har været forbi.
DET POETISKE PAPIR
Anmeldelse af Louise R. Christensen.
15. marts 2018.
Kunstværker af Peter Callesen skabt og skulptureret i papir kan i øjeblikket ses på Øregaard Museum. Udstillingen SKINDØD tager udgangspunkt i værker valgt af Peter Callesen fra kunstnerkolonien i Fåborg og billedhuggeren Kai Nielsen, værker fra Faaborg Museum.
”Jeg arbejder med tematikken om liv og død. Skindød betyder tilsyneladende død, men som alligevel er levende. I princippet er mine værker, der søger og imiterer naturen - døde. Det er jo bare dødt papir, men jeg forsøger at gøre dem levende, og måske er de det?”, fortæller Peter Callesen om titlen SKINDØD.
Når man træder ind på Øregaard Museum og igennem receptionen ses skulpturen Noter til en pige. En nøgen kvinde sidder foroverbøjet, holder om sig selv og blikket er vendt nedad. Hun har kraftigt langt opsat hår. Peter Callesen er i dette værk i visuel dialog med Kai Nielsens skulptur Marmorpigen (1909-10).
Foto: Kirstine Mengel. Venligst udlånt af Øregaard Museum.
Det levende liv
Callesens skulptur står midt på gulvet formet i små firkantede tynde hvide stykker papir. Den har smukke bølgede former og er lettere transparent fra lyset igennem vinduerne. Firkantede papirstykker ligger tilfældigt rundt om skulpturen, som om vinduet er åbent, og vinden er ved at blæse værket i stykker. Skrøbeligheden i det sarte materiale træder frem og står i stor kontrast til Kai Nielsens skulptur i det tunge grålige marmor.
Kai Nielsen har ofte symboler på frugtbarhed og det menneskelige liv i sine skulpturer, hvor Peter Callesen i valget af materialet papir gør livet forgængeligt – derved skabes en poetisk kontrast i tematikken om naturens eksistens.
Papirskulpturens perfekte placering, hvor lyset fra vinduerne, udsigten til parken, med alléen af træer og havet i baggrunden, skaber en ekstra helhed i værket. Marmorpigen kan ses på Fåborg Museum, men tre andre skulpturer af Kai Nielsen fra samme tidsperiode kan ses i Øregaard parken.
Foto venligst udlånt af Faaborg Museum.
Lag af liv
Anna Sybergs motiv Vilde roser (1898), hvor vandfarve på papir viser et umiddelbart færdigmalet motiv og dog - et skitseret lag ses bagved. Værket har fået lidt for meget lys over tid og de grønne farver har fået blålige nuancer. Det er en form for forfald og harmonerer med forfaldets tematik, der ofte ses i Peter Callesens værker.
Callesens dialog med værket hedder Vilde hvide roser, et relief i flere lag hvidt papir. Han har arbejdet med processen - hvor langt kan man komme med farven hvid, uden kontrast i farvevalg, og uden kontrast fra skyer og himmel i baggrunden. Reliefmetoden, hvor papiret hæves ud fra rammen i kombinationen med lagene af papir, skaber liv i roserne. Blomsterne bliver bogstavelig talt vilde og vælter ud af papiret.
Foto: Kirstine Mengel. Venligst udlånt af Øregaard Museum.
Motiverne Vilde roser og Hvide vilde roser viser begge tiden i bevægelse. Peter Callesens metode, hvor spidsen af den skarpe kniv tegner silhuetter, uden brug af blyant eller pensel, skaber kontrast til det farverige falmede motiv i penselstrøg af Anna Syberg. Sammenspillet mellem to menneskers forskellige arbejdsmetoder, i skabelsen af et blomstermotiv, skaber nuancer i kunstens naturalistiske eksistens.
Foto venligst udlånt af Faaborg Museum.
Livets håb
Johannes Larsens motiv i vandfarve og pen på papir med titlen Bomlærke, gulspurv og gråspurv (1896), viser tre naturstudier af døde fugle. De ligger smukke og udtryksfulde, selv her i døden. Peter Callesen er blevet inspireret af værket, og har valgt at skabe et værk bestående af to motiver med titlen Flyvende og faldende fugle.
Det ene motiv er stort og fylder godt på væggen. Det viser en hvilende fugl og fire fugle flyvende opad fra højre til venstre. Fuglen mister langsomt fjer på vej opad - nogle af fjerene er landet på museumsgulvet. Motivet er i opløsning i modsætning til Johannes Larsens motiv, hvor alt er intakt.
Det andet motiv i titlen Flyvende og faldende fugle er en skulptur. Den fineste, lille bitte fugleunge - mindre end en tommeltot i længden. Beskueren skal helt tæt på værket - for at se nuancerne i papiret. Den ligger ned med små vinger og ved siden af knækkede æggeskaller.
”Nogle tror, at den er død. Men det er den faktisk ikke - den løfter lige hovedet. Jeg havde det med i overvejelsen, da jeg skulle installere den - skulle den være død eller på vej op. Men så løftede jeg lige hovedet op, så der er et lille håb.”, fortæller Peter Callesen om værket.
Tematikken om livets forgængelighed er vist med poetisk elegance, hvor den lille skulptur af fugleungen pludselig symbolsk bliver en meget stor skulptur i tankerne om livet og døden.
Foto venligst udlånt af Faaborg Museum.
Det sorte papir
Peter Callesen er i udstillingen også i dialog med en anden Kai Nielsen skulptur. Granittøsen (1915) er lavet i sort granit, hvor en kvinde i erotisk positur er ved at trække sin kjole af og ansigtet er skjult bag armen. Peter Callesen har givet sin skulptur titlen Sort uheld. Skulpturen ser ved første øjekast bombastisk ud, også i materialet, selvom den er gået i stykker og faldet fra hinanden Der står tre større stykker af skulpturen på gulvet, derudover ligger der tre større dele og tretten mindre dele spredt på gulvet.
Peter Callesen løfter et stykke af skulpturen op, kaster den let op i luften og fortæller: ” Det er lidt spillet på det lette og det tunge. Illusionen med at forsøge at få papir til at ligne noget andet end papir. Den er jo bare lavet af sort papir.”.
Legen med det lette og tunge udtryk kan referere til den romantiske leg mennesker imellem, der er essentiel for menneskets beståelse. Livet opstår mellem mennesker, men går også i stykker. Valget af det sorte papir og skulpturen, der er faldet fra hinanden spiller på døden. Dette understreges af den sorte farve, der bruges i beklædningen ved sørgeperioder, mindehøjtideligheder og til begravelser.
Legen i skindød
Skrøbeligheden i de meget livagtige skulpturelle værker og relieffer er en kæmpe styrke i Peter Callesens værker. Tematikken omkring eksistens ses på flere fantastiske måder i det sarte og skrøbelige materiale. Der er noget på spil og legen med papiret leder tankerne hen på en anden papirkunstner, der havde dette citat ved sengen: ”Jeg er ikke død, men kun skindød”, af H.C. Andersen.
Udover dialogen med Fyns kunstnere vises på første sal andre værker af Peter Callesen.
Udstillingen kan ses på Øregaard Museum indtil 10. Juni 2018.
