Indkøbskurven er tom.
Kajsa Gullberg er netop nu aktuel med fotobogen ”Unravelled” og på Galleri Kirk.
MED KAMERAET SOM MEDIE
Af Louise Jørgensen
Kroppen anno 2014 er en poleret konstruktion, styret af et ønske om perfektion og æstetisk velbehag. Vi bombarderes dagligt med glitrende magasiners æstetisering af ”det perfekte”, og man skal ikke anstrenge sig meget for at lade billedet af det levende menneske gå i glemmebogen.
Kropsbehåring, ar og rynker er et tegn på tab af kontrol, frem for spor af et reelt levet liv. Den levende og mærkede krop fremstår kun glimtvis badet i badeværelsets skarpe lysstofrør, for at blive undersøgt nøje med øjnene fast forankret i spejlbilledet, og derefter pakket ind, igen. Det er en krop der gemmes væk bag tøj, make-up, billedredigering og generel manipulation.
Men Kajsa Gullberg, der netop nu er aktuel i udstilling ”Black in White – White in Black” på Galleri Kirk, tuner med fotobogen, Unravelled, ind på den levende kvindekrop.
Kajsa Gullberg, Unravelled, 2014.
Unravelled består af 48 sort/hvide fotografier af hhv. arrede, behårede og rynkede kvindekroppe, samt rå billeder af natur og dyr.
Det der bare er
Unravelled er ikke et rendyrket feministisk projekt, selvom dets fokus på kvindens krop og behåring måske kunne lede til denne tolkning. Det er derimod et projekt, der søger at portrættere det, som ellers får de fleste til at vende blikket bort.
En provokation og en trodsighed, samt et ønske om at vise den krop, den historie og det liv, der ellers er gemt væk ved manipulationens midler, i æstetikkens navn.
På Fotosiden Fotovisura beskriver Kajsa Gullberg, hvordan hun med Unravelled har forsøgt at vende tilbage til et barndomsstadie, og til en tid hvor vi bare er fremfor vores daglige forsøge på at være.
En forkærlighed for ar
Kajsa Gullberg har altid haft en forkærlighed for ar, og de historier de fortæller. Især kombinationen mellem kvinder og ar, finder hun særligt sej.
Hvor den arrede mandekrop er rigt portrætteret og lader arret fremstå som bevis på den hjemvendte krigers styrke og kamp, så er portrætteringen af kvinders ar nærmest ikke eksisterende.
Kajsa Gullberg, Unravelled, 2014.
Men for Kajsa Gullberg er kvinders ar, på lige fod med mandens, et tegn på vilje og styrke. Som Kajsa Gullberg udtalte til Magasinet Kopenhagen:
”Der var mange kvinder, der gerne ville lade deres ar fotografere. Det fandt jeg dybt interessant, og mange af de her kvinder tilkendegav en vis glæde over at vise deres ar frem, over at nogen oprigtigt var interesseret i dem. Som kvinde får man jo ofte at vide, at man bør skjule sine ar, idet de hverken er kønne eller feminine. Fortællingen om mænd og ar er her lidt en anden.”
Kajsa Gullberg pointerer, at Unravelled på trods af de feministiske undertoner, har til formål at fungere som et eksistentielt projekt. Med kameraet som medie har hun foretaget en grundig undersøgelse af nogle grundlæggende aspekter ved det at være menneske.
Det har resulteret i en række fotografier, der rummer både sårbarhed, intimitet og styrke. Bogen portrætterer bl.a. historien om det barn der efterlod kvindekroppen med et kejsersnit, historien om den naturligt skrammede krop som følge af et hårdt liv og en ung kvindes arrede arm, efter brutale og gentagende møder med en kniv.
Kajsa Gullberg, Unravelled, 2014.
Det er historier om livets skyggesider og kompleksitet, og om de mennesker der er stærke nok til at turde være sårbare.
Trodslighed som drivkraft
Trodsighed er en drivkraft for Kajsa Gullberg. Hun modsætter sig bevidst det kontroversielt skønne, for i stedet at hellige sig sort/hvid fotografiets evne til at vise en lille bid af en sandhed.
Kajsa Gullberg anser sårbarheden som en styrkemarkør, en drivkraft som man, hvis man har kræfterne til det, skal bruge til at lade andre vide, at man ikke er perfekt. Hendes trodsighed styrer hendes fotografiske arbejde i en retning, der peger på det ubehagelige og det der er intimiderende.
At portrættere det blottede menneske
Som Kajsa Gullberg formulerede det til svenske ETC, så handler det for hende om at skabe kontakt mellem portræt, historie og betragter:
”Det jeg gør bedst er portrætter der er intime og blottende, som gør at du som betragter føler, at du møder dette menneske, samtidig med at du møder dig selv. At kunne genkende sig selv i nogen eller noget andet er en rød tråd i mit arbejde”
Men der er ikke tale om en æstetisering af livets ar, men en gengivelse af historien bag. En gengivelse der, efter Kajsa Gullbergs eget ønske, skal skabe en intimitet og blottethed, der kan vække genklang hos betragteren.
Kajsa Gullberg, Unravelled, 2014.
Hvor den gængse fremstilling af kvinden bærer præg af perfektion og det ”ublottede”, så er det Kajsa Gullbergs mål, at vi med Unravelled tager ansvar for hinanden, også selvom den andens krop er bærer af smertefulde ar, fysiske som psykiske.
Hvis der er tale om en æstetisering, så er dets objekt snarere det levede liv. Som Kajsa Gullberg formulerer det på Fotovisura, så opfatter hun Unravelled som en modreaktion på den visuelle kultur der er dominerende i vor tid.
Den kultur der indpoder forestillingen om den perfekte overflade, som Kajsa Gullberg selv opfatter som en kedelig reduktion af livet til en flad skal.
Fraværet af farve
De sort/hvide fotografier i Kajsa Gullbergs nye fotobog, er mere sorte end hvide. Fraværet af farve skræller de forskønnende lag bort. Det efterlader os med et nøgent indblik i et menneskes historie, der adskiller sig mærkbart fra det ellers æstetiserede liv vi bombarderes med i hverdagens medier.
Den sort/hvide kontrast gør fotografierne ærlige, og kontakten mellem betragter og det fotograferede subjekt, skærpes. Som i ovenstående fotografi, Mamma (Kajsa Gullberg, Mamma. 2014), ser vi tydeligt livets tegn indprentet i kvindens ansigt.
Kajsa Gullberg, Unravelled, 2014
Det er et ansigt, der har smilet, grinet og grædt. Et ansigt der har levet. Det er Kajsa Gullbergs erfaring, at vi alle ønsker at blive set. Gennem den sort/hvide linse skaber hun et ærligt møde mellem værk og betragter, der gør det muligt for os at genkende det levede liv i hendes portrætter.
Black in White / White in black
Med fotoudstillingen ”Black in White / White in Black” tuner Galleri Kirk ind på sort/hvid fotografiets evne til at fremvise en afskrællet intimitet. Foruden Kajsa Gullberg, udstiller også Ilia Beckmann, Linda Hansen og Emil Ryge det sort/hvide fotografi, og demonstrerer samtidig strømningerne indenfor dette felt.
Deres fremgangsmåder er vidt forskellige, men fælles for dem er, at de er banebrydende indenfor feltet af sort/hvid fotografi. Ved at skrælle farvernes virkemidler væk skæres der ind til benet og de fotograferede subjekter og objekter fremstår spinkle og ærlige. Levende og sårbare.
Fakta:
Kajsa Gullberg er født i 1977 i Göteborg, men har siden 1996 boet og arbejdet i København. Hun er uddannet fotograf fra Fatamogana og grafisk designer fra Danmarks designskole, og har igennem tiden udstillet i bl.a. New York, Berlin, Frankrig, Sverige og Danmark.
Udstillingen ”Black in White/ White in Black” løber frem til den 30. august.
