”Red Noise Meditation” på Gl. Strand
MORTEN SCHELDES UNATURLIGE NATUR
Reportage
16. oktober 2014
Af Anna Sofie Hillersborg
Der er en ganske særlig stemning i Tove Janssons fantastiske illustrerede fortællinger om mumitroldens liv i bøger som ”Kometen kommer” (1946), der prydes med Janssons egne smukke, men også skumle, sort/hvide tegninger.
Når mumitrolden bevæger sig alene gennem de ufremkommelige, mørke skove med agtsomt opspærrede øjne, bliver følelsen af vildfarelse i det ukendte terræn allestedsnærværende. Det er den følelse, af at befinde sig i et omsluttende og foruroligende univers, der slår mig, da jeg træder ind i Morten Scheldes installation ”Red Noise Meditation”, som på samme vis som Janssons stil er dragende smuk, dyster og grafisk raffineret.
Morten Schelde (f. 1972) er uddannet fra Det kgl. Dansk Kunstakademi i 2001.
Han er nok bedst kendt for sine monokrome, røde tegninger, selvom han også har arbejdet i krydsfeltet mellem maleri, fotografi, tegning og maleri.
I den aktuelle udstilling på Gl. Strand har Schelde skabt en installation, hvor udstillingsrummet er forvandlet til et lille mikrokosmos.
Hele rummet er beklædt med papirbaner, som hænger fra gulv til loft, hvorpå Schelde har skildret det indre af en skov. På den måde får man som beskuer et panoramisk vue ud over det sort/hvide skovlandskab.
På gulvet ligger der rødmalede grene spredt, for at skabe illusion om en skovbund.
Morten Schelde, Red Noise Meditation (detalje), 2014, tusch og blyant på papir, Foto: Alastair Philip Wiper
Rød støj
Ved første øjekast får man fornemmelsen af, at der er tale om monokrome tuschtegninger i sort/hvid, men går man helt tæt på motivet og studerer teknikken, vil der forskellige steder i tegningerne dukke mange forskellige farver undermaling frem, især rødlige farvenuancer, der ligger og støjer under motivet. Det er blandt andet denne støjende effekt, som udstillingens titel, ”Red Noise Meditation” henviser til, men samtidig også til en meditationsform, hvor man anvender såkaldt hvid støj, som en måde at søge ind i sig selv på.
Barnets perspektiv
Skovlandskabet befolkes af nogle små børn klædt i praktisk tøj og gummistøvler. De er de eneste mennesker, der optræder i værket. . Morten Schelde forklarer selv, i et videointerview man kan høre i udstillings tilstødende lokale, at børnene repræsenterer en måde at være tilstede i naturen på. De oplever naturen med deres krop og tilstedeværelse uden at reflektere over naturen på den måde, voksne ofte vil gøre det, præget af den kulturelt funderede naturromantik med forestillingen om det sublime eller med bekymringer om globale klimaproblematikker. Børnenes naturoplevelse er derimod umiddelbar og sanseligt forankret og det virker som om, det også er den tilgang, Schelde ønsker at vi som beskuere skal indtage, når vi træder ind i installationen.
Den kropslige oplevelse
Hvis man er heldig at have muligheden for at være alene i rummet, kan man uforstyrret lade sig opsluge af sceneriet. Når man dvæler ved tegningerne, opstår der en flimrende synsoplevelse pga. kontrasten mellem det sorte og det hvide.
I og med at hele rummet inddrages, er mødet med værket ikke kun visuelt, men også kropsligt. Man må som beskuer bruge hele sin krop til at bevæge sig rundt i installationen.
De røde grene, som ligger udspredt på gulvet, bevirker at man ikke kun kan fokusere på tegningerne på væggene, men også rent motorisk må orientere sig i installationen for ikke at snuble.
Morten Schelde, Red Noise Meditation (detalje), 2014, tusch og blyant på papir, Foto: Alastair Philip Wiper
Det ukendte lurer i mørket
Skoven er mere end det, den umiddelbart synes at være. Man får hurtigt fornemmelsen af, at der er noget eller nogen, der lurer i mørket. Jo længere tid man opholder sig i Scheldes installation, jo mere foruroliget og nærmest desorienteret kan man blive, når man bevæger sig rundt i tableauet. Jo længere ind i installationen man bevæger sig, jo længere bevæger man sin ind i skovens mørke, som fremstår affolket og mystisk og kan sætte gang i frygtens forestillingsverden. Pludselig får man følelsen af at blive betragtet af øjne i mørket, ligesom man også kan få øje på hænder, der rækker ud bag mørke planter.
På endevæggen finder man endvidere en række sorte malerier, hvor et isoleret naturmotiv er skildret i nærmest selvlysende, monokrome farver så man får fornemmelsen af, at man betragter disse gennem en natkikkert. Selvom det er skildringer af genkendelige motiver såsom en hest, et træ eller et hus, synes de fremmede og faretruende i mørket.
Unaturlig natur
Grenene på gulvet er fundet i naturen, men har fået fjernet deres bark og er blevet malet røde. I denne bearbejdningsproces har de mistet deres autenticitet, hvilket peger på iscenesættelsens kunstighed. Naturen bliver hele tiden frataget sin naturlighed i Scheldes univers og bearbejdes på en måde, hvor det kendte bliver ukendt og det naturlige bliver unaturligt.
Morten Schelde – ”Red Noise Meditation” kan ses på Gl. Strand frem til 18. januar 2015