Indkøbskurven er tom.
Mouharamat
Interview & Portræt

Angélique Sanossian viser os et andet billede af det krigshærgede Syrien

Af Louise Jørgensen

13. november 2014.

Angélique Sanossian blev født i Aleppo, Syrien, i 1984. Hun havde egentlig aldrig rigtig lært at påskønne sit hjemland før 2011, da det arabiske forår begyndte af sprede sig over den arabiske verden og efterlod Syrien i åben krig.

Pludselig så hun Aleppos skønhed, mangfoldighed og farver. Kvinder i hijab og lavtaljede jeans gik ved siden af hinanden på gaden, muslimer, jøder og kristne boede side om side i samme by. Igennem linsen på sit kamera fangede hun Aleppos religiøse og etniske mangfoldighed, og kun kort forinden hun forlod landet, lærte hun at påskønne sit hjemland for sin kultur og historie. 


Angélique Sanossian: "After the Veil Prevailed", 2009. Foto venligst udlånt af Angélique Sanossian.

Da borgerkrigen brød ud forlod hun landet sammen med sin familie. Sammen så de  Aleppo blive reduceret til ruiner. Alle nyhedsmedier flød over af historier om flygtninge og endegyldig ødelæggelse og i takt med landets destruktion, mistede Angélique Sanossian en del af sin identitet. Men ud af sorgen voksede en vrede mod ødelæggelserne af den kulturarv hun som en del af den syriske befolkning, var medejer af. Dette resulterede i en fotoserie kaldet ”Mouharamat” og er Angélique Sanossians fredelige protest mod Syriens ødelæggelser.


Angélique Sanossian: "After the Veil Prevailed", 2009. Foto venligst udlånt af Angélique Sanossian.

Copenhagen Art Works

Jeg mødte Angélique Sanossian på Copenhagen Art Works, der løb af stabelen for første gang for et par uger siden. Hendes smukke fotografier fik mig til at standse op – for hvad var det egentlig jeg så på? Smukke, nøgne kvindekroppe badet i lyset fra krig, ild og ruiner. Men hvilke ruiner og hvorfor? Angélique Sanossian fortalte om sit projekt, og jeg fandt hurtigt ud af, at hun netop var flyttet til Danmark efter at have turneret rundt i verden, efter hun havde forladt Syrien i 2011. 


Angélique Sanossian: "Mouharamat", 2012. Foto venligst udlånt af Angélique Sanossian.

På hendes hjemmeside kunne jeg læse om hendes afrejse fra Syrien, og hvordan hun oplevede sin identitet og kulturarv stå i flammer på international tv. Jeg besluttede mig for, at finde ud af baggrunden for hendes værker. Finde ud af sammenhængen mellem den nøgne kvindekrop og det krigshærgede Syrien. Derfor bad jeg hende deltage i dette interview, hvilket hun takkede ja til. 

Om at lære at se

”Det var først lige inden optøjerne i Syrien, at jeg begyndte at se Syrien som et smukt land. Til at starte med anså jeg det som et land og en kultur, der begrænsede mig i at udfolde min passion. Det var først da jeg lod mig selv opleve Syrien gennem kameraets linse, at jeg så dets skønhed."


Angélique Sanossian: "Mouharamat", 2012. Foto venligst udlånt af Angélique Sanossian

"Igennem min linse ser jeg Syrien som en evig foranderlig mosaik, komponeret af mange farver og religioner. Selv var jeg en kristen, armensk-syrer der boede i Aleppo. Mine forældre sørgede for, at min barndom var simpel og smuk, men mine teenageår var rebelske, eftersom jeg søgte at få besvaret en række spørgsmål. At blive voksen tæmmede mig og fotografiet hjalp mig til at skabe mit billede af Syrien, som jeg hver dag beder til, at jeg en dag får lov til at se genopbygget.”


Angélique Sanossian: "Mouharamat", 2012. Foto venligst udlånt af Angélique Sanossian

Fotografiet

”At fotografere verden omkring mig, lærte mig, at se specifikke og holistiske udgaver af den samme person, genstand eller billede. Det lærte mig at åbne op for mennesker, tiltale dem, se dem, lytte til deres historier, og i sidste ende at forstå, at ikke alt er, som det ser ud. Fotografier er til evig fortolkning, men din personlige tolkning afhænger af din egen tilstand. Fotografiet lærte mig at se, og ikke ”bare” se. Nogle gange når det overordnede billede er grimt, så er skønheden i detaljen. Fotografiet lærte mig at forstå dette, samtidig med at det gav mig en ny følelse af at være til. Min målsætning er, at få folk til at se den samme skønhed i verden som jeg.”


Angélique Sanossian: "Mouharamat", 2012. Foto venligst udlånt af Angélique Sanossian

Mouharamat

Sammen med resten af verdens befolkning så Angélique Sanossian Syrien styrte i ruiner. Hvad der startede som rolige demonstrationer mod regimets etpartisystem og diktatur, forvandlede sig til en kamp mellem forskellige interne militante og religiøse grupper i landet. Det land hun netop havde lært at elske, og det folk hun selv er en del af, blev splittet og ødelagt. Men efter den første sorgperiode, fandt hun pludselig styrken til at udforme en protest: ”Mouharamat”.

Fotoseriens titel ”Mouharamat” er svært oversætteligt, men er en plural form af ordet Haram, hvis antonym er halal, det der er tilladt. Haram betyder noget i retningen af ”det forbudte” eller det der er helligt og derfor ukrænkeligt. 


Angélique Sanossian: "Mouharamat", 2012. Foto venligst udlånt af Angélique Sanossian

”Jeg er fra en kristen familie, så jeg kan ikke sige, at haram eller mouharamat har haft en stor indflydelse på mit liv. Men jeg har mange muslimske venner der gør hyppigt brug af ordet, og det er en del af min kultur. For mig er haram alt der er umoralsk og skadeligt for andre. Jeg tror alle skal trække deres egne grænser. Projektet hedder Mouharamat fordi dets formål er at vise den forbudte destruktion af kulturarv og den hellige menneskekrop.”


Angélique Sanossian: "Mouharamat", 2012. Foto venligst udlånt af Angélique Sanossian

Kroppen er haram. Det er ikke lovligt, at vise eller se Guds kreation i al sin intimitet. Dermed er det at fotografere den nøgne kvindekrop, haram. Igennem sin fotoserie ønsker Angélique Sanossian, at vise os verden som hun ser den: som kompleks. Igennem sit kunstneriske virke stiller Angélique Sanossian sig uforstående overfor kroppens ukrænkelighed og kulturarvens krænkelighed. 


”Ethvert udtryk for seksualitet er anset som haram i store dele af den arabiske verden. I modemagasinerne er det kostume, at farve dele af kvindekroppen i hvid eller sort for at skjule den. Det jeg forsøger at sige med min kunst er, at kvindekroppen, så vel som enhver anden krop, er hellig og smuk. Men at kulturen bør besidde den samme ukrænkelighed. På samme måde som det er ulovligt, at vise den menneskelige krop frem eller krænke den, så bør det også være forbudt at krænke kulturarven.”


Angélique Sanossian: "Mouharamat", 2012. Foto venligst udlånt af Angélique Sanossian.

Angélique Sanossians fotografier har til formål at vise den usammenhængende logik der præger ødelæggelserne af Syrien, såvel som mange andre dele af verden. Når hun ser sin kulturarv, historie og land blive behandlet som materielle objekter der ødelægges for et større gode, så føler hun sig forpligtet til at tale:

”Vi græd, da vi så vores land blive lagt i ruiner på TV. I bekymring for mine kære tilbage i Syrien, kom Mouharamat fra en dyb vrede i mit hjerte. Mellemøstens påskønnelse af kulturarven er i forvejen ret lav, hvis du spørger mig. Og krigen kom til at ødelægge alt det, som de der holdt af denne kultur, havde interesse i. Jeg ejer denne kulturarv, på samme måde som alle andre syrere ejer den med mig. Som et samlet folk er vi alle ejere af det der nu bliver ødelagt, og jeg oplevede de voldsomme ødelæggelser som om min ejendom bliver krænket og ødelagt.”


Angélique Sanossian: "Mouharamat", 2012. Foto venligst udlånt af Angélique Sanossian

Hvem ejer fortiden?

Det Syrien Angélique Sanossian forelskede sig i, var multietnisk, multireligiøst og havde en rig historie og fortid. Men eftersom religionen nu gennemsyrer ethvert aspekt af de interne kampen i Syrien, så beder hun den religion der forbyder fremvisning af kroppen, om at forbyde destruktionen af den kulturarv der binder syrerne sammen som ét folk. Fortiden bliver nu jævnet med jorden, og Angélique Sanossian spørger derfor: ”hvem ejer fortiden?” Ved at projektere ruinerne over på menneskekroppen kombinerer Angélique Sanossian det mest hellige, det der er haram, med arv der nu ødelægges af hendes egne landsmænd. 


Angélique Sanossian: "Mouharamat", 2012. Foto venligst udlånt af Angélique Sanossian

”Jeg kunne ikke længere se nyhederne med de mange billeder af mit smukke land, som jeg kendte det. Men på en eller anden måde affandt jeg mig med realiteterne, og begyndte at opbygge og udforme min protest gennem min kunst. Jeg håber at min protest ændrer verdens syn på Syrien og syrerne som folk.  Dette er min protest, men det er en fredsfyldt en af slagsen. Jeg nægter at tie.”


Angélique Sanossian: "A Day in Brad", 2011. Kurdisk bryllup i det nordlige Aleppo. Foto venligst udlånt af Angélique Sanossian.

Hermed er det muligt for Angélique Sanossian, at fremvise den dobbelte smerte hun oplever, ved at se Syrien gå til grunde. Der er ikke kun tale om materielle objekter, der er tale om en delt fortid og om menneskers identitet.

Mouharamat har endnu kun været fremvist i Europa, hvor det er blevet modtaget godt. Angélique Sansossian håber, at hun med sin kunst kan inspirere mennesker og  være med til at skabe et andet billede og en anden historie om hendes hjemland.


Angélique Sanossian: "Mouharamat", 2012. Foto venligst udlånt af Angélique Sanossian

Fakta:

Aleppo ligger i det nordlige Syrien, og er Syriens største by. Sammen med hovedstaden, Damaskus, konkurrerer Aleppo om at være den ældste stadigt beboede by. Det vurderes, at Aleppo har været beboet siden 6.000 år f.Kr.

Borgerkrigen i Syrien skønnes at have kostet over 200.000 menneskeliv, og halvdelen af Syriens 22. millioner indbyggere er flygtet ud af landet. Dette efterlader befolkningen mere end halveret.

24. april 2013 blev minareten i Aleppos Umayyad Moské ødelagt under et angreb som alle de involverede parter fortsat beskylder hinanden for at stå bag. Den 45 m. høje mineret blev opført i 1090, og var det eneste der var tilbage fra den oprindelige moské der blev grundlagt i 715 af Umayyad Dynastiet. Mineraten var på Unescos Verdensarvsliste.


Angélique Sanossian: "A Day in Brad", 2011. Kurdisk bryllup i det nordlige Aleppo. Foto venligst udlånt af Angélique Sanossian.

Du kan se flere af Angélique Sanossians smukke værker på hendes hjemmeside, hvor du også kan læse mere om hendes projekt og protest.

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig