Nikolaj Kunsthals historiske udvikling - fra kirke til kunsthal

FRA KIRKE TIL KUNSTHAL

4. februar 2015
Af Laura Renée Lucht Rasmussen

”I’m not a church”.
Et meter langt bander er det første man som besøgende møder på Nikolaj Kunsthal. Et citat, som associerer tilbage til René Magrittes værk Ceci n'est pas une pipe (Dette er ikke en pibe), og som understreger forskellen mellem bygningens umiddelbare synsindtryk og den virkelige brug af de storslåede lokaler. Det ligner en kirke, men er det ikke. 

Bygningen ligger placeret midt i Københavns indre og går nu under navnet Nikolaj Kunsthal. Den blev oprindeligt udformet og anvendt som kirke. De store rum, der nu bliver brugt som udstillingslokaler for samtidskunst, indeholder derfor en historisk kulturarv og de emmer stadig af fortiden. Forbindelsen mellem bygningens religiøse aura og dens nuværende funktion som kunstinstitution, er et meget interessant alternativ til ’den hvide kube’ - de moderne kunstmuseers hvide og minimalistiske udstillingsrum. 

Foto: Nikolaj Kunsthal uden tårn

Sct. Nicolai Kirke i København blev bygget i begyndelsen af 1200-tallet og var på grund af sin beliggenhed tæt på vand og strand en kirke for fiskere og sømænd. Derfor blev kirken tildelt navnet Sct. Nicolai, efter de søfarendes helgen. Ved tårnets indgangsportal er der stadig placeret en sandstensskulptur, som netop forestiller Sankt Nikolaj.
Kirkens arkitekt er stadig et mysterium den dag i dag, men mange mener, at det er den danske arkitekt og billedhygger Hans van Steenwinckel der har været på spil.

Tegning: Sct. Nicolai Kirke ved vandet

Et af kendetegnene ved denne opadstræbende bygningen er det smukke irrede kirketårn, som strækker sig op over de nærtliggende hustage. Tårnet blev tilføjet kirken i slutningen af 1500-tallet og er et monumentalt arkitektonisk værk, som kendetegnede Christian IV’s renæssanceperiode. I Danmark forbinder man nemlig gerne renæssancen med Christian IV, fordi mange af hans bygninger blev opført i netop denne stil. Modsat den italienske renæssance, bryder den danske renæssancearkitektur ikke helt med middelalderens måde at bygge på. Bygningerne i den danske renæssance er kendetegnet ved svungne gavle og etagedelte spir, inspireret af den nederlandske arkitektur. 

Tegning: Nikolaj Kunsthal med tårn

Efter en stor storm hærgede i Københavns gader og ødelagde dele af kirken, blev bygningen renoveret. Forbedringerne medførte, at det bedre borgerskab overtog kirken, så fiskerne og sømændene måtte søge ind i varmen i et andet af Guds huse. Med det bedre borgerskab fulgte der penge og Sct. Nicolai blev derfor den rigest udsmykkede kirke, næstefter Vor Frue. Stort set alt dette gik dog tabt under den københavnske brand i 1795 og efter at Englandskrigene havde ødelagt den danske økonomi, var der ikke længere penge til at genopføre kirken. I starten af 1800-tallet blev sognet derfor opløst og Sct. Nicolais historie som kirke fik en ende. Siden da har bygningen haft nuancerede formål, blandt andet som brandstation og orgelmuseum.
I den nederste del af tårnet kan man i dag se et ”øjebliksbillede” af den store brand, som fik spiret til at styrte ned over kirken.

Tegning: Sct. Nicolai Kirke efter den store brand i år 1795

I løbet af 1800-tallet begyndte man at diskutere hvad bygningen nu skulle bruges til, men først i 1909 skete der noget, da øl-bryggeren Carl Jacobsen skænkede et nyt spir til tårnet. Bygningen skulle nu fungere som hovedbibliotek, og det forblev dens formål indtil 1957.

Den danske modstandsmand og kunstner Knud Pedersen bragte i 1957 kunstmiljøet ind i den gamle kirke. Som kunstpioner etablerede han et kunstbibliotek, hvor man kunne låne og beundre en mangfoldig mængde kunstværker. Bygningen har lige siden spillet en væsentlig rolle for samtidskunst i Danmark. I løbet af 60’erne lagde den rum til betydningsfulde avantgarde-manifestationer, her i blandt Fluxus-bevægelsen som Knud Pedersen sværmede for.

I 70’erne blev Billedkunstnernes Forbund tilknyttet bygningen og i 1981 blev bygningen som udstillingsrum en realitet. Navnet Nikolaj Kunsthal blev tildelt bygningen i 2011 og siden da har den gamle kirke lagt rum til eksperimenterende samtidskunst.

Fusionen mellem bygningens historiske baggrund og den nutidige moderne anvendelse, skaber en helt anderledes stemning for de udstillede værker - En stemning som man som besøgende ikke kan undgå at blive grebet af. Sammenspillet mellem kunsthallens fokus på nyskabende kunst og dens historiske bagage giver en overraskende sanseoplevelse. Nikolaj Kunsthal skriver på hjemmesiden at “disse forhold benyttes aktivt i kunsthallens grafiske identitet og udstillingsprofil.”

Foto: Jeannette Ehlers, Say it loud!, 2014

Sammenfletningen af religiøs aura fra fortiden og den kunstnerisk dynamik som har rødder i nutiden, frembringer altså en særlig fysisk tilstedeværelse for de udstillede kunstværker. Af samme årsag bliver kirkelige rum andre steder i landet også blevet brugt til udstillinger, her i blandt Vor Frue Kirke i København, Skæring Kirke ved Aarhus og Silkeborg Kirke.

Nikolaj Kunsthals udstillingsprofil rummer en dialog mellem dansk og udenlandsk kunst. Kunsthallen har også øje for en historisk perspektivering af det nye i kunsten. På deres hjemmeside står der: ”Vi viser den kunst, som ikke er blevet vist før, og som kan aktualisere, inspirere og blande sig i den samfundsmæssige debat.”

Foto: Nikolaj Kunsthal i dag

Hvad der bringer bygningen i fremtiden er et spændende spådom, for udviklingen fra kirke til kunsthal har allerede givet denne lille arkitektoniske perle en helt unik identitet.

Fra den 5. februar til den 1. marts kan man opleve udstillingen Fokus 2015 videokunst-festival på Nikolaj Kunsthal.  
http://www.nikolajkunsthal.dk/da/udstillinger/fokus-2015