Indkøbskurven er tom.
Amalie Smith og Lea Guldditte Hestelund har modtaget Charlottborglegatet for værkerne ” Eyes Touching Fingers Seeing” og " Körper 2.0".
Omtale af: Jeanette Melin
den 16 juni, 2015
Torsdag den fjerde juni modtager to rørte ny-udklækkede kunstnere Charlotteborglegatet ved Det Kongelige Danske Kunstakademis afgangsudstilling. Amalie Smith og Lea Guldditte Hestelund har, med deres aktuelle temaer og skarpe refleksioner, skabt værker med stort kunstnerisk potentiale. Det blev klart for dem, da de modtog den flotte anerkendelse af deres indsats.
Afgangsudstillingen markerer enden på seks års intens kunstnerisk dannelse. Værkerne på udstillingen er på én gang de dimitterendes eksamen, men samtidigt deres første offentlige udstilling som ny-udklækkede kunstnere. Det er en stor ting, når man bliver færdig med sin uddannelse, men endnu større må det være, når man samtidig får en faglig jurys ”klap på skulderen”.
Det er, Annie & Otto Johs. Detlefs’ Almennyttige Fond, som hvert år står for at uddele de to rejselegater på hver 50.000 kr. Legaterne uddeles udelukkende på baggrund af værkerne på den årlige afgangsudstilling og med udgangspunkt i potentialet for den lovende kunstnerkarriere, som juryen finder i værkerne. I år bestod juryen af kunstner Marie Søndergaard Lolk, overinspektør Maria Nipper, gallerist Tom Christoffersen samt, den føromtalte, Annie & Otto Johs. Detlefs’ Almennyttige Fond.
Amalie Smith. Stilbillede fra værket “Eyes Touching Fingers Seeing”, 2015.
Berøring – den intuitive interaktion?
Den 30 årige Amalie Smiths værk ” Eyes Touching Fingers Seeing” er en essayfilm på 15 minutter, som projiceres op på en stor buet skærm i træ. Skærmen er ubemalet, så filmen projekteres direkte på træet. Filmen består af vinduer med filmklip, som glider over skærmen, samt af en lydside med en voice-over, der læser en tekst højt. Tekst og billedmateriale handler om syn, berøring, tredimensionalitet, digitalitet og interfaces.
Udover nu at være sprunget ud som billedkunstner, så er Smith også forfatter. Hun blev færdig på forfatterskolen i 2009 og har siden udgivet seks bøger ved forskellige forlag.
Afgangsprojektet voksede ud af hendes arbejde med den bemalede overflade på antikke skulpturer, dette arbejde blev til romanen ”Marble”, der udkom sidste år på forlaget Gladiator. ”Marbles” tanker om overflader, tredimensionalitet og bemaling, samt om forskelle og ligheder mellem skulptur og maleri genanvender og brygger Smidt videre på i ”Eyes Touching Fingers Seeing”, men denne gang bruger hun tankerne til at undersøge moderne touch-teknologier.
Amalie Smith. “Eyes Touching Fingers Seeing”, 2015.
Amalie Smith fortæller:
”Den type interfaces, der anvendes i touch-skærme, bliver kaldt ”Natural User Interfaces”, og i det navn ligger en naturalisering af hånd-skærm-interaktionen, som jeg finder interessant og også problematisk. Det er ikke som sådan en teknologi-skeptisk film, men det er en film, der forsøger at gøre touch-teknologiens historie og dens implicitte krav og muligheder synlige og håndgribelige, så vi sammen kan tænke videre over, hvad vi gør ved dem, og hvad de gør ved os”.
Amalie Smith blev meget overrasket og glad, da hun modtog legatet. Hun synes, der er mange gode afgangsværker i år og mange andre af studiekammeraterne, som også har fortjent anerkendelse. Glad er hun alligevel over, at juryen pegede på netop hendes værk og rejselegatet vil hun bruge på at rejse til Japan, for at undersøge teknologi og spiritisme.
Juryens begrundelse for at tildele Amalie Smith legatet:
”Den første dimittend som juryen har valgt som modtager af Charlottenborg-legatet har til Afgang 2015 skabt et både visuelt og sprogligt forførende værk. Med en sikker og til tider næsten parodierende brug af videomediets didaktiske og æstetiske virkemidler, præsenteres vi gennem ord og billeder for et omfattende research-arbejde, ja, en næsten videnskabeligt undersøgelse af mødet mellem krop og skærm – eller måske rettere, en undersøgelse af det kropslige møde med verden, da den velstrukturerede fortælling trækker linjer fra forhistoriske hulemalerier til moderne touch screens. For et både tematisk, visuelt og teknisk veludfoldet værk tildeles det første af årets to Charlottenborg-legatet til kunstner Amalie Smith”.
Amalie Smith. “Eyes Touching Fingers Seeing”, 2015.
Kropsidealet – menneskets behov for kontrol
Lea Guldditte Hestelund har i sit værk ”Körper 2.0” valgt at belyse tidens ekstreme fokus på kroppen og i særdeleshed kropsidealet.
Værket er en installation, som består af fire forskellige dele; et 35 kvadratmeter gulv bestående af gummifliser, tre skulptur-abstraktioner over fitnessgenstande udhugget i marmor, et mindre vægspejl, som marmorskulpturerne spejler sig i og til sidst, et imponerende selvportræt. Selvportrættet er bemærkelsesværdigt fordi det viser, hvordan Lea har styrketrænet og derigennem omdannet sin krop til et af samtidens kropsidealer. Kroppen i portrættet er tonet, slank og stærk. Portrættet peger tilbage mod antikkens dyrkelse af skønheden ved, igennem kroppens positur, tydeligt at refererer til den klassiske antikke skulptur ”Diskoskasteren”. På denne måde har hun arbejdet med to parallelle skulpturforløb. Om formiddagen har hun skulptureret sin krop gennem hård træning og om eftermiddagen, har hun arbejdet i det hårde marmor.
Ideen til afgangsprojektet er, for den 32 årige kunstner, opstået på baggrund af en interesse og fascination for fitnessgenstandes æstetiske udtryk. Kroppen er en interessant komponent i dette tema og den kan selv betragtes som et fitnessobjekt. Lea synes det er interessant at sammenstille antikkens skønhedsideal med et af nutidens kropsidealer – da de ligner hinanden så meget.
Lea Guldditte Hestelund. Marmor skulpturene fra værket ”Körper 2.0”, 2015.
Lea forklarer:
”Det interessante er jo, at Diskoskasteren som ideal slet ikke fandtes, han var modelleret efter flere forskellige mænd, så kunstneren kunne opnå den ultimative skønhed, som betragteren så kunne spejle sig i(…). Helt grundlæggende er idealet jo problematisk, da det udsiger, at noget er rigtigt, og derved bliver noget andet tilsvarende forkert. Idealet er på sin vis en utopi, lidt ligesom mit projekt med at skulpturere Diskoskasteren, som jo er et mandligt skønhedsideal.”
Lea føler sig beæret over den fine anerkendelse. Fremtiden byder på yderligere studier i arbejdet med marmor, på et studieophold i Athen, og kommende projekter med kunstnerne Pia Eikaas og Christine Overvad Hansen, samt en gruppeudstilling til næste efterår.
Juryens begrundelse for at skænke Lea legatet:
”Årets andet Charlottenborg-legat tildeles en dimittend som har skabt et værk, man med rette kan kalde for et yderst disciplineret og velproportioneret værk. Det er et værk, der gennem en både performativ gestus samt skulpturelle og installatoriske elementer undersøger krop og køn. Med en enorm selvdisciplin har kunstneren over flere måneder ladet sin egen krop transformere til en moderne diskoskaster – en appropriering af fortidens mandlige kropideal i en kvindelig og crossfit-trænet krop. For et kompromisløst, stramt og meget personligt værk tildeles årets andet Charlottenborg-legat kunstner Lea Guldditte Hestelund.”
Lea Guldditte Hestelund. Selvportræt-Diskoskasteren fra værket ”Körper 2.0”, 2015.
Vi, hos Magasinet Kunst, vil ønske Amalie og Lea ”god vind” med den kommende karriere og opfordrer alle, med mulighed for det, til at besøge ”AFGANG 2015” og med egne øjne se, hvad Danmarks kommende billedkunstnere kan byde på. Udstillingen har de 29 dimitterende selv arrangeret med hjælp fra kuratorduoen ”South into North” bestående af Julia Rodrigues og Francesca Astesani – som de studerende selv har udvalgt.
AFGANG 2015 åbnede d. 4. juni 2015 og kan opleves frem til d. 2. august i Kunsthal Charlottenborg i København.
Amalie Smith. Stilbillede fra værket “Eyes Touching Fingers Seeing”, 2015.
