Street art i Berlins gader

Rejsebrev fra Berlin
Af Inger Christine Løwe

Berlin er om nogen en by, der bærer sin historie på ydersiden. Rundt omkring i gaderne kan man pludselig snuble over en guldbelagt messingsten indgraveret med et navn, et årstal og et dødssted. Det er et udpluk af krigens ofre. Disse messingsten, der så fint kaldes snublesten (på tysk: Stolpersteine), er små mindesmærker. De er placeret uden for de opgange, hvor ofrene boede, inden de blev hentet. Jeg snublede over tre på Moritzplatz i kvarteret Kreuzberg, da jeg besøgte Berlin. Der er over 5000 snublesten bare i Berlin, men også større mindesmærker, som det obligatoriske ’Denkmal für die ermordeten Juden Europas”.

I det hele taget er det ret karakteristisk for Berlin ikke at gemme al sin kunst væk bag mursten og billetkontorer. Hvis man kun har et par dage i byen, og ikke kan navigere rundt i Berlins utallige museer, så er bybilledet rig på både historiske monumenter og street art.

Foto: Inger Christine Løwe, Rosenthalerstrasse, 2015. 

På Rosenthalerstrasse, som ligger i kvarteret ”Spandauer Vorstadt”, kan man med fordel gå hen til nummer 39 og ind i gården, hvor murerne ikke har en eneste ubemalet plet. Det er et virvar af farver, der åbenbarer sig i alle tænkelige figurer. Der er malet historiske personer, skeletter, lommefilosofiske citater, ubestemmelige figurer side om side med forfaldne plakater og flyers. Og man kan komme tilbage hver gang, man er i Berlin – der bliver nemlig jævnligt malet ovenpå. Det eneste værk, der ikke må males over, er et maleri af Anne Frank. I øvrigt ligger der et lille Anne Frank-museum ”Anne Frank Zentrum” i selvsamme gård, som jeg virkelig kan anbefale.

Foto: Inger Christine Løwe, Rosenthalerstrasse, 2015.  

Foto: Inger Christine Løwe, Rosenthalerstrasse, 2015. 

Det hele går op i en højere enhed ved ”East Side Gallery”, som er rester af muren samtidig med, at det er en street art-udstilling. Man siger, at det er verdens største open-air gallery. Det er smukt dekoreret med forskellige motiver, hvor nogle har en klarere kobling til selve muren end andre.

Foto: Inger Christine Løwe, East Side Gallery, 2015. 

Men selvom East Side Gallery er en populær turistattraktion, er det svært at vedligeholde kunsten på muren, og muren forfalder også selv. Hvis man besøger muren allerede i dag, er det tydeligt, hvordan mange af værkerne falmer og har brug for vedligeholdelse. En mere kompliceret affære end som så, hvorfor East Side Gallery altid er på min liste, når jeg skal til Berlin. Det ligger i kvarteret Friedrichshain og løber parallelt med Spree. 

Foto: Inger Christine Løwe, East Side Gallery, 2015. 

Men hvis du ikke har tid til målrettet at lede efter street art, så skal du alligevel nok komme forbi – for det findes overalt i Berlin. I alle kvarterer, og i alle afskygninger. Hvilket er noget af det, som gør Berlin så ejendommelig. Den offentlige kunst er ikke forbeholdt særlige steder, og tilhører ikke kun et bestemt område. Den findes alle steder – også steder, hvor man slet ikke forventer det. På broer, hjørner, metrostationer og fortove. Berlin har sin helt egen æstetisk, og det vrimler med politiske budskaber. Og selvom man undertiden kan være uenig, så er det altid mere inspirerende at dreje om et hjørne og møde en udsmykket mur end en, som blot er grå beton. 

Foto: Inger Christine Løwe, Rosenthalerstrasse, 2015. 

Læs mere om East Side Gallery her: http://www.eastsidegallery-berlin.de

Og find informationer om Rosenthalerstrasse: http://www.visitberlin.de/en/spot/street-art-rosenthaler-strasse