Indkøbskurven er tom.
Interview med instruktør, fotograf og videokunstner Jesper Just.
Cadavre Exquis: Når publikum foldes ind i værket
SCENE: Af Lærke Helene Askholm. 20.03.2019.
Magasinet Kunst var med på Revolver til premieren af forestillingen Cadavre Exquis af videokunstneren Jesper Just. Vi var så heldige at få en snak med kunstneren efterfølgende.
Allerede fra start, inden forestillingen var gået i gang, følte man en snigende nervøsitet over, hvad der mon skulle til at ske. Publikum var placeret i samme bredde og højde som den store LED-skærm, som lyste os godt op lige fra start. Følelsen af at være i spotlight blev bekræftet, da forestillingen gik i gang, hvor der blev vist et fiktivt forfilmet publikum, med en skrigende mand i fokus, som et spejl af os. Mandens skrig blev ved og skiftede i desperation og hulken, hvorved det var svært at vide, om det var sjovt eller alvorligt. Vi skiftede mellem grin og undren og blev allerede der meget opmærksomme på hinanden og på, hvordan man afkoder gruppens reaktion for at tjekke, om vi nu har forstået situationen korrekt. Det særligt interessante er så, hvad der sker med os, når alle andre omkring os også ser forvirrede og søgende ud.
Cadavre Exquis, Jesper Just. Teater Republique. Pressebillede.
Det blev derfor en blanding af store grin og mere små nervøse udbrud. Selv fortæller Just, at han så at sige bytter om på de faktorer, som vi er vant til, så man bliver inkluderet på en ny måde:
”Udgangspunktet for forestillingen er, som titlen viser, surrealisternes foldetegning, der var et led i at komme væk fra ideen med geniet og nærmere dét udtryk, som vi ikke har kontrol over. Cadavre Exquis er den franske leg, som vi nok alle kender, hvor vi folder en tegning og tegner videre uden at vide, hvad der var tegnet inden. I forestillingen er vores normalbegreb pludseligt ude af trit med, hvad der sker. For mens vi som publikum sidder på den normalt sikre side i forhold til scenen, så er det pludseligt et usikkert sted, hvor vi tvinges til at være en del af værket,” uddyber han.
Fokus skiftede også til selve scenen foran skærmen, hvor to mænd iklædt klassiske barokklæder med parykker trådte ind med videoudstyr påspændt. Den ene var iført en kjole. De gik med langsomme skridt i takt til lyden af melankolske klavertoner. Alle farver var holdt i pastel, både på de to mænd, på skærmen og på gulvet, og som de cirklede langsomt rundt, fik jeg associationer til de breaks med tilsvarende klaverstrofer, som findes i mange af Pedro Almodóvars brug af surrealisme i sine film, hvor der ligeledes leges med både køn, form, klare farver, melankoli og tidsbegreber.
”Det ironiske var, at surrealisterne afviste teatret som kunstform, fordi de syntes, det var for afhængigt af penge i form af billetter og af politisk styring. Derfor synes jeg, at det er fint at tage forestillingen ind i netop den ramme og så at sige folde legen ind i teatret. Forestillingen er et billede på tegningen, der foldes, hvor jeg folder teatret i stedet for papiret og folder vores følelser, der forskydes i forhold til kausalitet,” fortæller Just.
Cadavre Exquis, Jesper Just. Teater Republique. Foto. Venligst udlånt af kunstneren.
Under forestillingen stod det meget klart i hvor høj grad, vi som publikum er vi vant til en helt selvfølgelig underlæggende kontrakt, når det kommer til den voyeurisme, vi normalt omfattes af: At vi har lov at kigge, men at vi samtidig er skjulte. En af Jespers mange foldninger i forestillingen var helt konkret ophævelsen af denne kontrakt, hvor vi som publikum blev meget opmærksomme på, hvornår kameraerne fra de to på scenen pegede på os, selvom vi ikke gjorde noget. Det var som om, at nutidens dominerende følelser af både rastløshed og trang til at være selviscenesættende blev meget fremtrædende. Vi forberedte os med andre ord på at være `på´. For pludseligt var det nogle af os, man så på den store skærm, og de skiftende sekvenser til det dobbelte publikum fik os til at søge efter, hvad der var real time og hvad der var manipuleret, akkurat som vi kender det fra mediebilledet.
Cadavre Exquis, Jesper Just. Teater Republique. Pressebillede.
Publikum fokuserede også på hinanden, hvor der ved eksponering på den store skærm både var medfølende blikke og masser af grin. Grinene tiltog særligt i takt med, at der også skete løbende performance, såsom en ligeledes foldet memorial, som vi kunne opdage dele af os selv i.
Cadavre Exquis, Jesper Just. Teater Republique. Foto. Venligst udlånt af kunstneren.
Forestillingen er, udover at være et æstetisk meget smukt værk, en intens oplevelse, hvor der leges med rækkefølgen og vores reaktioner, så det velkendte forsvinder eller pludseligt virker modsat. Vi kommer til at grine inden vittigheden er fortalt, og føle sorg inden vi ser komikken osv. Just placerer os som en del af en yderst spændende og dynamisk rotation, hvor vores pladser ændres: Publikum er på skærmen, kamerafolkene er foran på gulvet, og skuespillerne bliver publikum. Rotationens mange finesser drejer igen rundt om de helt store følelser som empati, sorg, glæde, ignorance, nervøsitet, det forbudte og det falske, og Just tvister vores nysgerrighed på en sådan måde, at vi er ligeså nysgerrige efter forestillingen som inden, fordi sansningerne og tanker om sammenhængene fortsætter med at rumstere.
Medvirkende: Skuespillere: Johannes Lilleøre, May Simon Lifschitz og Emma Sehested Høeg. Livefotografer: Franklin Henriksen og Kasper Aavad
Forestillingen kan opleves på Teater Republique, Revolver-scenen, indtil 30. marts
