Indkøbskurven er tom.
Bow Down Bitches
Udstillinger

Med udstillingen ”Bow Down Bitches” tuner LARM Gallery ind på popkulturen.

BOW DOWN BITCHES

10. oktober 2014.

Artikel af Louise Jørgensen.

Feminisme og feministiske udsagn har floreret i medierne over den seneste tid. Emma Watsons tale for FN’s ”He for She” kampagne blev heftigt debatteret på de sociale medier, og alt fra privatpersoner, popstjerner til magasiner som Cosmo og engelsk Elle har over den seneste tid erklæret deres feministiske ståsted.


Ditte Ejlerskov: "Bow Down Bitches", 2014. Installationsfoto: P. Wessel. Foto venligst udlånt af LARM Gallery.

Mere end bare en udstilling

Ifølge billedkunstneren Ditte Ejlerskov der netop nu er aktuel med udstillingen ”Bow Down Bitches” på LARM Gallery, har denne genration brug for en nytænkning af feminisme og den feministiske metode.

Derfor har Ditte Ejlerskov valgt at benytte den kommercielle, mainstream popkultur som metode for sin analyse af samtidens opfattelse af feminisme, race, køn og seksualitet.


Ditte Ejlerskov: "Bow Down Bitches", 2014. Installationsfoto: P. Wessel. Foto venligst udlånt af LARM Gallery.

”Bow Down Bitches” er en eksplosion af lyrik, billeder, former og farver inspireret af popikonerne Rihanna, Nicki Minaj og Beyoncé. Ditte Ejlerskov gør brug af flere forskellige teknikker for at frembringe det ønskede visuelle udtryk og fremstille den eksotiske fascination der omringer popikonerne. Hun bevæger sig fra den skrabede minimalisme til at eksperimentere med vævede og flettede lærreder.


Ditte Ejlerskov, "The Tribal Diptych", 2014. Olie på lærred. Foto Ditte Ejlerskov. Foto venligst udlånt af LARM Gallery.

Feministisk fiktion

Fra 1990’erne og frem har vi bevæget os ind i en tredje bølge af feminisme. Feminisme er i dag blevet en divergent størrelse og indbefatter bl.a. et fornyet fokus på sprogets diskursive magt til at konstruere måden hvorpå vi opfatter køn, seksualitet, race og norm. Der er tale om en poststrukturalistisk forståelse af køn og seksualitet som sprogligt konstruerede enheder, der er med til at etablere og reetablere kunstige magtforhold.


Ditte Ejlerskov: "Bow Down Bitches", 2014. Installationsfoto: P. Wessel. Foto venligst udlånt af LARM Gallery.

Som en del af denne generation kæmper Ditte Ejlerskov selv med spørgsmålet: ”Er jeg feminist?” Hun fremkommer selv med muligheden, at hendes egen angst for at bekende sin feminisme, kan skyldes en masse-miserindring af feminismen i 1960-70’erne.


Ditte Ejlerskov, "The Surfing Rihanna Triptych", 2014. Olie på lærred. Foto Ditte Ejlerskov. Foto venligst udlånt af LARM Gallery.

Hun argumenterer for, at dette muligvis kan være årsagen til at hendes generation tøver med at bruge ordet, af frygt for at blive associeret med en forestillet og stereotyp mandehadende, Bh-brændende og elitær kvindesekt.


Ditte Ejlerskov: "Bow Down Bitches", 2014. Installationsfoto: P. Wessel. Foto venligst udlånt af LARM Gallery.

Rihanna, Nicki Minaj and The Queen Bee

Ditte Ejlerskov tager afsæt i den kommercielle populærkultur for at undersøge de populærkulturelle fænomeners rolle i vores perception af køn, seksualitet og race. Som hun formulerer det i den teoretiske undersøgelse, der ligger til grund for udstillingen:

”My main focus is to question if the pop stars have become the embodiment of contemporary feminism for a generation that has been disinclined to claim the word.”

Ditte Ejerskov tager afsæt i tre sorte, promiskuøse, kvindelige popstjerner nemlig Rihanna, Nicki Minaj og The Queen Bee, Beyoncé. Motivationen for kunstprojektet er at finde ud af, om det er muligt at undersøge samtiden med populærkulturen som metode.


Ditte Ejlerskov, "This is My First Large Scale Beyoncé Painting", 2014. Olie på lærred. Foto: Ditte Ejlerskov. Foto venligst udlånt af LARM Gallery.

Kvindekroppens æstetisering

Fra myten om den vandrende livmoder, til den hysteriske kvindes skrig der på en gang satte hende fri og stigmatiserede hende, til afklædte, hyper-seksuelle popstjerner. Kvindekroppens historiske æstetisering er mangefacetteret og kompleks.

I billedserierne ”The Exorcism Collection” og ”The Wondering Womb Paintings” fokuserer Ditte Ejlerskov på en særlig æstetisering af kvindekroppen. Hun er fascineret af en særlig kropsposition, der gentagne gange fremkommer af historien.


Ditte Ejlerskov, fra The Exorcism Collection, "Towards the Light", 2011. Foto venligst udlånt af Ditte Ejlerskov.

Denne position er den bagoverbøjede kvinde, i hvad Ditte Ejlerskov kalder ”Full Arch”. Denne position kan dateres tilbage til det gamle Ægypten og Grækenland til skildringen af syge kvinder, til den middelalderlige heksejagt og religiøse djævleuddrivelser. Positionen fremkommer igen i medicinske billeder fra behandlingen af hysteriske kvinder og nu igen hos kvindelige popstjerner.

Ifølge Ditte Ejlerskov er der tale om en position, skabt for beskuerens blik, der både signalerer hengivelse og kontrol.

Beyoncé Goes Bananas

I billedserien ”Beyoncé Goes Bananas” gengiver Ditte Ejlerskov dele af Beyoncés musikvideo til ”Déjà vu”. Musikvideoen er optaget i Oak Alley Plantage i Louisiana. Ditte Ejlerskov stiller sig selv spørgsmålet, om Beyoncés Full Arch og skift mellem flugt og sensuel dans er en historisk reference til slavetidens undertrykkelse og seksuelle mishandling af slaver i netop denne plantage.


Ditte Ejlerskov: Detalje fra The Exorcism Collection (inspireret af Beyoncé's music video "Deja Vu"), 2011. Foto venligst udlånt af Ditte Ejlerskov.

På samme måde trækker Ditte Ejlerskov referencer tilbage til 1920’ernes Paris, da Josephine Baker iført bananskørt fremførte ”La Revue Nègre” og trak på en imaginær fortidig stammedans.


Ditte Ejlerskov, "Beyoncé goes Bananas", 2013. Installationsfoto på Elastic Gallery, Malmö, SE. Foto Venligst udlånt af Ditte Ejlerskov.

For Ejlerskov er popmusik og popkultur ikke bare en afspejling eller et resultat af en strømning i samfundet. Det er mere end det. Gennem den visuelle praksis ønsker Ditte Ejlerskov at undersøge Rihanna, Minaj og Beyoncés praksis som en readressering af feminismen.

Hun anser popkulturen som en forudsigelse af fremtiden. De tre popikoner italesætter og formulerer kønspolitik for en generation der har svært ved at begrebsliggøre feminismen. Dermed er popikonerne med til at forudsige fremtiden ved at forme den.


Ditte Ejlerskov, "The Talkning Painting", 2014. Olie på lærred. Foto Ditte Ejlerskov. Foto venligst udlånt af LARM Gallery.

Go-getter feminisme

Ditte Ejlerskov ønsker at se protagonisternes go-getter feminisme som en måde at tilkæmpe sig vej til et territorium, der ellers længe syntes fastlåst i et pre-konstrueret patriarkalsk system.


Ditte Ejlerskov, "The Rough Nicki Minaj", 2014. Olie på lærred. Foto Ditte Ejlerskov. Foto venligst udlånt af LARM Gallery.

Dette kommer bl.a. til udtryk i Nicki Minajs excentriske, hyper-seksualiserede fremtræden, hvor hun iført armeret undertøj erklærer åben krig mod den patriarkalske diskurs og hegemoniske konceptualisering af seksualitet og misogynitet i hip hop. Der er tale om en aggressiv politisk agenda, pakket ind i plastik, sex og popkultur.


Ditte Ejlerskov: "Bow Down Bitches", 2014. Installationsfoto: P. Wessel. Foto venligst udlånt af LARM Gallery.

Ditte Ejlerskov påpeger, at man måske kunne fristes til at tolke de æggende blikke, mængden af bar hud og den seksuelt opfordrende lyrik som en bejlen for den heteroseksuelle mand.


Ditte Ejlerskov, "The Grey Bow Down Painting", 2014. Olie på lærred. Foto Ditte Ejlerskov. Foto venligst udlånt af LARM Gallery.

Men hvis man tager et nærmere blik på Minaj, Rihanna og Beyoncé, fremstår de som i kontrol over deres egen seksualitet. De tager magten tilbage over kroppen, den kønnede så vel som den sorte krop. Som Ditte Ejlerskov selv formulerer det i sit teoretiske materiale:

”Hip-hop feminists as well as Rihanna, Beyoncé and Nicki Minaj have choosen to climb the preexisting patriarchal ladder.”


Ditte Ejlerskov: "Bow Down Bitches", 2014. Installationsfoto: P. Wessel. Foto venligst udlånt af LARM Gallery.

Fra Ditte Ejlerskovs farverige lærreder stirrer Beyoncé og co. tilbage med en sådan styrke, at forholdet mellem beskuer og den beskuede tilsløres.


Ditte Ejlerskov: "Bow Down Bitches", 2014. Installationsfoto, detalje: P. Wessel. Foto venligst udlånt af LARM Gallery.

Et nyt vokabularium

Popkulturen lever i bedste velgående. Musikken brager ud af højtalerne og vi bombarderes dagligt med visuelle og auditive stimulanser fra popkulturen og den kommercialiseret popmusik konsumeres med velbehag.


Ditte Ejlerskov, "The Rihanna and African Leopard Mix", 2014. Olie på lærred. Foto Ditte Ejlerskov. Foto venligst udlånt af LARM Gallery.

Ditte Ejlerskov er af den overbevisning, at vor tids feminisme har brug for fantastiske, flamboyante og stærke heltinder til at skabe et nyt vokabularium til at italesætte og visualisere feminismens virke.


Ditte Ejlerskov, "The Flawless Beyoncé Triptych", 2014. Olie på lærred. Foto Ditte Ejlerskov. Foto venligst udlånt af LARM Gallery.

Med populærkulturen og popikonerne som metode undersøger Ditte Ejlerskov muligheden for en readressering af det feministiske felt. For Ejlerskov er popmusik aldrig bare popmusik. Det er kultur og det er vigtigt. For hende er popkulturen det, der former os, udvider vores forståelsesramme og giver os hints om fremtiden.


Ditte Ejlerskov, "This is a Red Large Scale Beyoncé Painting", 2014. Olie på lærred. Foto: Ditte Ejlerskov. Foto venligst udlånt af LARM Gallery.

Fakta

Ditte Ejlerskov blev født i Frederikshavn, DK, i 1982.

Hun dimitterede fra Malmø Kunstakademi i 2009 og er nu bosat i Malmø, hvorfra hun arbejder.

Du kan se Ditte Ejlerskovs udstilling ”Bow Down Bitches” på LARM Gallery frem til 15. november.

Følg med i Ditte Ejlerskovs kommende udstillinger og læs meget mere om hendes kunstneriske projekter på hendes hjemmeside

For mere information om udstillingen, se LARM Gallerys hjemmeside.

 

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig