Arkiteksskolens afgangsudstilling - i grønne nuancer

EN MYREKRYBENDE AFGANGSUDSTILLING

18. februar 2015
Af Laura Renée Lucht Rasmussen

KADK’s Arkitekt- og Designskole sender lige nu et nyt kandidathold ud på det hårde arbejdsmarked, hvor kravet om innovation, håndværk og talent for rummelig fornemmelse for alvor bliver eksamineret. Holdet anno 2015 har et højt niveau, men en tydelig trend var uundgåelig i denne afgangsudstilling; landskab, økologi og genbrug.

Naturen inkorporeres i byen, planter integreres i boligen, organiske former skaber rammer for liv og huse genbruges med økologiske materialer. Det nye arkitekt- og designhold er ikke kun grønne på arbejdsmarkedet, men også grønne i deres tankegang. Et ideologisk korrekt udgangspunkt for fremtidens byudviklere, men desværre også et udgangspunkt som fører et meget ensformig udtryk med sig. For med det samme formål for øje, skaber afgangsprojekterne i udstillingen et meget ensartet formsprog, som til min ærgrelse gjorde oplevelsen en lille smule monoton.


KADK, presse, 2015.

Hårrejsende projekt
En af afgangsopgaverne overraskede dog med sin myrekrybende undersøgelse af insektproduktion i byboligen. Projektet ”The Living Room, insektfarm og bolig under samme tag”, udarbejdet af den nyudklækkede arkitekt Rasmus Gosvig, fangede min opmærksomhed i størst muligt omfang. Med gåsehud, gys og tryllebundet nysgerrighed har dette projekt sat sig betydeligt fast, efter besøget på afgangsudstillingen.

Insektfarm i dit hjem
Rasmus Gosvig skriver selv følgende om sin idé: ”Projektet undersøger hvordan en fødevareproduktion af insekter i en urban kontekst, kan se ud i sammenkobling med menneskeboligen. I år 2050 bliver vi ni milliarder på jorden og dette kræver, at vi producer 70 procent flere fødevarer, hvilket svarer til et forbrug af to en halv jordklode. Insekter er interessante som fødevare, de har et meget lille forbrug af vand, producerer hundrede gange mindre drivhusgasser end en normal kødproduktion, og arealet som de optager ved produktion er ti gange mindre end oksekød, og samtidig kan de leve af det madspild som er i byen. Insekter kan altså tilføje nye rumligheder og oplevelser til den måde vi bor på.”

Jeg kan kun alt for tydeligt forestille mig, hvordan et sådan hus vil summe af liv.

Udsyn til Hundertwasser 
Rasmus Gosvigs projekt giver associationer til den usædvanlige arkitekt og øko-aktivist Friedensreich Hundertwasser, som også ønskede at bringe mennesket og naturen i nærkontakt gennem sine omfattende arkitektoniske værker. I Hundertwassers huse skulle alt helst indgå i en symbiose - bolig, menneske og natur blev en samlet organisme. Grønne træer skulle vokse ud gennem bygningerne og de overvældende, farvestrålende huse skulle smelte sammen med kurvede, græsbakker. Hundertwassers poetiske tilgang til arkitekturens sammensmeltning med landskabet, var også baseret på et ideologisk udgangspunkt om individuel frihed, kreativitet og livslykke. En samfundsmæssig bevidsthed, som altså også går igen i Rasmus Gosvigs afgangsprojekt.


Hundertwasser Haus, 2013, Wien. Foto: Gerhard Deutsch. Fra udstilling på ARKEN

Triviel trend i ny indpakning
Den økologiske og grønne trend i Danmark har spredt sig til alle kroge i samfundet. Det er næsten blevet en borgerpligt at vise omtanke for madspild, biodynamisk transport, øko-tøj m.m. Det udstillede arkitekturprojekt ”The Living Room, insektfarm og bolig under samme tag” giver et nyt pust til denne samfundstendens. Projektet serverede miljø-bevidsthed på en frisk og innovativ tallerken, og giver dermed fornyet appetit på grønne, kreative initiativer.

Teknologisk Institut er lige nu i gang med at undersøge, hvordan insekter kan omdanne madrester til animalsk protein, der både kan ”serveres” for mennesker og dyr. FN’s landbrug- og fødevareorganisation, FAO, forventer, at efterspørgslen på insektproduceret animalsk protein vil stige med 70 procent frem mod år 2050. Derfor er Rasmus Gosvigs idé, om at inkorporere insektfarm og boliger, et meget fremadskuende arkitektonisk projekt.

Kandidater med kendetegn (?)
Arkitekt- og Designskolen har blandt andet uddannet store navne som Arne Jacobsen, Hans Wegner og Børge Mogensen, og KADK har også til sigte at gøre deres elever bevidste om, hvordan en nordisk tilgang til formgivning kan udvikles og omsættes i nye kontekster. De færdige kandidater skal altså skabe sig en personlig profil med individuelle kendetegn, i nordiske rammer. Men lykkes dette? Afgangsudstillingen viser desværre ikke store nytænkende personligheder. Jeg sidder tilbage med et håb om, at det er projekternes fremvisning i udstillingen, der ikke giver arkitekterne nok albuerum, og ikke arkitekterne selv, som ikke tør sprede det helt store vingefang ud.


Afgangsudstilling på KADK, presse, 2015.

En visionær uddannelse
I 1754 blev Det Kongelige Danske Kunstakademi, herunder Arkitektskolen, grundlag, og i 2012 blev KADK dannet på baggrund af en fusion mellem Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole og Kunstakademiets Konservatorskole.
KADK har et ønske om at være internationalt anerkendt som Nordens førende akademi indenfor arkitektur, design og konservering. De efterstræber, at uddanne kandidater, der vil forme fremtiden, samfundet og vores fælles kulturarv og dette skal ske i en unik kobling mellem videnskab, praktisk håndværk og kunstnerisk udvikling. En stærk profil at have i sigte, må man sige. Og alt dette finder sted i gamle kasernebygninger på Refshaleøen i København.


KADK presse, 2014

Efterlyser savklingerne på albuerne
Med KADK’s vision om at de nye arkitekter skal være i stand til at skabe, forandre og bevare fremtidens samfund og kultur, er det svært at blive begejstret over de mange bud på fremtidens arkitektur. Udstillingen viste et hold af meget engagerede kandidater, men jeg manglede desværre mere visionære kompetencer og mere ekstrem rumlig kreativitet. Det er dog ikke så sært, at mange af de spirende arkitekter er præget af det øgede fokus på landskabsarkitektur, økologi og genbrugsmaterialer. Det grønne samfund efterspørger grønne løsninger, og en myrekrybende insektfarm er et innovativt og kunstnerisk forsøg på at imødekomme en stigende miljø og samfundsproblematik.

Udstilling løber fra den 30. januar til den 1. marts 2015
https://kadk.dk/kalender/afgangsudstilling-vinter-2015