Indkøbskurven er tom.
Portræt af kunstnerparret Karin og Carl Larsson
HJEMMET SOM KUNSTNERISK ARENA
1. oktober 2014
Af Anna Sofie Hillersborg
Ordrupgaard inviterer publikum ind i et univers af svensk idyl med udstillingen "Carl Larsson. Det gode liv". Udstillingen er den første danske soloudstilling med Carl Larsson siden 1990.
Vi tegner i den forbindelse her et portræt af det svenske kunstnerægtepar Karin og Carl Larsson.
I små lyse stuer med pastelfarvede træpaneler, kigger sollyset ind ad vinduerne og fylder rummene med en varm atmosfære. Udenfor ligger den svenske natur med sine høje, slanke grantræer og smukke skovsøer.
Husets værelser bebos af legende børn med runde æblekinder, som er fordybet i deres eget univers, mens der kærnes smør i køkkenet og hunden slumrer i stuen ved siden af.
Det kunne lyde som en scene fra en Astrid Lindgrensk fortælling, men er en beskrivelse af den svenske maler Carl Larssons (f. 1853) motivkreds, som er en indkapsling af hverdagens små situationer fra hans eget hjem i starten af 1900-tallet.
Carl Larsson, Köket, 1898, "Ett hem år solsidan", Stockholm
Skønheden i det nære
I sine akvareller var Carl Larsson optaget af æstetiske iscenesættelser af sit hjem, Lilla Hyttnäs, hvor han fokuserede på skønheden i de nære omgivelser.
Disse skildringer kom til at stå som forbilledlige eksempler på boligindretning og livsstil for hele Sverige i starten af 1900-tallet. Det var det idylliske, dydige familieliv, som Larsson ønskede at vise frem for offentligheden. Han interesserede sig ikke for en 1:1 gengivelse af virkeligheden, men ønskede at dyrke forestillingen om det smukke og harmoniske privatliv i familiens skød.
Carl Larsson, Hyggehjørnet, 1897, fra serien "Ett hem" 1899, Nationalmuseum Stockholm, foto Åsa Lundén
Når man ser nærmere på den måde, som hjemmet fremstilles på i Larssons akvareller, ser man et hjem, hvor der leves. Det er ikke en skildring af et hjem, som stilles frem til skue, men et hjem, der bliver brugt og beboet af en storfamilie. Hjemmet er ikke iscenesat som en upoleret kulisse, men man fornemmer livet i værelserne, hvor sengene står uredte og hvor legetøjet flyder på gulvet.
Kurs mod Paris
Da Carl Larsson afsluttede sin uddannelse på det svenske kunstakademi, arbejdede han med at illustrere bøger, magasiner og aviser.
Som ung, håbefuld kunstner flyttede han til Paris, hvor impressionismen i tiden udfoldede sig. Det var et kunstnermiljø, han aldrig fandt sig til rette i. På trods af, at han forsøgte at etablere en kunstkarriere i de parisiske omgivelser, lykkedes det ham aldrig.
Men lykken vendte da han i 1882 flyttede til den lille by Grez udenfor Paris, som på det pågældende tidspunkt var samlingspunkt for en lille skandinavisk kunstnerkoloni.
Under sit ophold stiftede han mange bekendtskaber med andre af tidens skandinaviske kunstnere, her mødte han kunstneren Karin Bergöö, som senere blev hans hustru.
Carl Larsson, Azalea, 1906, Thielska Galleriet Stockholm
Larssons ophold i Grez, havde stor betydning for hans kunstneriske udvikling, da det var her, han udviklede sit eget særlige kunstneriske formsprog. Han lagde oliemaleriet bag sig og begyndte i stedet at arbejde med akvarelfarver.
Efter at være blevet gift, flyttede Karin og Carl Larsson i 1891 ind i Lilla Hyttnäs i Darlana, et hus som Karins far havde købt til ægteparret.
Kunstnerhjemmet
Familielivet blev hurtigt en inspirationskilde for Carl Larsson, som gennem sin kunst indgående skildrede små hverdagsscener fra hjemmet med øje for de små detaljer.
Men hjemmet blev også i sig selv et kunstobjekt. De to kreative sjæle, Karin og Carl Larsson, satte deres personlige præg på husets indretning, møbeldesign og farvesammensætninger med deres kunstneriske færdigheder.
Hvad de ikke vidste var, at deres boligindretning og kunstneriske stil, skulle blive toneangivende for nordisk livsstil og design helt frem til i dag.
Akvarellerne af de små scener fra hjemmet, Lilla Hyttnäs, blev udstillet i Stockholm, men efter Karins idé, udkom billederne også i tre bøger ”De mina” (1895), ”Et hem” (1899) og ”Åt solsiden” (1910).
.jpg)
Carl Larsson, Småpigernes rum, 1897, fra serien "Ett hem", Stockholm
En af grundene til, at Carl Larssons akvareltegninger af hjemmet blev så hurtigt populære hang sammen med, at de nåede ud til et bredt publikum fordi de udkom i bogform.
Der skete i 1890’erne en teknologisk udvikling, som gjorde det muligt at reproducere billeder i farve og på den måde, blev det muligt for Carl Larsson at få trykt sine akvareller. Inden længe var Lilla Hyttnäs, det mest kendte hjem i Sverige.
Sammen i kunsten og livet
Fortællingen om Carl Larsson er også en fortælling om Karin.
Selvom det er Carl Larssons akvareller, der har fået succes og anerkendelse, er Karin Larsson også en stor del af det kunstneriske projekt som ægteparret var fælles om, hjemmet.
.jpg)
Brita og Jeg, 1895, Göteborg Kunstmuseum, foto Hossein Shatlou
Karin Larsson (f. 1859) voksede op i Hallsberg og studerede først på Arts & Crafts skolen (Slöjdskolan) i Stockholm og efterfølgende på Konstakademien i 1877-1882. Efter endt uddannelse, flyttede hun til kunstnerkolonien i landsbyen Grez, under opholdet blev hun gift med Carl Larsson.
Da parret flyttede tilbage til Sverige i 1885, stoppede Karin med at male og brugte i stedet sin tid på den store familie, der voksede sig til otte børn. Men det betød ikke, at hun fralagde sig sin kunstneridentitet. Karins kunstneriske egenskaber kom til udtryk gennem boligindretningen, hvor hun beskæftigede sig med vævning, broderi og møbeldesign. Hun syede selv alle husets tekstiler og designede børnenes tøj. På den måde spiller Karin en vigtig rolle i Carls kunstneriske virke. Hun skabte det hjem, som han gengav i sine akvareltegninger.
Karins tekstiler var meget originale og i et abstrakt og farverigt formsprog, som på mange måder var på forkant med Arts and Crafts bevægelsen.
Den svenske stil
Karin og Carl Larsson dannede fundamentet for den stil, der endnu i dag er så karakteristisk for den svenske indretningsstil. Man kan trække en tråd direkte op til Ikeas koncept, hvor det uformelle og funktionelle bindes sammen og giver alle mennesker mulighed for at indrette et smukt og funktionelt hjem.
.jpg)
Suzanne og en anden, 1901, privateje, foto: Nationalmuseum Stockholm
Stilen i Karin og Carl Larssons hjem, var en kombination af klassicisme og folkloristiske elementer. De fyldte hjemmet med naturligt dagslys, stueplanter og farverige tekstiler.
Det var en helt ny måde at tænke indretning på, da det i samtiden ellers var den victorianske stil som endnu var populær med tunge tæpper og gardiner samt møbler i mørkt udskåret træ. I modsætning hertil var indretningen i Lilla Hyttnäs lys, luftig og uprætentiøs med farverne hvid, grøn og rød i fokus.
Ikke kun et æstetisk projekt
Carl Larssons billeder stammer fra en tid, hvor mange mennesker i Sverige levede i fattigdom. De trænge livsvilkår kendte Larsson personligt fra sin egen opvækst. For nutidens beskuer kan Larssons akvareller muligvis fremstå glansbilledagtige og sødladne, men for Larsson var der mere på spil.
For Carl Larsson var skildringen af det skønne hjem ikke kun et æstetisk projekt, men der lå også en social bevidsthed bag. Larsson ønskede at indgyde et håb om et godt liv for flere mennesker. For Karin og Carl Larsson var forbilledet for deres kunstneriske udtryk ikke hentet fra borgerskabet, men fra almuen med udgangspunkt i bondelivsstilen og menneskets tilknytning til naturen. Med sine billeder viste Larsson sin samtid, at skøn indretning ikke var uopnåelig eller forbeholdt de få, men også kunne opnås for almindelige mennesker med enkle materialer og få midler.
Udstillingen "Carl Larson. Det gode liv" kan ses på Ordrupgaard frem til 8. februar 2015.
