Indkøbskurven er tom.
Gadens kunst
Interview & Portræt

Vi har været en tur forbi en udøvende graffitimaler.

GADENS KUNST

Interview - af Louise Jørgensen

8. oktober 2014

I sidste uge skrev jeg om Graffitiens oprindelse og dens vej til de københavnske gader. I artiklen ”Fra gade til galleri” var der bl.a. fokus på graffitiens undergrundsstatus og dens vej til galleriet.

En af de myter der omringer graffitikulturen, er myten om at graffitien i sin grundessens er ulovlig. Men efter mit møde med Robin Dollah i sidste weekend, hvor jeg over fire timer fik lov til at opleve, hvordan et graffitiværk bliver til, er det nu tydeligt for mig, at graffiti ikke nødvendigvis er ulovlig. I hvert fald ikke hvis man spørger Robin.


Robin Dollah. Stilart: Simple. Foto venligst udlånt af Robin Dollah.

Overmalede kladdehæfter

”Dette er en typisk ”sådan startede jeg med at male graffiti-historie”. Det startede med, at jeg havde nogle kammerater, der lavede lidt ballade. Det var mest sådan nogle drengestreger, men så var vi et par stykker der begyndte at male." 

"Jeg husker ikke præcist hvornår det startede, men jeg husker hvordan alle mine kladdehæfter var fyldt med streger, bogstaver og tegninger. På daværende tidspunkt havde jeg endnu ikke en reel stil, så jeg kiggede på folks tegninger og malerier og stjal et bogstav her og et bogstav der. Det lignede noget der var løgn, men jeg tror, det er sådan, de fleste starter.”

”Jeg kommer fra Holbæk, og da de gamle S-toge blev skiftet ud, så blev de gamle skrottet på havnen, 5 minutter fra hvor jeg boede hos mine forældre. På den måde var vi ret heldige, for så kunne vi male togene over helt lovligt – den mulighed gad jeg godt have igen.”


Robin Dollah. Stilart: Simple. Foto venligst udlånt af Robin Dollah.

Typografikærlighed

”Jeg tror en del af min fascination af graffitien kommer fra en lyst til at tegne, som jeg nok altid har haft. Derudover er jeg ret vild med bogstaver og har generelt en stor kærlighed til typografi. Jeg synes, det er sjovt at udvikle bogstaverne, skabe min egen font og give den et karakteristisk udtryk.”

”Som fx her i dag hvor jeg har fuld kontrol over hvordan mit piece skal udvikle sig, og du derimod ikke kan se hvad det forestiller. Det synes jeg er fedt. Jeg tror det er en generelt ting, at vi graffitimalere er fascinerede af bogstaver.”

Territorial tagging

”Jeg prøver at male to gange om ugen i gennemsnit, men også gerne mere. Nogen gange kan jeg lige klemme et piece ind imellem nogen andre ting, og i sommerperioden prøver jeg at få malet inden eller efter arbejde."

"Nu er jeg en af dem der bl.a. maler her (ved KUA), fordi det er lovligt. Det handler ikke om adrenalin for mig. Jeg får rigeligt sus ved at male og så tage hjem og se på mit foto igen. Eller cykle forbi det igen i morgen på vej på arbejde.” 


Robin Dollah. Stilart: Semiwildstyle. Foto venligst udlånt af Robin Dollah.

”For mig handler det om eksponering. Selvfølgelig er der stadig territorial tagging. Generelt kan man sige, at jo flere værker jeg har hængende, desto flere ser dem, lægger mærke til dem og genkender mine ting. Det er en form for reklame. Og så er det en stor tilfredshedsfølelse at komme forbi et vellykket piece, som har fået lov til at blive hængende i noget tid.”

’’Når man starter med at male graffiti er det typisk sådan, at man finder et dæknavn (tag/one). Det plejer at foregå på den måde, at man finder 4-5 bogstaver som man synes bedre om end de andre, og skaber et sejt navn herudfra’’

”At de fleste gør brug af et dæknavn kommer selvfølgelig fra den ulovlige graffiti. Her er det ikke så hensigtsmæssigt, hvis der står både for og efternavn på de ulovlige værker. Og så handler det nok også om, at mange maler som deres alter ego.”

Lovlig graffiti

’’Forestillingen om at graffiti kun er rigtig graffiti, hvis det er ulovlig holder ingen vegne i min bog. For mig er graffiti en kunstform, der er baseret på, at du maler med spraymaling. Det er blot en betegnelse for hvad du laver. Om det er lovligt eller ulovligt, gør det hverken mere eller mindre til graffiti, hvis du spørger mig.”

”Men personligt kan jeg meget bedre lide at male lovligt. Som her i dag, hvor vi kan mødes i dagslys og jeg kan stå her uden maske på – uden at gemme mig. Jeg ville ikke kunne leve på den anden måde.”

Om at være hjemme

”I det øjeblik jeg trykker på dyssen så ved jeg bare, at jeg er hjemme. Det er min comfort zone. Det er en helt særlig energi. Og den tankstrøm de fleste af os konstant er i, den forløses når jeg maler. Jeg tror ikke, jeg kan forklare det bedre end det.”

The Black Book

”Mange graffitikunstnere tager et billede af deres værk efter endt arbejde. Årsagen er ganske simpel – der er ingen der ved, om det stadig er der i morgen. Derfor er fotoet så vigtigt ellers kan det føles som spildt arbejde. Man skal helst gøre det samme dag, for hvis man venter, kan ens piece måske være malet over eller cappet (saboteret)."

"Jeg samler dem alle sammen i et fotoalbum. Det er efterhånden de færreste der fremkalder dem, men det gør jeg nu stadigvæk. I graffitiverdenen kalder vi denne bog for ”The Black Book”.


Robin Dollah. Stilart: Wildstyle. Foto venligst udlånt af Robin Dollah. 

”De fleste kender nok følelsen af at komme hjem med en følelse af at have udrettet noget. Hver gang jeg kigger på et billede af det jeg har udrettet, så kommer den samme tilfredshedsfølelse. Det handler lidt om at vise guns. En form for bevisførelse for, at det er mig, der har malet det her.”

Ifølge Robin bevarer graffitien sin essens selvom den udelukkende udføres lovligt. Det handler ikke nødvendigvis om adrenalin og hærværk, men i stedet om frihed og eksponering. Om en forkærlighed for bogstaver og typografi.

Generelt kan man sige, at graffiti er visuel kommunikation i det offentlige rum. I kraft af den voksende konkurrence om de sparsomme flader, er bogstaverne blevet vildere så deres budskab fremstår krypterede. Dermed når det skrevne budskab måske ikke ud til alle. Men selvom graffiti er en bogstavsbaseret kunstform, er dens udtryk primært visuelt. Så kig med alligevel.

Fakta:

Robin starede med at male graffiti i 2002, da han var 15 år gammel.

I foråret 2014 var han en af de udvalgt fra Danmark til at rejse med organisationen Urban Art Now til EU's Artist Exchange i Amsterdam hvor Europas største graffitifestival afholdes. Herunder kan du se den danske væg til festivalen og nedenunder Robins bidrag.


Den danske væg ved Urban Art Festival i Amsterdam 2014. Foto er venligst udlånt af Robin Dollah.


Robins bidrag til den danske væg på Urban Art Festival 2014. Foto vnligst udlånt af Robin Dollah.

Hvis du har lyst til at læse mere om Urban Art Now eller se mere graffiti fra festivallen, så kan du se det her

Hvis du har lyst til at se hvordan et graffitiværk bliver til, så tag et kig på sidste uges blog.

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig