Indkøbskurven er tom.
På besøg hos kunstneren Mormor, for at få et indblik i en travl fuldtidskunstners verden.
INGEN KAFFE HOS MORMOR
Interview: Af Jeanette Melin
Den. 13 april 2015
Der er ikke så meget plads undskylder kunstneren Mormor, da jeg prøver at klemme mig ind imellem de mange værker i hans atalier beliggende i Ceres-bygningen i Aarhus bymidte. Jeg kan ikke byde dig på kaffe eller te, for det har jeg simpelthen ikke plads til og derfor leder jeg på nuværende tidspunkt efter nye lokaler, forsikrer han mig. Kunstneren Mormor, som til dagligt går under navnet Kristian Bruun Djurhuus, lukker døren og flytter på et par tasker, hvorefter han viser mig hen til den eneste ledige plet på det overfyldte atalier-gulv. Han sætter sig på gulvet overfor mig og interviewet kan begynde.
Det første emne vi begiver os ud i er udgangspunktet for mormors kunst, nemlig gadekunsten. Gadekunsten har for Mormor fungeret som springbræt ind i hans nuværende fuldtidskarriere som kunstner.
Mormors Kaffestue
Mormor fortæller mig, hvordan han startede med at observere gadekunsten. Det var dengang for mange år siden lige inden gadekunsten rigtigt begyndte at blomstre. Kristian og hans kammerat hang dengang ud med nogle dygtige graffitimalere i Aarhus. Efter et stykke tid fik de lyst til selv at give sig i kast med den anderledes gadekunst. Mormors gadekunst var dengang installationer rundt omkring i byrummet.
Installationerne var efterligninger af Kristians mormors kaffestue og en måde at hylde sin mormor på, deraf opstod kunstnernavnet Mormor.
”Det var en rigtig fed tid, hvor der skete stor fremgang på gadekunstscenen. Gadekunsten var min vej ind i kunsten og det har givet mig rigtigt meget kærlighed,” betror Mormor mig.
I dag har Kristian lagt gadekunsten på hylden. Tiden som gadekunstner har givet ham et godt udgangspunkt, erfaring og teknikker, som han har taget med sig videre i sit kunstneriske forløb.
”Det er vigtigt for mig, at folk ikke definerer mig som en gadekunstner mere, for det ville være en løgn. Det er ikke den slags kunstner, jeg er i dag. I stedet er jeg en popkunstner eller hvad jeg nu end er”. Han forklarer, at han for alt i verden ikke prøver at være noget, han ikke er.
Der er sket meget siden Kristian var i slutningen af sine teenageår. I dag er han 28 år og har været kunstner på fuldtid de sidste snart fire år. Han er selvudlært, men troede en kort overgang, at han skulle studere kunsthistorie. Han sprang dog fra efter, at han til en eksamen i visuel analyse analyserede sit eget værk og fik at vide af censor at analysen var forkert. Godt det samme, tænkte Kristan og startede i stedet sit eget firma.
På vejen til berømmelse
Jeg kan fornemme på Kristian, at han er meget begejstret for sit virke som kunstner, men at det er et job som kræver meget af hans tid. Hvilket han bekræfter under vores samtale.
”De første to år jeg havde mit firma, vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle betale min husleje. I den tid knoklede jeg konstant og min mor spurgte mig, hvorfor jeg ikke fik mig et job i Netto bare ti timer om ugen.” Det ville han dog ikke, for han har hele tiden været bevidst om, at det tager sin tid, at nå til det sted han gerne vil hen.
”Jeg tror på det jeg laver, fortæller han mig.”
Mormors indsats har båret frugt og inden for de seneste tre år har han virkelig fået travlt med sine projekter. Mormor er da heller ikke i tvivl om, at han er nået dertil, hvor han er i dag, fordi han altid har troet på sit arbejdet, dedikeret sin tid til arbejdet med kunsten, koncentreret sig om at præstere og fordi han har et stort netværk af mennesker omkring sig.
For ham betyder det ikke det store, om det tager tre år eller fem år før Danmark kender til ham. Det er ikke det at være kendt, som betyder noget, mener han selvom han dog anerkender, at det er vigtigt at folk kender til ham, for at de kan benytte hans værker. Kristian synes, at han efterhånden har bygget sig et godt fundament for sin karriere som kunstner.
Den finurlige streg
Mormor har i en lang periode arbejdet med finurlige og humoristiske stregtegninger. Jeg er derfor interesseret i at høre lidt mere om, hvor hans kunstneriske udtryk er på vej hen.
”Stregen er ikke længere det der definere mit arbejder. Jeg har for længe siden brudt med det sorthvide tema. I stedet leger jeg nu med forskellige materialer som grundpigment, canvas, japansk papir og skulpturer. Jeg er begyndt at lave alle mulige forskellige ting.”
Kristian researcher også en del, når han skaber kunst. I påsken udsmykkede han Paderup gymnasium og i den forbindelse var han rundt i nærområderne for at snakke med de lokale. Her finder han de små historier som inkorporeres i hans værker. Værket passer på den måde til stedet og dets historie og de små finurlige referencer i værket er nogle som eleverne har mulighed for at finde. Derfor er hans værker altid forskellige. Det er vigtigt for Kristian, at hans værker ikke bare bliver de samme figurer eller motiver hver gang. Ellers bliver ens kunst efterhånden til et tapet, mener han.
De fede projekter
Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om Mormors drømmeprojekter, samt lidt om, hvad han ellers har gang i for tiden. Han fortæller, at han har en liste med projekter, som han gerne vil involveres i.
”Jeg er lidt hemmelighedsfuld omkring den, men heldigvis er det lykkedes mig at krydse nogle af projekterne af”.
Et af de projekter Kristian virkeligt ser frem til er udsmykningen af arkitektfirmaet BIGs hovedkvarter i New York til sommer. Big er et dansk arkitektfirma, som blandt andet har skabt nogle af de mest markante byggerier i Københavns nye bydel. Et andet projekt, som Kristian muligvis snart for lov til at lave, er udsmykningen af en børnehave, et sted i Danmark. ”Det er en fantastisk hjerteopgave for mig. Det er virkeligt en god ting, hvis jeg kan påvirke børns hverdag og give dem nogle fede omgivelser at være i.”
Han får efterhånden mulighed for at prøve kræfter med ting, som han tidligere ikke havde drømt.
Sidste år lavede Kristian en kalender sammen med en bogbinder, som er en personlig ven af ham. Senere i år skal de også lave en skitsebog og en notesbog. Han skal også snart til at lave en dørmåtte.
Der er en stor diversitet i Mormors projekter men er der nogle klare grænser for, hvad han vil udsmykke? Kunne han for eksempel finde på at udsmykke en kop?
Mormor svarer at han ikke ville udsmykke en våbenfabrik og at han ikke vil gøre alt for penge.
”Der er helt sikkert nogen, som synes jeg er blevet alt for kommerciel, men det synes jeg ikke. Jeg laver kun de ting jeg selv kan stå inde for og som min mavefornemmelse siger god for.” Til gengæld synes Kristian ikke, at man skal være bange for at få sin kunst ud til folk.
”Der er rigtig mange mennesker der får glæde af min kunst og kunst er til for at skabe glæde og skal ikke kun forbeholdes en særligt udvalgt elite,”mener Kristian. ”Jeg har intet imod at lave en kop for en stor kæde.”
Pludselig er vores tid ved at være løbet fra os og Mormor skal have sin daglige middagslur, inden han skal videre til de næste tre møder i dag og forbi posthuset for at sende et af sine værker af sted.
Hvis du vil vide mere om Mormor og se flere af hans værker så kan du gøre det her:
Eller tag et smut forbi godsbanen i denne uge, da Kristian skal udsmykke en container i det nye genbrugscenter.
