Interview med Ellen Altfest der udstiller på Gl. Strand.

PAINT NEW YORK

Af Christine Løkkebø / Oversættelse: Ann Lykke Jensen

På gruppeudstillingen Paint New York på Gl Strand, møder man en bred vifte af forskellige genre inden for samtidsmaleriet. Jeg har sat kunstneren Ellen Altfest i stævne, til en snak om New York, maleri og hvordan det er at male minutiøst realistisk, på en kunstscene med forkærlighed for det abstrakte. 

CL: Vil du begynde med at fortælle mig lidt om din kunst? For eksempel dette maleri? (Peger på værket "Gourds" (fokusbillede)).

EA: Det er et stilleben. Og til en hvis grad tror jeg, der er et element af stilleben i alle mine malerier. Jeg forsøger at skabe et menneskeligt subjekt gennem idéen om stillebenet.

Så dette maleri er en bunke rådnende græskar. De var ikke ved at rådne, da jeg startede, men så begyndte de at ændre sig. Jeg kan godt lide de organiske former og den måde hvorpå de relaterer til hinanden.

Måden hvorpå de næsten har et forhold til hinanden og hvordan de passer sammen, var noget jeg satte pris på. Mens jeg malede, begyndte de at rådne. Derfor indeholder maleriet et element af noget, der er i live. Et element af liv og død indkapslet i et maleri.

Det gav mig også mulighed for at arbejde med virkeligt mættede farver, hvilket jeg ikke havde prøvet før. Jeg kan også godt lide denne slags græskar, fordi de ikke har en rigtig funktion – de er blot udsmykning, for du spiser dem ikke.

CL: Du nævnte, at du arbejder med liv og død. Er det et tema, du arbejder med generelt?

EA: Det dukker bestemt op. Tanken om at en person skal holde den samme stilling et helt år eller i flere måneder, mens man forsøger at fastfryse noget over tid - selv med græskar er det umuligt. Intet forbliver det samme.

Der er altid et element af forrådnelse eller forandring som sniger sig ind i kunstværket, når man observerer noget over lang tid. Jeg tror, det er en del af menneskets situation og menneskets oplevelse. Konceptet om liv og død er en essentiel del af den måde, vi oplever verden på.

CL: Hvor finder du din inspiration?

EA: Det er meget forskelligt. Et sted hvor jeg føler mig meget inspireret, er på museet. Når jeg er på en udstilling, handler det ikke nødvendigvis om at se noget – nogle gange kan det selvfølgelig godt handle om at se noget og være i stand til at fortolke det i form af min egen kunst. Andre gange kommer jeg ind i en slags fraværende sindstilstand, hvor jeg hverken arbejder eller laver noget andet, og så pludseligt er der noget, der falder mig ind.

Når jeg maler, omgiver jeg mig med ting, som inspirerer mig. Så jeg har tingene lige ved hånden, hvis jeg bliver inspireret eller hvis jeg har en komposition, der mangler noget.

Jeg forsøger at skabe et kunstnerisk rum og har for eksempel en million bøger om kunst. Det er nok en kombination af disse ting.

CL: Du maler realistisk og der er jo mange gamle traditioner forbundet med den stil. Hvordan forholder du dig til det?

EA: Jeg har altid malet (realistisk, red.) som studerende og det fortsatte jeg med, da jeg begyndte at male figurer. Før du skaber noget, tænker du over, hvad der er blevet lavet før og jeg vidste ikke helt, hvordan jeg ville tackle det og gøre det til mit eget.

Men jeg tror, jeg bare hoppede ud i det med begge ben, med tanken: Jeg har den her stærke fornemmelse af, at hvis jeg gør dette, så bliver resultatet mit eget. Det viste sig at være rigtigt.

I starten når man udvikler en ny kunstform, er det ikke nødvendigvis tydeligt hvordan. Men jeg forsøger at inkludere ting, som jeg ikke har set før. Det er en form for kriterium, når jeg skaber et maleri.

CL: Her på Gammel Strand er denne gruppe af kunstnere fra New York samlet som en enhed. Hvordan føles det?

EA: Jeg mener det er en meget forskelligartet gruppe. Vores værker er meget forskellige og det ses på udstillingen. Den inkluderer ikke blot en enkelt trend og derved indfanger den en masse forskellige ting, der sker rundt omkring i New York.

CL: Mener du, at der er en amerikansk stil inden for moderne maleri?

EA: En ting man skal huske om Amerika er at New York er meget seriøs. Man tager sin kunst meget seriøst. Jeg tror, at abstrakt kunst er blevet meget populær på det seneste, men jeg er ikke sikker.

Jeg tror, den abstrakte kunstart altid vil eksistere, men ting bevæger sig ind og ud af rampelyset.

Billede: Steven Parrino,13 Shattered Panels (for Joey Ramone), Courtesy the Parrino Family Estate and Gagosian Gallery, Foto: Zarko Vijatovic

CL: Så hvordan er det at være en realistisk maler, nu hvor det abstrakte er populært?

EA: Jeg kan lide det! Jeg mener, der er to forskellige måder, man kan gøre tingene på. Du kan forsøge at følge trenden, hvilket jeg ikke mener er en god måde at finde motivation på.

Det er fantastisk at være en abstrakt maler, hvis det er, hvad du er indeni, men jeg tror, det er bedst at skabe noget som bare er dit eget og få folk til at se det fra din side i modsætning til at følge, hvad der er populært i øjeblikket.

Jeg har altid været glad for at blive betragtet som anderledes og vide at det jeg laver, ikke har været fremme i et godt stykke tid.

CL: Tror du at den amerikanske stil eller New York-stilen inden for maleri er markant anderledes end den Europæiske stil lige nu?

EA: Sådan som jeg har forstået det har europæisk kunst taget en drejning i en mere konceptuel retning, og malerier bliver set som noget mere… kommercielt, og ikke intellektuelt. Altså, der er noget meget følelsesmæssigt eller intuitivt ved at male, som er meget forskelligt fra det at sætte sig et bestemt mål og udføre det.

Det har også en taktil fysisk kvalitet… men jeg tror i øvrigt ikke, at jeg som amerikaner, er den bedste til at kommentere på den europæiske malestil. Jeg ser mest den europæiske kunst, der når til New York.

CL: Ja, det kommercielle har selvfølgelig betydning. Det koster jo, hvis en dansk kunstner skal udstille i staterne.

EA: Ja det ved jeg. Men blot fordi at malerier bliver set som noget, folk har lyst til at købe, så er det ikke ensbetydende med, at det ikke kan være god kunst eller at der ikke kan være gode intensioner bag det.

Det er en simplificering, at sige at det bare er kommercielt.

For mit vedkommende maler jeg, fordi jeg forsøger at skabe noget stort.

Jeg prøver at skabe det største, jeg på nogen mulig måde kan skabe. Og det er den type kunst, jeg er interesseret i og den type kunstner jeg kan lide at have dialog med – alt det andet, er bare ikke noget, der interesserer mig.

Fokusbillede: Ellen Altfest, "Gourds", 2007 

www.glstrand.dk