Indkøbskurven er tom.
Carl Frederik Sørensen
Interview & portræt

Manden der fangede flygtigheden

Af Thor Anders Eiland-Dam
11.06.2018.

I 2018 er det to hundrede år siden, at en af Danmarks store maleriske begavelser, marinemaleren C.F. Sørensen, blev født. 

Som marinemaler rangerer C.F. Sørensen måske nok lavt i det kunstneriske hierarki, men han fortjener at blive vurderet på linje med de anerkendte danske landskabsmalere fra 1800-tallet. Få ting er så flygtigt som havet, og få kunstnere har som C.F. Sørensen formået at indfange dette foranderlige sceneri med så sikker intuition og så stor indlevelse.

Sørensen blev født i byen Besser på Samsø. Herfra havde han let adgang til havet på alle sider af øen, så det er naturligt, at han valgte sine motiver fra søens verden. Og marinemaleriet bragte ham succes: Han besøgte og malede i det meste af Europa, han udstillede på verdensudstillingerne i Paris og Wien, og han afsatte sine værker til både ind- og udland. Han var aktiv som maler både i guldalderen og frem til starten af det moderne gennembrud.

C.F. Sørensens store konkurrent, Anton Melbye, blev født samme år og har fået meget opmærksomhed i forbindelse med sin to hundrede års fødselsdag. Med en stort opsat udstilling på Altonaer Museum i Hamborg, som også har kunnet ses på Den Hirschsprungske Samling, ledsaget af et omfattende udstillingskatalog, så er Anton Melbye blevet behørigt fejret. Det hele ganske fortjent.

C.F. Sørensen og Anton Melbye kunne passende have delt en udstilling på året for deres fælles to hundrede års fødselsdag. Det er to spændende kunstnere, og deres fælles motivverden til trods er de meget forskellige. De havde begge et elevforhold til guldalderens mest toneangivende kunster, C.W. Eckersberg, men valgte en anden vej end læremesteren. Eckersberg redegjorde minutiøst og med stor begejstring for alle skibenes detaljer: Takkelagen stod snorlige, og med videnskabelig metodik redegjorde han for vejrforholdene og perspektivet.

Som et eksempel på hans kunst kan anbefales det formidable maleri Det russiske linieskib Asow, der er en fast del af udstillingen på Statens Museum for Kunst. For hans elevers vedkommende trådte skibene mere i baggrunden, og havet og stemningen kom til at spille en større rolle.


C.F. Sørensen, Et vrag på Jyllands vestkyst ved solnedgang, 1847. 28,5 x 40,5 cm. Foto: Statens Museum for Kunst.

Anton Melbye var med sine stort anlagte og velkomponerede værker fuldblods romantiker og en dygtig fortæller med symbolske elementer. Effektfulde solnedgange, voldsom søgang og kraftige farver spiller en central rolle i hans værk. C.F. Sørensen var ikke i samme grad romantiker.

Han foregreb realismen, som skulle blive den dominerende kunstretning i den sidste fjerdedel af århundredet. Ganske som Eckersberg tog Sørensen malerkassen under armen og udarbejdede sine studier i naturen. Men i modsætning til Eckersberg dyrkede Sørensen ikke idealet – han malede hvad han oplevede.

Sigurd Müller beskrev dette smukt: ”Som Maler er han rig digterisk Natur, men en saadan, der aldrig stræber at lægge til af sit eget. Han giver, hvad han har oplevet, og hvad han kan tolke med sin Sjæls bedste Kræfter og med alle de Midler, hans udviklede Teknik stiller til hans Raadighed, men staar altid med fuld Agtelse for, hvad Virkeligheden byder”.

En detaljeret biografi vil være for omfattende, men jeg kan anbefale Mona Christensen og Jan Fayes monografi om C.F. Sørensen, som giver et rigt indblik i maleren og hans værk. Mona Christensen og Jan Faye fremhæver Sørensens studier fra 40’erne, 50’erne og 60’erne som værende de mest interessante kunsthistorisk.

I Weilbachs kunstnerleksikon fremhæves blandt andet Sørensens frembringelser fra rejsen til Island i 1874 med Christian 9. som værende noget af det ypperligste, han har præsteret. Sørensen har med andre ord mange kunstneriske højdepunkter fordelt på hele sit virke.

Min personlige glæde for C.F. Sørensen stammer i høj grad fra hans studier og forarbejder, og jeg må især fremhæve tre af hans værker. Det første er det impulsivt og spontant udførte Et vrag på Jyllands vestkyst ved solnedgang, fra 1847. Sørensen har her arbejdet hurtigt for at fange den flammende solnedgang.

Mona Christensen og Jan Faye skriver om maleriet: ”Her [ved Vesterhavet] skabte han en mesterlig skitse, et af de forunderligste malerier i dansk kunst” og de fortsætter: ”Det er på en gang en stemningsmættet og expressivt malt studie. Aftenhimlen gløder af dybe, varme farver, et inferno af gule, røde og violette nuancer, og mod himlen tegner det strandede vrag sin gyldne silhuet”.

En gennemgående tematik i romantikken er den tænksomme skikkelse, som skuer imod solnedgangen, månen eller fjerne horisonter. Figurerne spiller en anden rolle i C.F. Sørensens maleri. Det er uklart, om den centrale figur med den høje hat kigger imod os eller imod vragene. Generelt virker placeringen af figurerne vilkårlig, hvilket øger fornemmelsen af, at maleren gengiver aftenen ved vestkysten, præcis som han har oplevet den.

Det andet maleri forestiller Københavns indre red og er malet i 1850. Egentligt har C.F. Sørensen blot skildret dagligdagen på havnen den 4. august 1850. Motivet har karakter af et byprospekt set fra vandsiden. Penslen er fin, og de enkelte elementer i maleriet er detaljerede. Måske er det Eckersbergs patentlighed, som fortsat spøger. Kompositionen er stram, motivet indrammes til venstre af masten på sejlskibet og til højre af bygningerne. Centralt i maleriet skimtes i det fjerne et tårn, hvilket - sammen med bøjen i forgrunden – giver en fin fornemmelse af dybde og rumlighed. Krusningerne på vandet er sirligt malet. Lysets spiller fint i det hvide sejl og på bygningernes facader. Koloritten er underspillet og frisk.


C.F. Sørensen, Toldboden og indsejlingen til Københavns Havn, 1850, 28,5 x 43 cm. Foto: Privat foto.

Det sidste maleri jeg har valgt, er udført i 1856 og forestiller udsigten ved Hornbæk strand en tidlig morgen. En fiskerbåd med tre fiskere er ved at kæmpe sig vej ud gennem bølgerne. Penselarbejdet er fænomenalt. Farverne får frit spil, og lyset fra den opadgående sol gnistrer i bølgetoppene. På himlen troner skyerne majestætisk øjeblikket før, solen vil bryde igennem og bade sceneriet i stråler. C.F. Sørensen blev medlem af Kunstakademiet i 1856 efter at have indleveret et lignende motiv fra Hornbæk.


C.F. Sørensen, Udfor Hornbæk, i baggrunden Kullen, 1856, 34 x 53,5 cm. Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Motivet med fiskernes kamp mod havet kender vi især fra Skagensmalerne. Det er måske også netop skagensmalerne, som C.F. Sørensen har haft størst indflydelse på. Holger Drachmann (1846-1908) og Christian Blache (1838-1920) var begge elever af Sørensen og kom begge på Skagen; Drachmann som fast medlem af kunstnerkolonien. Derudover var skagensmaleren Carl Locher (1851-1915) gennem sit elevforhold til Drachmann også inspireret af Sørensen. På mange måder fortsætter de og udvikler den linje, han har udstukket.

Selvom det ikke er muligt at se C.F. Sørensen på en separat udstilling i anledning af hans to hundrede års fødselsdag, kan man se fremragende værker fra hans hånd på Statens Museum for Kunst, Den Hirschsprungske Samling og Glyptoteket. Sluttelig skal C.F. Sørensen have et stort tillykke herfra!


Profilbillede: C.F. Sørensen (1818-1879), Xylografi efter forlæg af Georg Pauli Foto: Statens Museum for Kunst. Digteren og maleren Holger Drachmann beskriver C.F. Sørensen således: Han var et Fuldblodsexempel af en dansk Sømand. Han var desuden i mine Øjne Indbegrebet af al Verdens Kunst iført en brun Uldskjorte.

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig