Børge Mogensen 100 år

BØRGE MOGENSEN - MØBLER TIL FOLKET 

27. oktober 2014 

Af: Helene Olesen 

I år ville den folkelige danske møbelarkitekt Børge Mogensen være blevet 100 år. Det fejrer Designmuseum Danmark med en udstilling, hvor de har samlet en række af arkitektens velkendte møbler fra deres egen samling.

På podierne i en af Designmuseum Danmarks karakteristiske betongrå sale står Børge Mogensens velkendte møbler i træ og læder. Som et monoment vidner de om en visionær mand, der ville skabe møbler til folket. Og det gjorde han.

Børge Mogensen blev født i Aalborg tilbage i 1914, og i en alder af 20 år bliver han udlært som snedker. Herefter blev han uddannet til møbelarkitekt på Kunsthåndværkerskolens møbelhøjskole i perioden 1936-38, hvorefter han gik videre på Kunstakademiets møbelskole hvor han var frem til 1942. På kunstakademiet underviste blandt andre den kendte arkitekt Kaare Klint, som Mogensen blev meget inspireret af. Klint var ikke fortaler for store tunge ornamenterede møblementer. I stedet skrællede han alt overflødigt væk, så kun den rene form stod tilbage. Det var en designoptik den unge Mogensen kunne identificere sig med, for den type møbler var både nemmere og billigere at producere, og det betød, at flere kunne have råd til at købe dem.

Udstillingen, Børge Mogensen - Møbler til folket på Designmuseum Danmark - Foto: Designmuseum Danmark. 

Inspiration fra Shakerbevægelsen

Kaare Klint var dog ikke den eneste Børge Mogensen blev inspireret af. Faktisk var han også fascineret af en amerikansk sekt fra 1700-tallet, Shakerne. De havde en meget stringent og hygiejnisk tilgang til tilværelsen, og det betød blandt andet enkle møbler i træ. Hygiejnen henviser ikke kun til snavs og skidt, men renheden i selve materialevalget og formsproget. Shakerstilens stringens fungerer som Børge Mogensens pejlemærke gennem hele hans virke som arkitekt, hvor den enkle og praktiske form bliver synonym med Børge Mogensens formsprog.

Selv sagde han, ”Sofasæt behøver ikke at ligne skinker fyldt med vand. Hvorfor stoppe en lille lejlighed til randen med tunge og upraktiske møbler, når det er muligt at investere i skabe og borde, der både er lette og så  snildt fremstillet, at de kan rumme mere og bruges i flere sammenhænge.” 

For ham var de praktiske foranstaltninger og møblernes anvendelse en essentiel del af hans designoptik.

Møbler til folket

Med inspiration fra både Kaare Klint og 1700-tallets shakerbevægelse ville Børge Mogensen gøre op med designidealerne om store og tunge møbler. Han ville skabe møbler, der tilpassede sig mennesket og ikke omvendt, og samtidig til en pris, som flere kun matche.

Allerede i 1942 får Børge Mogensen for alvor lov til at træde i karakter som folkelig møbelarkitekt, da han bliver ansat af FDB, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, som leder af deres møbeltegnestue. Formålet var at skabe gode gedigne møbler til en favorabel pris, så menig mand kunne have råd til de gode møbler. Det resulterede blandt andet i Børge Mogensens shakerstol, som efterfølgende er blevet kendt som folkestolen og tremmesofaen, der i dag er kendt som en særlig dansk sofa.

Børge Mogensens shakerstol, som senere blev kendt som folkestolen. Foto: Fredericia Furniture. 

Børge Mogensen udstillingen på Designmuseum Danmark. Bagerst ses Børge Mogensens velkendte tremmesofa, som blev designet til Brugsforeningen. I dag produceres den af Fredericia Furnitures. Foto: Designmuseum Danmark. 

En lys og lykkelig fremtid med FDB

I forbindelse med lanceringen af Børge Mogensens FDB møbelserie, hvor også andre kendte arkitekter som Poul Volther og Ejvind A. Johansson bidrog med forskellige møbler, blev der produceret en længerevarende reklamefilm i 1944.  Filmen ”En lys og lykkelig fremtid” havde til formål at ændre ved folks forestilling om hvordan man skulle indrette sig. Netop i perioden under og efter krigen boede mange familier i små lejligheder, hvor pladsen var træng. Idealet var at bo som de rige, der boede i store villaer og på herregårdene med store møbler og chatoller i ornamenteret træ. Samtidig var der et ønske om at adskille spisestuen fra dagligstuen, så der var en pæn stue til gæster når de kom på besøg. Dette var langt fra hensigtsmæssigt, da pladsen i forvejen var meget træng. Reklamefilmen havde derfor til hensigt at fortælle (på pædagogisk vis) at man ville gå en lysere og lykkeligere fremtid i møde med FDBs møbelserie, da det ville give meget mere plads i lejlighedens rum.

I filmen viser de blandt andet hvordan et af Børge Mogensens skabe kan rumme langt mere end de store chatoller, som ellers var idealet. Med skuffer og hylder der kan trækkes ud, spares der plads fordi det bliver nemmere at nå det, der ligger bagerst i skabet. Samtidig viser filmen også et såkaldt flashforward, hvor man kan se hvilken elendig fremtid et ungt ægtepar vil gå i møde hvis de investerer i de dyre og klassiske møbler. De får dels ikke ordentlig plads til børnene og samtidig gældsætter de sig alt for hårdt, hvilket resulterer i, at de må returnere møblerne.

Den pædagogiske formidling i filmen kan måske virke overdrevent set med nutidens øjne, men faktum er, at møbelarkitekterne stod overfor en  svær opgave, da indretningsidealerne var helt anderledes dengang.

Illustration af BM skabets rummelighed, 1955 - Foto: Øresund.

Illustration af BM skabets rummelighed, 1955. Foto: Øresund. 

Fredericia Furnitures

Da Børge Mogensen endte samarbejdet med FDB i 1950 gav det grobund for nye muligheder. Først og fremmest oprettede han sin egen tegnestue, og nogle år efter bliver han kontaktet af Andreas Graversen, der gerne vil have ham med på et projekt. Han havde tænkt sig at købe Fredericia stolefabrik, som var ved at lukke. Stolefabrikken havde specialiseret sig i klunkemøbler, hvilket der i efterkrigsårene var begyndt at være mindre efterspørgsel på. Andreas Graversen ville give stolefabrikken en ny og moderne profil, og det skulle Børge Mogensen hjælpe ham med. De indgår i et tæt samarbejde og sammen får de fabrikken på rette kurs. Fabrikken blev producent for mange af Børge Mogensens møbler. Blandt andet Den Spanske Stol og den velkendte lædersofa 2213, som har stået/står i mange danske hjem.

Børge Mogensen i den velkendte sofamodel 2213. Foto: Fredericia Furniture 

Den Spanske stol, som moderne interiør. Foto: Fredericia Furniture 

Børge Mogensen var en produktiv mand og for ham var hvervet som møbelarkitekt hans identitet. Både i hjemmet i Gentofte og i sommerhuset ved Limfjorden blev der integreret tegnestuer, og han forsatte med at tegne frem til sin død i 1972.

Børge Mogensen i Den Spanske Stol. Foto: Kunstmuseum Trapholt 

En ny renæssance

De seneste årtier er der ikke mange, der har forbundet Børge Mogensens møbler med særlig æstetisk værdi. Det er der imidlertid blevet lavet om på inden for de seneste år. Den karakteristiske lædersofa har igen banet sig vej til møbelhusenes udstillingsvinduer og Børge Mogensens J49 tremmestol soler sig i de forbigåendes drømmende blikke, som en af tidens mest eftertragtede spisebordsstole.

Men hvad gør Børge Mogensens møbler så særlige i dag?

Det er ikke alene møblernes kvalitet og funktionalitet, der er i høj kurs, men også den signalværdi der er indlejret i møblerne. Børge Mogensens møbler praler af ikke at prale, og det er således også et opgør med den ekstravagance, der blandt andet er forbundet med designermøbler i dag. Det handler ikke kun om, at bruge møblerne som kommunikator for økonomisk formåen. Tværtimod. I dag handler det om nogle helt andre værdier, og med Børge Mogensens møbler er det muligt at signalere, at man går op i funktionalitet og kvalitet, og at man samtidig besidder designhistorisk viden. Desuden signalerer Børge Mogensens møbler også, at man tager afstand fra den brug-og-smid-væk kultur der gennemsyrer forbrugskulturen i dag, da møblerne snildt holder et halvt århundrede.

Den velkendte Børge Mogensen lædersofa 2213, som på ny er blevet populær. Her ses den i et moderne interiør. Foto: Fredericia Furniture.

Læs mere om udstillingen på Designmuseum Danmark, der er aktuel frem til 11. januar 2015, her.  

http://designmuseum.dk/