Bornholms Kunstmuseum har modtaget en stor donation fra Jørgen Haugen Sørensen.

EN REBEL RYKKER TIL BORNHOLM

Artikel af Louise Jørgensen

24. oktober 2014

Seks kilometer udenfor Gudhjem ligger Bornholms Kunstmuseum. Museet blev opført i 1993 og udvidet i 2003, og rummer i dag hele 4000 kvadratmeter fordelt over tre etager.

Foruden den spektakulære placering ud til kysten og med den bornholmske natur i baghaven, er selve stedet og dets historie også af særlig karakter. De 4000 kvadratmeter af bornholmsk kulturarv er placeret på ”Helligdommen”, opkaldt efter Helligdomsklipperne der er tilgængelige ved en kort gåtur fra museet.

Museets skarpe og moderne arkitektur, der af mange betegnes som en af Nordens perler, er stærkt integreret i naturen der omringer det.

På gammel tid valfartede folk til Helligdomsklipperne, for at besøge Helligdomskilden, da denne skulle have en helbredende virkning.

Helligdomskilden er i dag en integreret del af kunstmuseets arkitektur. Igennem alle tre etager løber kildens vand, hvorefter det ender ud i en ønskebrønd og ledes videre ud i Østersøen.   

Den største skulptør siden Thorvaldsen

Bornholms Kunstmuseum huser navne som Kristian Zahrtmann, Oluf Høst og Michael Ancher, der alle er anerkendt for deres kunstneriske virke og tilknytning til Bornholm.

Men der er kommet endnu en mastodont til flokken. Skulptør og keramiker, Jørgen Haugen Sørensen (f. 1934), har i anledningen af sin 80-års fødselsdag valgt at donere en stor del af hans livsværk til Bornholms Kunstmuseum.

Jørgen Haugen Sørensen: "Rappo", 1958. Bronzehunden var med under Biennealen i Veneezia. "Rappo" er et af de værker der har været på museet i mange år.Foto venligst udlånt af Bornholms Kunstmuseum.

Debut på Forårsudstillingen

Jørgen Haugen Sørensens kunstneriske virke er langt og farvestrålende. Hans forkærlighed for æstetikken i grusomheden er et gennemgående tema, men også formen som værk i sig selv er i fokus.

15 år gammel starter Jørgen Haugen Sørensen i lære som gips – og pottemager. Blot få år efter debuterer den autodidakte kunstner på Charlottenborg og Kunstnernes Forårsudstilling i 1954.

Her møder han den store kunstsælger, og grundlægger af Galerie Birch i København, Børge Birch (1906-1993). Dette blev starten på et langt og udbytterigt bekendtskab for begge parter. Da Børge Birch blev interviewet kort efter Forårsudstillingen, bemærkede han særligt Jørgen Haugen Sørensen og omtalte ham som Danmarks næste store talent. Jørgen Haugen Sørensen er, ifølge Børge Birch,  den største skulptør siden  Bertel Thorvaldsen.

Jørgen Haugen Sørensen i færd med at udforme skulpturen "Krig og Fred". Foto: Eli Benveniste.

Krigen

Det er tydeligt, at Jørgen Haugen Sørensens afbildninger af den morbide og grusomme krig ikke er hentet fra historiebøgerne. Der er tale om levede erfaringer. Ikke som krigsveteran, men som barn af krigen. Eftersom Jørgen Haugen Sørensen er født i 1934, har han reelle erindringer fra krigsårene og særligt efterkrigstiden.

Alene med moderen Dagny boede Jørgen Haugen Sørensen og hans bror på Amager. Moren var venstreradikalist og faren var på besættelsesmagtens side. Dette førte til skilsmisse ved krigens udbrud, og faren rejste til Tyskland for at kæmpe på besættelsesmagtens side.

Jørgen Haugen Sørensen: "Apokalypse II", 2010. Foto: Louise Jørgensen.

Af frygt for Børneværnet blev sønnerne holdt indendørs og underholdt med kreative udfoldelser. Jørgen Haugen Sørensen oplever krigen og efterkrigstiden på egen krop, og danner i en tidlig alder en stærk solidaritet med de undertrykte.

Medaljer er noget, man hænger på idioter

Jørgen Haugen Sørensen boede i Paris fra 1959-1968, men var samtidig en integreret del af det danske kulturliv. I 1968 bosætter han sig i Verona, i Italien, men opholdet bliver ganske kort. Jørgen Haugen Sørensen gør sig nemlig upopulær: ”Medaljer er noget, man hænger om halsen på idioter”, skulle han eftersigende have udtalt til en gruppe italienske soldater. Herefter idømmes han 8 mdr. betinget fængsel, og ”flygter” til det daværende Jugoslavien.

Han flytter tilbage til Italien i 1975 og bosætter sig i en lille by kaldet Pietrasanta nær et marmorbrud. Marmoren bliver en vigtig råvare for Jørgen Haugen Sørensens senere virke, og han har haft base i Italien siden.

Æstetisk nydelse og morbid hæslighed

Som billedhygger favner Jørgen Haugen Sørensen bredt. Men hans visuelle udtryk retter sig for det meste mod et abstrakt og surrealistisk udtryk.

Han beskrives som lig en turist på jorden, der tilser og skildrer verdens grusomheder. Mennesker og dyr i forvredne og voldsomme scenerier med blod og fråde om munden. Men scenarierne skildres med en galgenlignende humor, der sætter det i perspektiv og gør det til mere end blot en skildring af det grusomme.

Jørgen Haugen Sørensen: "Jeg mener jeg ser", 1998. Foto: Louise Jørgensen.

Auschwitz, Hiroshima, Guernica og krigen i Irak er den foruroligende virkelighed der vises i Jørgen Haugen Sørensens værker. Men han er ikke bare en observatør der kigger på verden. Derimod involverer han sig i den med kunsten som medie.

De væsener der optræder i værkerne, er på grænsen mellem det velkendte og det ukendte. Med værket ”Jeg mener jeg ser” (1998), der er at finde blandt de donerede værker, spores tankerne tilbage mod holocaust-lignende fotografier. En række forvredne kroppe er placeret på kantede metalskinner. Ansigterne er udviskede, og det samme er deres identitet. De er på én og samme tid umådeligt menneskelige som de ligger der, men samtidig er de reducerede til lidende kroppe.

Jørgen Haugen Sørensen: "Jeg mener jeg ser" ,1998. Detaljefoto: Louise Jørgensen

De grusomme billeder fra koncentrationslejrene der hjemsøger de fleste efter man har lagt øje på dem, går igen i værkerne. Men samtidig fremstår værkerne som en skildring af noget fremtidigt. Måske en kynisk erkendelse af historiens og grusomhedens genkomst.

Jørgen Haugen Sørensen: "Trængsel ved dumhedens port", 2010/11. En skitse til udsmykningen af C. F. Hansens Domhus. Foto: Louise Jørgensen

Massedøden portrætteres igen i værket ”Trængsel ved dumhedens port”. På dette hvidglaserede værk, synes menneskemassen at glide sammen til ét samlet hele. Den menneskelige naivitet er sat på spidsen, og de apokalyptiske billeder synes at være en skarp kommentar til verdens tilstand.

Anderledes og dog i samme åndedrag er værket “Et Selvforskyldt Mirakel venter på et nyt” (2007). Dette værk er det første der møder en, når man bevæger sig mod museet. En stor, hvidglaseret gris daser veltilfreds og nonchalant i græsset. Kønsorganerne er blottede, munden er åben og fra de blå øjnene løber sølvtårer. Ifølge Jørgen Haugen Sørensen er grisen et billede på vores samtid, hvor vi naivt tilsmudsede, passivt venter på et mirakel.

Jørgen Haugen Sørensen: "Et selvforskyldt mirakel venter på et nyt", 2006. Foto: Eli Benveniste.

En dans med døden 

En stor del af udstillingen ”Mens vi venter”, der tidligere har været udstillet på bl.a. Ny Carlsbergs Glyptotek, er at finde blandt de donerede værker. Man skal ikke betragte værkerne længe, før man opdager, at man beskuer døden.

Jørgen Haugen Sørensen: "Mens vi venter", 2006. Foto Louise Jørgensen

En korpulent, hvid mand danser med døden. Han forsøger indsmigrende at bestikke døden med et kys, men det er tydeligt, hvem der besidder magten. Her fremstår Jørgen Haugen Sørensens evne til at balancere på grænsen mellem det morbide og det humoristiske.

Da jeg besøgte udstillingen i weekenden overhørte jeg en lille pige fortælle om skulpturen til sin mor: ”Se mor! Dét var det jeg fortalte om. Han danser med døden, er det ikke sjovt?” Jørgen Haugen Sørensens balancegang mellem morbid æstetik og humor var at spejle i morens ansigtsudtryk, da hun så hvilken skulptur der vakte datterens begejstring.

Jørgen Haugen Sørensen: "Mens vi venter", 2006. Foto: Louise Jørgensen

Et særligt formsprog

Jørgen Haugen Sørensen udviklede et naturalistisk og dog surrealistisk formsprog. Hans aggressive, anti-autoritære holdninger kommer til udtryk gennem hans værker, der har en tydelig demokratisk stemme.

Bornholms Kunstmuseum er blevet en legende rigere med deres store samling af Haugen Sørensens værker. Indtil videre kan du se et stort udsnit af hans livsværk som en værkstedsudstilling i museets smukke bygninger, men planen er, at der skal bygges et ekstra museumskompleks, hvor værkerne kan udstilles som en studiesamling.

Fakta:

Jørgen Haugen Sørensen bor i dag i Pietrasanta, Italien, med hans kone, billedhuggeren Eli Benveniste.

Foruden værker på udstillingssteder har Jørgen Haugen Sørensen også beriget byrummet med en række skulpturer. Hans skulpturer fremstår typisk som et angreb på arkitekturen. Jørgen Haugen Sørensens udsmykning af det offentlige rum strækker sig vidt. Fra København til Århus Journalisthøjskole, til Rom og Sverige. Hvis du er ude at gå en tur på Nørrebro, vil du måske både støde på ”De kantede bær' de glatte glider” (1984) ved Assistentens Kirkegård og “Huset der regner” (1992-93) på Sankt Hans Torv i København.

Foruden at være repræsenteret ved adskillige museer, står Jørgen Haugen Sørensen ligeldes bag en række litografier, film og illustrationer til digtsamlinger. Igennem tiden har han modtaget en række hædersbevisninger, bl.a. Det Franske Statslegat, Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, Thorvaldsen-Medaillen, Ole Haslunds Kunstnerfond, Eckersberg-Medaillen og Astrid Noack Legat.

Du kan følge med i udbygningen af museet og den kommende studiesamling på Bornholms Kunstmuseums hjemmeside(link) eller læse om Jørgen Haugen Sørensens livsværk på hans egen hjemmeside.