Alice i Eventyrland på Det Kongelige Teater.

SCENE: Af Tina Kristensen. 07.12.2018.

Der er eventyr med knald på farverne og gang i musikken på Det Kongelige Teater for tiden. Balletten Alice i Eventyrland er en festlig visuel oplevelse med al den magi et rigtigt eventyr bør rumme. Forestillingen kan ses frem til d. 22. december.

Forestillingen ”Alice i Eventyrland”, man lige nu kan opleve på Det Kongelige Teater (Gamle Scene), er baseret på den tidløse børnebog fra 1865 af Lewis Carroll. Bogen handler om pigen Alice, der falder ned i et hul til en anden verden, der befolkes af talende dyr, levende kort og andre utrolige figurer. Det er en syret fortælling, der ræser derudaf i højt tempo med den ene utrolige scene efter den anden.

Alice i Eventyrland, Holly Jean Dorger, Sæson 2016/17. Foto: Costin Radu.

En fysisk udfordrende rolle
Inden forestillingen lyttede jeg til en podcast med Ida Praetorius, der er en af de tre, der danser hovedpartiet i Det Kongelige Teaters juleforestilling om Alice. Podcasten er en del af en serie ”Store Scener”, hvor kunstnere giver en kort introduktion til udvalgte forestillinger, og jeg må sige, at formatet fungerer ualmindelig godt som intro.

”I dans har vi ingen ord, så det handler om kropssprog og koreografi og Alice hun er lidt let i sine bevægelser og sådan lidt hoppende i det, så på den måde har det været let tilgængeligt for mig. Hun er lidt som mig, da jeg var barn,” fortæller Praetorius om rollen.

Alice i Eventyrland, Ida Praetorius, Marcin Kupiñski, Sæson 2016/17. Foto: Costin Radu.

”Det er en kæmpe udfordring rent fysisk, fordi det er en meget atletisk rolle og en meget teknisk udfordrende rolle. Og en rolle jeg også forberedte mig til rent fysisk, fordi jeg nærmest ikke går af scenen,” fortæller Praetorius. ”Ofte i en stor forestilling så bygger karakteren op og så kommer den store dansescene. Her, der danser jeg uafbrudt i en time og så kommer det svære sted.”

Som skabt til kunstformen
Fortællingen om Alice gør sig utrolig godt som ballet og rammer også et yngre publikum med sit farverige set up og eventyrlige kulisser. Bob Crowley har gjort et fantastisk stykke arbejde med scenografi og kostumer. Her lægger historien selvfølgelig også op til de mere kreative af slagsen, med alskens levende dyr, den svævende Cheshire-kat og de dansende spillekort. Første gang den svævende kat indtager scenen, bryder salen ud i spontane klapsalver. Den er også virkelig velgjort.

Alice i Eventyrland, Holly Jean Dorger, Sæson 2016/17. Foto: Bruce Zinger.

Måden det vises, at Alice henholdsvis vokser til kæmpestørrelse og skrumper til miniature, er løst på kreativ vis, for eksempel med enorme glansbilleder til at sætte skalaen eller i scenen ved slottet i 3. akt hvor hjerter dronning holder hof foran et enormt korthus. Her formidles stemningen også med en dynamisk lyssætning, der skifter mellem sarte nuancer og en heftig rød (der matcher dronningens temperament).

Alice i Eventyrland, Kizzy Matiakis, Sæson 2016/17. Foto: Costin Radu.

Der skabes en fin forbindelse mellem publikum og verdenen på scenen, når dansere pludselig dukker op og kaster konfetti ud fra balkonerne i 1. ark. En lille finurlig detalje, der især begejstrede de yngre gæster. Flere smilende små publikummer greb bladene, der faldt ned fra oven.

Finurlige scenerier
En del elementer i sceneriet minder i æstetikken om Terry Gilliams mageløse gakkede animationer i Monty Pythons shows. For eksempel skildres overgangen mellem to ”verdener” i nærværende opsætning med en projektion, hvor et ansigt ses i en kvadratisk boks. Tårer triller ned ad kinderne på ansigtet og fylder boksen og til sidst svømmer Alice ind i boksen og lander et andet sted. Sådan noget sker kun i krøllede hjerner – og drømme.    

Opsætningen byder også på andre fantastiske tekniske løsninger, f.eks. når Alice falder ned i hullet eller når hun besøger det rædselsfulde hus, hvor der tilberedes pølser på voldsomste vis. Med de rigtige virkemidler er scenekunsten ren magi.

Alice i Eventyrland, Alba Nadal, Cédric Lambrette, Sæson 2016/17. Foto: Costin Radu.

En drømmende bedårende Alice
Der er så mange, der bør fremhæves, ikke mindst hjerter knægt (Alexander Bozinoff), der inkarnerer ungdommens uskyld, den steppende gale hattemager (Ryan Tomash) og dejligt selvoptagede hjerter dronning (J'aime Crandall). Og så var de tre nuttede pindsvin i 3. akt simpelthen bedårende. Og skildpadden som løb så fint i slowmotion. Men min personlige favorit (udover Alice) var nok den hvide kanin Jon Axel Fransson), der med et hoppende lette og legende udtryk inkarnerede det mimrende lille dyr. 

Musikken matchede det hektisk leben på scenen. Her var det dirigent David Briskin, musikalsk leder og chefdirigent ved National Ballet of Toronto siden 2006, der styrede slagets gang. Ikke uden grund betegnes han som en af vor tids største dirigenter inden for moderne ballet. Det Kongelige Kapel må være udmattede efter en aften i det tempo.

Ida Praetorius beskriver i podcasten Alice i Eventyrland som en maratonforestilling og fortæller, hvordan hun i en af scenerne, hvor hun går bag om et køkken, lige har et minut ude af syne til at drikke et glas vand, inden hun igen er synlig for publikum og danser videre. En rolle som denne er noget man træner op til (også i fitnesscenter).

Da vi ser forestillingen d. 6. december, godt en uge efter premieren, er det Holly Dean Dorger, der er på som Alice. Med et drømmende og uskyldigt udtryk danser hun sig gennem Carolls fantastiske verden, der mildest talt er en hektisk affære.  

Alice i Eventyrland, Holly Jean Dorger, Sæson 2016/17. Foto: Costin Radu.

Med en forestilling der varer to timer, er det uden tvivl en kraftpræstation at danse den altdominerende hovedrolle som Alice og det er måske netop derfor, at denne balletversion af Alice i Eventyrland virker så helstøbt – Alice danser gennem virvarret for til sidst at vågne fra drømmen, og man er (uden tvivl ligesom hovedrolleindehaveren) absolut forpustet, når lyset slukkes.

Holly Dean Dorger fører os gennem historien med en til tider overjordisk styrke og man må bøje sig for danserens nærvær og helstøbte skildring af den elskelige Alice.

Forestillingen Alice i Eventyrland spiller frem til d. 22. december.

Læs mere og find billetter her

Fakta:
Koreografi: Christopher Wheeldon
Scenarium: Nicholas Wright
Musik: Joby Talbot
Scenografi og kostumer: Bob Crowley
Lysdesign: Natasha Katz
Dirigent: David Briskin
Videodesign: Jon Driscoll
Videodesign: Gemma Carrington
Orkester: Det Kongelige Kapel
Lyddesign: Jakob Bo Nystrup

Alice i tal:

-750 par sko bliver brugt i forestillingen. Teatrets skobestyrer har styr på dem alle.
-500 par sko indfarves til rollerne. Teatrets tekstilspecialister arbejder på højtryk.
-350 kostumer er syet og klargjort. Kostumetjenesten ved præcis, hvor de er.
-140 roller er fordelt på ca. 90 dansere, statister og børn fra balletskolen.
-13 x 10 m storskærm viser multimedie. 
-35 forskellige dyr danser i forestillingen; fra Den Hvide Kanin til Syvsovermusen.
-30 sceneskift per forestilling. Sceneteknikerne går i sort tøj for ikke at ses fra salen.
-18 måneder har det taget at fremstille kostumer, hatte, parykker og sko. 
-8 dansere bevæger Cheshire katten.
-2 kvinder er ansat udelukkende for at indfarve sko i tre uger.
-1 danser er på scenen fra start til slut. Alice danser i over 2 timer.