Udstillingen Hieroglyffer på SMK

Hieroglyffer på SMK

af Oline Vogelius Brønd

d. 27 april, 2018

Fantasi, drømme og forvrængning er alt sammen en del af vores naturlige omgang med verden. Sådan mente i hvert fald de danske symbolister fra det forrige århundredeskifte, der insistererede på det naturlige i den anti-naturlige fremstilling af både indre og ydre billeder. Udstillingen Hieroglyffer kan opleves på SMK frem til d. 12 august, 2018.

Johannes Holbek,Talsmand, som paa Jorderige, 1900

Hieroglyffer er som udgangspunkt noget, vi forbinder med det karakteristiske skriftsystem, som prydede de majestætiske og hellige monumenter i det gamle Ægypten. Og skulle man se en udstilling, der omhandlede denne form for symbolik, ville ens tanker højst sandsynligt først falde på Glyptoteket. Statens Museum for Kunst har netop åbnet en stor udstilling, under denne titel, som ikke har ret meget med Ægypten at gøre. Det er en udstilling, der rummer et udvalg af danske tegnere fra den tid vi kalder symbolismen.

Det er perioden fra 1890 til 1910. Det er en tid hvor Danmark overodnet set har gennemgået store forandringer. I de fortløbende 40-50 år er befolkningstallet steget voldsomt, og levestandarderne er betydeligt forbedret. I brede penselstrøg er det en tid præget af opbrud med gamle forestillinger og en udviskning af de mere traditionsbestemte samfundsnormer.

Inden for kunstens verden forstår man symbolismen som et opgør med det forhenværende velkendte paradigme, naturalismen. Naturalismen tager som stilart udgangspunkt i den nøgtern naturiagttagelse - på den realistiske objektive gengivelse af optiske lysforhold og farvepåvirkninger. Denne nøgterne observation bliver i symbolismen lagt på hylden. Det handler ikke længere blot om sanseerfaring og den ydre verden men om den subjektive tilegnelse af verden. Om det antirealistiske og antinaturalistiske og om at pointere den åndelige dimension som kunsten besidder.

Johannes Holbek, Allegretto,1899

Symbolismen var egentlig til at begynde med en litterær strømning, som prægede resten af Europa og sidenhen kom strømningen også til DK. Særligt i Frankrig dyrkede man allerede ismen fra begyndelse af 1870’erne. Der ligger en oprørstrang bag symbolismen som bevægelse. I manifestlignende fraser proklamerede Johannes Jørgensen i det kendte tidskrift Taarnet, at man ønskede at skabe ”et Billedsprog, som i jordiske Hieroglyffer vil udsige det Evige”. Der opstod altså en forbindelse mellem det ophøjede, overblikket, det åndelige og det sprog som kunstneren formidlede videre. Der var en universel hensigt og noget dybt bag de symboler og koder, som de anvendte.

Symbolismen er også blevet kaldt for Det Sjælelige Gennembrud. Det er måske heller ikke helt tilfældigt, at symbolismens indmarch er sideløbende med psykoanalysens fremkomst. Det er en tid, hvor man begyndte at tillægge det indre liv en helt ny betydning. Fantasien og sjælen – det underbevidste og ”dyret i os selv”. Det er derfor også både mystiske, fantasifyldte og gådefulde dekorationer der præger udstillingen, som både rummer tegninger, malerier og keramik.

Det er særligt fra denne periode, vi kender kunstnere som Johan Rohde, Mogens Ballin, J.F. Willumsen, som efter inspiration fra de franske impressionister, og midt i oprøret mod den accepterede form for kunst, afholdte de Salon de Refúses (de afvistes salon). Da de gjorde op med den gengivende naturalistiske kunst, blev deres værker oftest afvist af etablerede kunstinstitutioner som eksempelvis Charlottenborg. Salonerne blev derfor grundlaget for opførelsen af Den Frie Udstillingsbygning på Østerbro, der stadig står i dag. 

”Den gamle kunst har sit gamle sprog, som verden lidt efter lidt har lært at forstå. En ny kunst har et nyskabt sprog, som verden må lære, før den kan forstå det.”. Ved åbningen af Den Frie i 1891, J.F. Willumsen, Frugtbarhed

Symbolernes rødder

I slutningen af 1800-tallet var tegningen grundkernen i den kunstneriske uddannelse i Danmark. Alle kunstnere gennemgik en meget grundig uddannelse i tegning på teknisk skole, før de kunne blive optaget på kunstakademiet. De blev undervist og trænet i matematisk korrekte rumforhold, dekorative former og plastiske former. Tegningerne var egentlig anset som forstadier til de faktiske værker, men symbolisterne skubbede maleriet af pinden og lod i stedet tegningen blive kernen af deres kunstneriske projekter, som det sande og naturlige billedmedie.

Men igen på en anden måde end hidtil. Karikaturtegningen blev fx ophøjet under denne isme måske på grund af dens immanente forvrængning – denne kompromisløse måde at se verden på. Det fortegnede motiv fremelskes og trækkes ud på et overdrev. Det handler om at give slip på begrænsningerne og lade vildskaben råde. I symbolismen er det hele ikke nødvendigvis så ”pænt”.

Johannes Holbek, Barberen, 1901

Et nyt sprog for billedkunsten

De stiliserede tegn og billedsymboler, som både symbolisterne og de gamle ægyptere gjorde brug af, er hver især meningsbærere. De udsiger mere end form og linjer - noget dybere og noget mere end sig selv. I deres væsen er de et forsøg på at legemliggøre det stof, som drømme, fantasi og forestillinger er gjort af. Alt det der opstår i overgangen fra menneskets sanselige møde med verden, til de komplekse tankesystemer, associationer og ideer der opstår i hjernen. Hele vores eksistens er bevirket af, at vi opfatter og fortolker de symboler, der omgiver os - til dagligt måske på et helt ubevidst plan.

Et gennemgående træk for udstillingen er værkernes optagethed af form og linje. Der er ikke meget abstrakt eller flydende over det, og det er der en dybere mening med. Det er helt grundlæggende for symbolisterne at symbolerne må være læselige og kraftfulde for beskueren. De må være tydelige i deres budskaber, også selvom de viger bort fra den logisk ræsonnerende kommunikation. Symbolet er en sammensmeltning af form og betydning.

Deraf titlen hieroglyffer. Det er symbolerne, der leverer budskabet. Det betyder at værkerne altid rummer mere, end hvad de er i sig selv.

J.F willumsen, familievasen, 189, Danmarks Designmuseum. Foto: Pernille Klem

Men symbolisterne stiller spørgsmålstegn ved symbolernes betydning. Hvad er menneskets affektmæssige relation til verden? De trækker dem frem og gør dem synlige for os. De tillægger fantasien og måden at indoptage omgivelserne på en helt ny betydning. Som forfatteren Valdemar Vedel (1865-1942) skriver:

”Derfor vil denne kunst ogsaa skabe nye Skønhedsformer, afpassede efter vore Nerver og vor Smag. Vor Tids udviklede og sammensatte Sjæleliv bevæger sig ikke i de enkelte og store Bølger, som forrige Tiders; det er ikke de store simple Følelser: Had, Kærlighed, Sorg, Vrede, Jubel, som skifte i os, men fortrinsvis de sære, blandede Stemninger, der synes graa og udjævnede udadtil, men for modtagelige Nerver netop er uendelig rigere, mangfoldigere og finere”.

Udstillingen giver anledning til at reflektere over disse påtrængende spørgsmål. Spørgsmål som også stilles af hjerneforskningen og kognitionsforskningen i dag. Verden er ikke kun noget, vi sanser og observerer. Vi er knyttet til den rent emotionelt og affektmæssigt, og der er mange sider af virkeligheden for hver eneste af os her på jorden. Disse spor kan vi se i billedkunsten. Symbolisterne anerkender at der er andet i verden end det, der møder øjet. Med billedets og stregens midler giver billedfladen muligheden for at udtrykke det, man kun kan forestille sig. Det der endnu ikke har manifesteret sig for vores sanser. Det er en blanding af noget set og noget uset. Blandingen af den ydre virkelighedsting og den indre virkelighedsting, der sammensat i rækker, danner systemer, så det fremstår som en samlet helhed foran os. På den måde fremstår verden som et stort system af forbundne kar. Det hele hænger sammen.

Hjemmeside: http://www.smk.dk/ 

Udstillingsperiode:
19. april - 12. august 2018

Åbningstider
Tirsdag-søndag kl. 11-17
Onsdag kl. 11-20
Mandag lukket

Dagsbillet
Voksen: 110 kr.
Ung (u. 30): 85 kr.
Barn (u. 18): Fri entré
1 voksen + 1 barn: 90 kr.
Årskort: Fri entré