Interview med Joakim Eskildsen om hans aktuelle udstilling.

En disciplineret optimist
Interview af Nicoline Thoning
20. maj 2015 

Forsigtigt trisser jeg ned i Den Sorte Diamants kælder, hvor opsætningen af Joakim Eskildsens udstilling ”En verden jeg kan tro på” er i fuld gang. Nysgerrigt stikker jeg hovedet ind i et bugnende udstillingslokale, hvor mange af værkerne, processerne om man vil, allerede har indtaget deres plads – storslåede udstillingskopier, utallige små kontaktark, og adskillige skitsebøger. Her, omgivet af alle fotografiets facetter, tog Joakim Eskildsen imod mig til en snak om sit kunstneriske virke og tankerne bag projektet.

Paraplyen som favner
I et stille hjørne af Det Kongelige Biblioteks restaurant finder vi ly for menneskemylderet og Joakim Eskildsen begynder at fortæller om projektet. ”Det forsøger at favne alt i mit kunstneriske arbejde; give smagsprøver på de forskellige processer, som er forbundet med at arbejde med fotografi. Udstillingen er bygget op omkring syv bøger, fire bogværker som allerede er udgivet og tre kommende, hvor den en er lige på trapperne. Udfordringen har været at skabe en rød tråd – en overordnet mening med de forskellige verdner som de syv bogprojekter repræsenterer”, siger Eskildsen

Bogværkerne og skitsebøgerne er derfor en væsentlig del af udstillingen og fremvises både som æstetiske objekter og genstande beskueren kan interagere med. Bøgerne er arrangeret på en sådan måde, at de inviterer gæsterne til læse og kigge i dem. 

Joakim Eskildsen, fra American Realities, "Eric Ramirez", firebaugh, California, Pigment print 2011.   

At finde troen, hvor man ikke troede den fandtes
”Udstillingens titel; ”En verden jeg kan tro på”, kan forekomme meget klichefyldt og storladet. Men i virkeligheden er den meget umildbar; for mig handler det om, at kunne tro på en bedre verden og en mening med det hele” forklare Joakim Eskildsen.

”Det er et syn, der gør, at man kan udfordre sig selv ved at placere sig i et område, hvor man ikke tror på verden”, beretter Eskildsen og fremhæver projektet ”American realities”, som var en bestillingsopgave, hvilket er atypisk for hans virke. ”Det var vældig interessant at støde panden mod en mur og ramme noget modstand. At jeg dér skulle finde empatien og sympatien var en udfordring. For hvis disse ikke er til stede, har jeg hverken lyst til at fotografere eller fortælle den givne historie."

Joakim Eskildsen, fra American Realities, "Jackie Smith, Roy Valdez, and Jon Holliday", Fresno, California, Pigment print 2011 

Selvom jeg synes, at Amerikaprojektet er frygtelig, så tror jeg på menneskene. Og som Louis Armstrong siger, ”Så er der ikke noget i vejen med verden, det er os mennesker, der er noget i vejen med; systemerne, politikken osv. Så derfor er det vigtigt for mig, hele tiden at være bevidst om, at det ikke er verden eller naturen den er galt med, men vores forhold til det.”, reflekterer Joakim Eskildsen.                

Joakim Eskildsen, fra The Roma Journeys, "Saintes-Maries-de-la-Mer II", Pigment print 2004.  

”Derfor er det interessant at navigere i et rum, som er så trøstesløst og komplekst, tynget af fattigdom og depression, og forsøge at skabe et billede på verden på trods af det. Og man kan sige, at sætningen ”En verden jeg kan tro på” er en naiv fastholdelse af barnets uskyld og insisterer på at have dét blik på verden”, fortæller han.

Bogen som skulptur
Bogen er rygraden i Eskildsens kunstneriske virke, og han sammenligner bogen med en skulptur. Han fortæller, ”arbejdet med bogen er for mig ligesom at have en enorm rå og ubearbejdet træklods placeret midt i huset. Så får jeg et forløb af billeder, som fortæller noget – som vil et eller andet med mig. Uden at jeg direkte ved, hvad det er, men det gør, at noget forsvinder – jeg hugger noget af træskulpturen. På den måde bliver der skabt en retning og form, jeg kan følge.”

Foto: Brian Berg, Installationsfoto, "En verden jeg kan tro på", Det Nationale Fotomuseum 2015.

Joakim Eskildsen, fra Bluetide, "The storme", Pigment print 1996.  

”Bøgerne er en løbende proces, hvor der hele tiden er en dialog med mine billeder gennem bogen”, funderer Eskildsen.” Men på et tidspunkt er samtalen færdig. Så er vi, bogen og jeg, blevet enige om, hvad vi vil sige. Der er ikke mere at tilføje, hvilket er et tegn på, at bogen er trykklar. For mig er det en rigtig spændende samtale, hvor der stilles et utal af spørgsmål undervejs.”

Joakim Eskildsen, fra Nordtegn, "Fireworks", Pigment print 1991.  

Og det er netop dialogen, og det intense forhold til bogen og processen med denne, som for Eskildsen adskiller sig markant fra en udstilling. ”Jeg har aldrig haft en dialog med en udstilling. Denne udstilling har været noget helt særligt for mig, da det er første gang jeg har følt, at jeg indgik i en dialog. Det har været en spændende proces; jeg har levet med den udstilling, og vi har talt sammen”, siger Eskildsen.  

Foto: Brian Berg, Installationsfoto, "En verden jeg kan tro på", Det Nationale Fotomuseum 2015. 

I dialog med detaljen
Et andet element, som optager Eskildsen, er skabelsen af det ultimative print af et fotografi. En detaljeproces hvor der bruges enormt meget tid på det enkelte print og ustandseligt rettes til. Derfor bliver processen ofte en kamp, da følelsen af uperfektion hele tiden sniger sig ind – der er altid noget, som kan forbedres.

Joakim Eskildsen, fra Cuba, Kontaktark, et udsnit 2013.         

Men udstillingen indeholder også skitser, som er lavet på noget, der ligner et splitsekund modsat de enormt gennemarbejdede udstillingskopier.

”De er måske lidt skæve i farven, men sjælen, essensen og stemningen stråler ud. På den måde kan jeg bedømme om billedet lever,” forklarer Eskildsen.

”Men for at komme derfra og til det endelige færdige resultat er der lang vej. Af og til går elementer tab undervejs og så jeg må træde et skridt tilbage i processen. Så her findes også en dialog – en indre detaljedialog. Jeg forsøger altid at arbejde ud fra det enkelte billede, som var det en DNA – den skal indeholde alt, oprindelsen til hele essensen. Det skal kunne stå for sig selv, og dermed være en enkelt brik. ”  

Joakim Eskildsen, fra Cuba, "Haircut", pigment print 2013.  

Selvom mange af billederne fremvises i værkstørrelse, er der intet glas til at afskærme værket fra beskueren. Det har været en vigtigt for Joakim Eskildsen, at man er i kontakt med materialet i udstillingen –  på den måde er værkerne skrøbelige og mødet med dem mere ærligt. Næsten alt på udstilling kan man interagere med, hvilket gør, at det afspejler den egentlige arbejdsproces. ”På den måde er man så tæt på dét, jeg laver, som man overhovedet kan komme”, fortæller Eskildsen.  

Foto: Brian Berg, Installationsfoto, "En verden jeg kan tro på", Det Nationale Fotomuseum 2015.       

Dualistisk uskyldsren hverdag 
Om projektet ”Home Works” beretter Eskildsen om, hvordan han har forsøgt at se det optimale uden kompromiser. Det han drømmer om og det han synes man skal opleve. At man uden hæmninger tager livet til sig. ”Det er nulpunktet, hvor ingenting er os frataget. Hvilket er det højeste, simpleste og sværeste. Her har jeg forsøgt via mine børn at være med i den verden på trods af, at jeg ikke er i den længere. Men ved at jeg er deltager og medseer i deres liv, føler jeg, at jeg kan opleve det smukke i det ægte og ærlig uden at være degraderet til voksenhed og usensibilitet”.

Joakim Eskildsen, fra Home Works, "Fridge", Pigment print 2009.  

”Home Works” er et projekt, der har sit udspring i Eskildsens hjemmelige oase. Ved første øjekast syner det langt mere idyllisk end de andre projekter, hvilket det på sin vis også er. Men når det så er sagt, rummer det en kompleks dualisme, som udfoldes i bogværket, men som ikke vises til fulde i udstillingen. ”I bogen introduceres man mere til dialogen, landskabet og dramaet, fordi de billeder også viser hvor ekstremt det hele bliver, når man får børn; ekstremt fint og idyllisk, men samtidig vanvittigt uhyggeligt, skræmmende og desperat. Der er så uendelig meget på spil,” reflekterer Joakim Eskildsen.

Joakim Eskildsen, fra Home Works, "Dinner", Pigment print 2010.  

Han fortæller om, hvordan mange af billederne, på adskillige udstillinger i Italien og Frankrig, er blevet betragtet som værende overvældende melankolske i deres udtryk. I udstillingen er det en mere rendyrket idyllisk fremvisen af ”Home Works”, fordi Eskildsen ønsker det i den retning. Han finder det sigende, samtidig med at det stemningsmæssigt er en god afslutning på udstillingen. Det er et mindre konfliktfyldt projekt end ”American Realities” og ”Cuba”, som er placeret omkring ”Home Works” og bibringer en voldsom og barsk kontrast.

Joakim Eskildsen, fra Home Works, "Rainbow, Pigment print 2008. " 

Den næste rejse
Det nyeste projekt, der er repræsenteret ved udstillingen, er ”Cuba”. Men det er et projekt som stadig er ved at definere sig selv, fordi det er igangværende. Joakim Eskildsen fortæller, at han i næste måned for tredje gang rejser til Cuba og har planer om fem rejser i alt, inden han begynder at arbejde hen mod det endelige bogværk. ”Jeg ved ikke, hvad jeg vil med det projekt endnu. Men jeg vil berøres og bevæges. Jeg vil føle et forhold, se et andet lys, og møde nye mennesker, som jeg føler noget overfor.”

Joakim Eskildsen, fra Cuba, "Ear Muffs", Pigment print 2013.                

Det står klart, at kilden til Joakim Eskildsens kunst og inspiration bunder i de forhold han indgår i tilværelsen såvel som til den enkelte fotografiske proces. Det er forholdet til verden, naturen, lyset, de mennesker han møder, til karmaret og materialerne, som er bærende for lysten til at skabe. Han vil føle, berøres og mærke sig selv i en verden, der på trods af grusomheder, stadig indeholder håb og glæde ved eksistensen og naturens små mirakler.

Som han selv påpeger, kan alt dette reduceres til både at være klichefyldt og naivt. Men måske fokus i virkeligheden bør lægges et helt andet sted, da det samtidig understreger, hvor skræmmende lidt man uforbeholdent lader sig berøre og påvirke af verden. For det er langt fra en nem opgave i hverdagens travle tumult – det kræver, at man ifører sig sin livsbegejstrede optimistbrille og standser op.     

Joakim Eskildsen, fra The Roma Journeys, "Charlotta's Baby", Pigment print 2004-2005.  

Foto: Brian Berg, Installationsfoto, "En verden jeg kan tro på", Det Nationale Fotomuseum 2015. 

Joakim Eskildsen, fra American Realities, "Mandai Nunez of Santamaria Brissa", Fresno, California, Pigment print 2011.

Joakim Eskildsen, fra Nordtegn, "The Fisherman", Pigment print 1993. 

Udstillingen "En verden jeg kan tro på" kan ses på Det Nationale Fotomeseum fra. 22. maj - 31. januar 2016.