Interview med gallerist Lars Rahbek

VEJEN TIL LARM

24. februar 2015
Af Laura Renée Lucht Rasmussen

Jeg mødes med galleriejer Lars Rahbek på bredgade 73 i indre København. Overfor det gamle Kongelige Frederiks Hospital, hvor Søren Kirkegård eftersigende tog sit sidste åndedrag, ligger et lille forhenværende apotek, som nu skaber rammer for samtidskunst. En lille messingklokke bimler i de lyse lokaler. Atmosfæren er sart og rå på samme tid. Måske fordi LARMgalleri skaber omgivelser for kunst i et sammenspil mellem historisk aura og anonyme, hvide vægge, med højt til loftet.

Der ingen bånd, der binder mig
LARMgalleri blev grundlagt af ægteparret Lars og Louise Rahbek i 2005, for præcis 10 år siden. Louise havde arbejdet i forskellige gallerier i både Paris og Danmark. Så hendes erfaring indenfor galleriverdenen var allerede stor. Hendes bedre halvdel Lars sidder nu i galleriets baglokale med sin Mac og en tom kaffekop, i kreativitetens rod. Stemningen er henkastet med en snært af frisind, og inden længe starter Lars’ meget rolige og uanfægtede talestrøm: ”Gallerier er små forretninger, hvor alle ansatte må tage ansvar i de fleste arbejdsprocesser. Efter at have arbejdet for flere forskellige gallerier var Louise motiveret til at starte selv, og da det kunne passe ind i mine tidligere arbejdsrammer valgte vi at opbygge vores eget fælles projekt; et galleri med fleksibel styring og motiveret af den kreative drivkraft.” 


LARMgalleri, Bredgade 73, København K, pressefoto.

Rock’n’roll
Lars og Louise lejede inden finanskrisen et nyt, råt industrilokale i Valby, for at kunne lave større kuraterede udstillinger. I samme område, mellem New York lignende fabriksbygninger, spirede nye gallerier med store budgetter frem, og en særlig stemning bredte sig. Lars fortæller: ”Det var en vild tid. En periode hvor kunst var det nye rock and roll. Galleriejerne blev portrætteret i gamle, tomme industri-haller som upcoming rockstjerner. Vi blev betragtede som det nye hit og fik overraskende meget omtale.”

Da krisen tog en drejning
Efter finanskrisen blev meget af stjernestøvet vasket af og galleriområdet i Valby faldt fra hinanden. ”På trods af at mange af gallerierne havde ret stor succes, måtte flere af dem lukke efter krisen. Der var nok nogen i branchen, der havde meget stor succes og endte med at træffe nogle forkerte økonomiske dispositioner og da krisen kom gik kunstbranchen jo gevaldigt ned i tempo. Ofte tror jeg også det kan være en udfordring, at de fleste, der driver galleri er lidenskabeligt optaget af kunsten og det derfor bliver den primære motivation. Den økonomiske sans og snusfornuft det kræver at drive en sund forretning, bliver nok ofte sekundært. Udfordringen er, at gallerier er små forretninger.” gentager Lars.

Lars var journalist inden han begav sig ind i galleribranchen, men havde begået sig i kunstverdenen siden sin ungdom, hvor ferniseringer var en god start på en fredag aften, forklarer han med et lunt smil. Lars’ iderige person kunne for alvor for en legeplads i LARMgalleri. Dog måtte han løbende arbejdede ved siden af galleriet, for at kunne få de kreative idéer og økonomien til at flette fingre.


LARMgalleri, 2015, Bredgade 73, København K, pressefoto

Mønsterbrydere
Både Lars og Louise har rødder i arbejderklassen, og havde derfor i begyndelsen ikke noget særlig stærkt netværk at trække på. ”Vi har ikke haft velhavende forældre eller andre til at bakke os op økonomisk – de har til gengæld passet børn når vi har haft ferniseringer eller være på utallige rejser og messer i udlandet. Så helt grundlæggende, har vi måttet tjene pengene før vi kunne bruge dem. Jeg har altid brugt mine hænder og har stort set uden undtagelse renoveret alle de steder vi i gennem tiden har haft galleri. Det har måske været en af grundende til, at vi har overlevet.”

Hvem vil være millionær?
Gentagelsens glæde er stor da Lars igen fastslår: ”Selv de største gallerier er små forretninger. Hvis du har succes indenfor mange andre brancher, så omsætter man ofte for rigtig høje beløb og får rigtig mange medarbejdere - det sker utrolig sjældent i kunstverdenen. Når man er på top 100 over de mest magtfulde forretningsmænd indenfor eksempelvis it-branchen, så er man jo oftest milliardær. Det er sjældent tilfældet for de 100 mest magtfulde i kunstverdenen. Der er selvfølgelig mange penge i kunst, blandt andet fordi det er en legeplads for folk, der har virkelig mange penge og fordi der er villighed til at projektere meget værdi ind i kunsten. Men det hører til sjældenhederne at blive millionær som gallerist i Danmark.”


Kasper Oppen Samuelsen, Untitled, Gouache on paper, aktuel udstilling på LARMgalleri

Mønstre i himlens skyer
Med ét bliver det klart, hvorfor en mand som Lars, med mange talenter, kaster sig ud i en branche uden intension om at tjene kassen. Samtalens intensitet stiger, da jeg stiller spørgsmålet om, hvilken del af arbejdsprocessen Lars holder mest af. ”Det mest spændende aspekt ved at være gallerist er helt klart at kuratere og forme en udstilling. Altså det at se kunst i sammenhænge og skabe mønstre i en udstilling. Det er ligesom, når man ligger i græsset og kigger op på skyerne. Pludselig begynder der at danne sig nogle strukturer og mønstre på himlen. Det samme sker, når man kigger længe nok på kunst; man kan pludselig ser forbindelser, som man ikke så ved første øjekast, og det er de her samhørigheder jeg brænder for. Det fede ved at være gallerist er at kunne se tendenser i samtidskunsten, der reflekterer vores samfundsforhold lige nu. Personligt mener jeg, at kunst skal hænge sammen med den verden, vi begår os i.”

Her brænder en ild
At skabe er en passion, og Lars’ passion er stor. ”Når man er med til at bygge noget nyt, bliver det for alvor sjovt. Den bedste følelse opstår, når man finder et samspil mellem flere faktorer, der tilsammen forstærker hinanden. Og i kombinationen skaber et endnu større bidrag til både den enkelte kunstner og til samfundet som helhed. Jeg vil gerne få ting til at ske og frembringe synergi. For eksempel ved at være med til at eksponere unge talentfulde kunstnere, som blandt andre Kaare Sebastian Golles, der udstiller her på galleriet fra på fredag. På den måde kan man også være med til at udbrede kunst og undgå en form for elitær arena.”


LARMgalleri, Lars og Louise Rahbek, 2015, pressefoto

I medgang og modgang til døden jer skiller
Da jeg gik ind af den gamle apoteker dør og hørte messingklokken bimle, havde jeg en forestilling om, at det måtte være en udfordring at drive forretning med sin ægtefælde. Men det er ikke tilfældet her i LARMgalleri. ”Jeg tror tværtimod, at vores status som ægtepar er tillidsvækkende. Jeg har den opfattelse, at ægteskabet som begreb udsender sunde værdier, som blandt andet stabilitet, jordforbindelse og tryghed. Man fascineres jo oftest af de egenskaber man ikke selv besidder, og derfor kommer man til at supplere hinanden i parforholdet på en mere helstøbt måde.” fortæller Lars overbevisende. ”Louise og jeg forsøger at komplimentere hinanden både i hjemmet og galleriet.” mens han samtidig fastslår med en mere alvorlig mine, at det er vigtig at kunne holde privatlivet og forretning adskilt.

Krystalkuglen
”Kunsten er ved at genfinde sit momentum igen efter finanskrisen. Folks åndelige tomrum skal igen fyldes ud – blandt andet med samtidskunst. Vi startede LARMgalleri med en legende idé om at lave noget, der virkelig vakte vores interesse. Vi havde ikke en specifik vision, men legen steg langsom med ambitionerne og nu er der pludselig gået 10 år. Hvem ved hvad de næste ti vil bringe.”  

http://www.larmgalleri.dk