Ung dansk fotografi 2014
NYE DANSKE FOTOTALENTER
INTERVIEW
26. november 2014
af Anna Sofie Hillersborg
For at blive klogere på, hvad der rører på sig lige nu i fotokunsten, mødtes jeg forleden med Kristine Kern, der er leder af Fotografisk Center, til en snak om tankerne bag udstillingen Ung dansk fotografi 2014.
Siden 1998 har Fotografisk Center med den tilbagevendende udstilling, Ung dansk fotografi, synliggjort kunstfotografiet og de nyeste tendenser inden for feltet. I år præsenteres fire nye talenter, som har vidt forskellige tilgange til fotografiet.
På udstillingen møder vi Albert Elm (f. 1990), som har blik for små kuriøse situationer, der dokumenteres i en snapshotæstetik, Ida Arentoft (f. 1984), der interesserer sig for mennesketomme landskabsskildringer, Asbjørn Skou (f. 1984), der arbejder med collage og en skulpturelt tilgang til fotografiet samt Julie Born Schwartz (f. 1981), som er repræsenteret med en stemningsfuld kunstvideo.
Julie Born Schwartz, Love has no reason, 2014, HD video 18 min., video still.
Julie Born Schwartz, Love has no reason, 2014, HD video 18 min., video still.
Udvælgelsen
I modsætning til udstillingen Extract på Gl. Strand, som er arrangeret ud fra princippet om, at fotograferne skal være færdiguddannede samme år som udstillingen finder sted, er der på Ung dansk fotografi ikke samme specifikke kriterier for udvælgelsen. Kristine Kern forklarer: ”Der har ikke været en etableret praksis omkring udvælgelsen af fotograferne, men sidste år var Mette Sandbye med til at kuratere udstillingen. Og det synes jeg fungerede rigtigt godt. Vi har derfor gjort det til en tradition, at invitere en person ind udefra til at kuratere udstillingen sammen med Fotografisk Center. Så i år har vi inviteret Beate Cegielska fra Galleri Image i Århus til at være med til at udvælge kunstnerne.”
En fællesnævner for de fire udvalgte kunstnere på udstillingen er, at de alle er uddannet ved udenlandske fotoskoler eller akademier og det er en faktor, der har interesseret kuratorerne i selve udvælgelsen.
Nye men ikke uøvede kræfter
Konceptet for udstillingsrækken Ung dansk fotografi har ændret sig i årenes løb siden den første udstilling så dagens lys i 1997/98. Det var den daværende leder, Lars Schwander, der igangsatte projektet. Dengang var det i højere grad helt unge og uprøvede fotografer, som endnu ikke havde etableret sig på kunstscenen, der blev præsenteret.
På udstillingen her i 2014, ser det lidt anderledes ud: ”De udstillede fotografer er ikke ubeskrevne blade. Kunstnere på Ung dansk fotografi er typisk lidt mindre etablerede end de fotografer, vi ellers udstiller, men det er samtidigt kunstnere, som har noget på CV’et. Albert Elm har eksempelvis allerede vundet flere priser. De kunstnere vi har udvalgt, er nogen der har bevist, at de arbejder seriøst med fotografiet og som har en kontinuerlig praksis. Men det er ikke et kriterie, at man eksempelvis skal være under 35 år eller helt nyuddannet for at komme i betragtning,. Sådanne regler for udvælgelse har vi ikke. ’Ung’ skal snarere forstås i forhold til arbejdet med fotografi og i forhold til at blive introduceret for en bredere offentlighed.”
Albert Elm, Vilja, 2013, fra serien: Fish out of Water
Albert Elm, Untitled, 2012
Albert Elm, Josie, 2012, fra serien: What Sort of Life is This
At søge ud og vende hjem
I Danmark har man ikke prioriteret at have en decideret kunstfotografisk uddannelse, som man f.eks. har det i Göteborg. Men Kristine Kern ser det ikke kun som en dårlig ting, at manglen på en kunstfotografisk uddannelse herhjemme, får unge kunstnere til at søge udenlands: ”Jeg tror egentlig, at det her med at fotograferne er mere eller mindre tvunget til at tage til udlandet for at videreuddanne sig er rigtig godt. Det betyder, at kunstnerne kommer til at prøve at være i en anden kontekst, får nogle andre erfaringer, møder nogle andre mennesker og lærer nogle andre ting end de ville have gjort herhjemme. Men man kan sige, at for fotoscenen herhjemme kan det blive svært at ’brande’ dansk fotografi som noget egenartet, fordi kunstnerne er meget forskelligt, internationalt funderede i kraft af deres uddannelsesmæssige baggrunde. Så kommercielt, strategisk set tror jeg, det betyder noget.”
Ida Arentoft, Untitled (Above the Trees), 2013, analog C-print, fra serien: Passing
Ida Arentoft, Untitled (Moon and Trees), 2013, analog C-print, fra serien: Passing
Mangfoldige udtryk
Når man kigger rundt i udstillingsrummet, er det slående, hvor forskelligt de fire kunstnere griber kunstfotografiet an. Umiddelbart virker det lettere at finde forskelle end ligheder i deres personlige tilgang til mediet, så jeg spørger Kristine Kern om man overhovedet kan tale om en tendens inden for arbejdet med kunstfotografi her i år 2014.
”Der er for tiden rigtig mange, forskellige måder at arbejde med fotografi på, og det synes jeg er spændende. Det, at fotograferne i Danmark er uddannede mange forskellige steder, har helt sikkert medvirket til, at de griber fotografi så forskelligt an. Man ser både klassiske, dokumentariske tilgange samt en mere konceptuel brug af fotografiet. Man kan ikke tale om én tendens i forhold til det kunstneriske udtryk. Generelt er der en stigende interesse for fotografi både blandt kunstnere og blandt publikum, som har fået øjnene op for, at fotografi også kan være kunst og at det også er spændende. Måske har det betydning, at mange mennesker selv fotograferer med deres telefoner osv.”
Asbjørn Skou, untitled, 2014, collage
Asbjørn Skou, untitled (a Hole through the future II), 2013, collage
Kunstfotografiet anno 2014
Men selvom der er en tendens, der peger i retning af større interesse for kunstfotografiet blandt kunstnere og publikummer, er det interessant at kigge på, om kunstfotografiet bliver prioriteret på højde med andre genrer, når det kommer til gallerierne og museerne. Her mener Kristine Kern, at der stadigvæk er et stykke vej endnu: ”Kunstfotografi bliver stadig ikke prioriteret helt på niveau med fx maleri i Danmark endnu, men der er mange gallerier, som arbejder med fotografi. Peter Lav Gallery viser udelukkende fotografi og Banja Rathnov har en interesse for især klassiske fotografer. Hos større gallerier som Martin Asbæk og Bo Bjerregaard, ser man også en satsning på fotografi. I forhold til museerne kan man sige, at der på Brandts nok vil komme lidt mindre fotografi end tidligere, og det samme kan siges om Det Nationale Fotomuseum. Før i tiden var der altid en fotoudstilling disse steder, men nu er det måske kun to gange om året, at det sker. De steder, som traditionelt har haft særligt fokus på fotografi, har det ikke så meget mere. Til gengæld er der mange andre steder, der begynder at udvise en større interesse for kunstfotografi.”
Ung dansk fotografi 2014 kan ses frem til 14. december 2014 på Slottet, Carlsberg-Byen, Bryggernes Plads 11, 6. sal, København V