Indkøbskurven er tom.
The Hugh Lane i Dublin
Rejser, Kultur & Event

Magasinet har været et smut forbi Dublin.

Af Sarah Guldager Wilstrup
07.06.2018.

Når man undersøger hvilke museer, der er værd at opleve i Dublin, dukker The Dublin City Gallery Hugh Lane op på toppen af de fleste lister. Museet er beskeden i sin størrelse og ligger i den nordlige del af Dublin, men har en særlig samling af de helt store irske kunstnere, flere værker af impressionismens mestrer og en rekonstruktion af Francis Bacons atalier, der er genopbygget ned til mindste detalje. Magasinet har besøgt museet.

Går man den lige vej gennem museet møder man en kronologisk og overskuelig fremstilling af kunsthistorien fra 1800-tallet frem til i dag. Her får værkerne lov til at stå skarpt i fokus. Eksempelvis finder man på The Hugh Lane det berømte maleri Les Parapluies fra 1886 af Pierre-August Renoir samt en fin lille samling af Gustave Courbets landskabsmalerier.


7 Reece Mews Francis Bacon Studio.  Photograph: Perry Ogden Collection:  Dublin City Gallery The Hugh Lane © The Estate of Francis Bacon. All rights reserved, DACS.

Ansigtsudtryk i loop
Det der gør Hugh Lane til et bemærkelsesværdigt museum, er stedets øje for detaljer. Museet har i øjeblikket dedikeret hele 1. etage til én udstilling. Udstillingen Keeper af Amanda Dunsmore spreder sig i første omgang over fire mørklagte rum. I hvert rum er der opstillet en enkelt skærm, som er den eneste lyskilde, og hvor videoværker af Dunsmore spiller i loop uden lyd.

Videoerne spiller klip fra interviews af tre væsentlige karakterer involveret i The Good Friday Agreement, John Hume, David Trimble og Mairead Corrigan Maguire i anledingen af 20 års jubilæet for fredsaftalen, som blev underskrevet den 10. april 1998 og var et vendepunkt for fred i Nordirland.

David Trimble, der blev den første premiereminister i Nordirland og John Hume, politiker fra Social Democratic Labour Party i Nordirland, modtog i fællesskab Nobels fredspris i 1998 grundet The Good Friday Agreement. Den nordirske fredsaktivist Mairead Corrigan Maguire grundlagde The Peace People (tidligere kaldet Women for Peace) – en græsrod bevægelse, der arbejdede mod at afslutte den sekteriske strid i Nordirland, og modtog Nobels fredspris i 1976. Hun er dog mindre kendt end de to førnævnte herrer.


Amanda Dunsmore and Senator George Mitchell view The People's Portraits 1899-1918 before the launch of the exhibition, Keeper, 9 April 2018; photograph by Chris Bellew, Fennell Photography

Værkerne fremstår ude af kontekst, da videoerne er lydløse og vi må i stedet gætte os til hvad intervieweren spørger om. Værkernes gennemborende udtryk understreges under mit besøg, da der netop denne onsdag eftermiddag er særligt tomt på 1. etage.

Uden lyd tager det et øjeblik at opdage, at værkerne kører i et kort interval af loops, hvor Dunsmore har udvalgt et særligt øjeblik i interviewet og fokuseret på en bestemt følelse hos Hume, Trimble og Maguire. I hudløst ærlige miner udtrykker de hver især en fortælling af fortvivlelse, forvirring og vrede, som vi ikke behøver mere end et enkelt ansigtsudtryk til at forstå.

I stedet for at udpensle historien vælger Dunsmore at lade følelser formidlet via mimik være fortællerformen. Disse tre personligheder, som har spillet en væsentlig rolle i Nordirlands kamp om fred, fremstår her menneskelige og skrøbelige, og på nippet til at lade følelserne tage over. I deres koncentrerede miner afkodes en fortvivlelse og uro. De demonstrerer ikke nogen umiddelbar stolthed som helte, der har sikret fred for sine landsmænd – tværtimod skildres de i disse fokuserede øjeblikke, mere fortvivlede og besejrede.

Udstillingers videoværker er i de fleste tilfælde iscenesat i små rum, hvor al lys er lukket ude og hvor der er siddepladser, som inviterer til fordybelse. Men i tilfældet med videoværkerne i Keeper flyder de ud i rummet med et rødligt skær og gør rummet nærværende. Og netop stedet er også interessant. Det er en historisk bygning, der blev opført i 1763 og siden 1933 har fungeret som museum.

Sir Hugh Percy Lane, som museet er opkaldt efter, var en irsk kunstsamler og grundlagde museet, som siges at være verdens første offentlige museum for moderne kunst. Rummenes historiske fremtræden virker som en væsentlig medspiller i Dunsmore’s hyldest til The Good Friday Agreement, som en mindre bemærkning til den verden, der var før.  


Interior of Dublin City Gallery The Hugh Lane.
100 ansigter fra fortiden
Udover de fire mørklagte rum går udstillingen videre ind i museets nyere tilbygning, hvor der er hvide vægge og højt til loftet. Herinde møder vi værket The People’s Portraits 1899-1918, i form af 100 trykte portrætter af indsatte fra The Maze Prison i Irland. Portrætterne fremstiller en verden, der gjorde sig gældende for mange irere før The Good Friday Agreement og giver et historisk perspektiv til udstillingen.  

Amanda Dunsmore har i mange år beskæftiget sig med portrættets påvirkning og stiller spørgsmål til hvordan social og politisk forandring kan udtrykkes gennem portrætter. Keeper er et projekt, der har flere år bag sig og blev påbegyndt i 1998 da Dunsmore var ansat på The Maze Prison i Nordirland, som Artists-in-Residence. Her fik hun adgang til de mange fotografier, der i årenes løb er blevet taget af fængslets indsatte. Dunsmore har med værket The People’s Portraits 1899-1918 kun anvendt de fotografier, hvor den indsattes blik møder vores.

Portrætterne fylder hele væggen fra gulv til loft med utallige ansigter, der livløst stirrer tilbage og virker på en gang frastødende og dragende. Disse personer livshistorie er reduceret til enkelte ansigtstræk og miner. Nogen bærer deres historie mere tydeligt i form af ar og skavanker, hvor de resterende historier blot fornemmes ved et tomt blik. Vi bliver ikke præsenteret for den enkeltes historie, men i stedet lader Dunsmore det være op til helheden og stormen af blikke der møder os.

Dunsmore har her placeret værket ved siden af to portrætmalerier af den irske John Lavery. I storladen stil har Lavery portrætteret to vigtige politikere i Irlands historie, John Redmond og Sir Edward Carson, der begge havde en væsentlig rolle i udformningen af Irland som selvstændig republik. Selvom vi fornemmer to magtfulde mænd gennem Laverys malerier, med mørk baggrund og lyset der kun falder på den ene side af ansigtet, er det de almene og måske lovløse irere, der særligt brænder igennem. For i fortællingen af Nordirlands historie, hvem er det så vi husker og hvem bliver glemt?

Udstillingen Keeper med Amanda Dunsmore kører indtil d. 22. juli 2018

Profilbillede: 
Exterior of Dublin City Gallery The Hugh Lane.

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig