Reportage fra Rundgang 2015 på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

KUNSTENS OVERGANGE, RUNDGANGE OG AFGANGE
Af Mathilde Wendelboe.
25.06.15.

Selvom vi officielt kun er halvvejs i året, er sommerens komme altid forbundet med en form for overgang. En overgang der ofte markerer en afslutning, men også en ny begyndelse. Det er tid til at gøre status.
Magasinet Kunst besøger Rundgang 2015 på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler og Afgang 2015 på Kunsthal Charlottenborg for at få en status på kunstens nuværende og fremtidige stemme. 

En bister blæst fejer gennem Charlottenborg Slotsgård. Balstyrisk nedlægger den alt på sin vej og sluger spinkle stemmer. Ordenes lyd splittes i atomer og kastes uregerligt i alle retninger. Men Martin Erik Andersens karismatiske stemme kan tæmme blæsten. Som en rusten klinge formår den at skære igennem de øredøvende sus.

Det er dagen hvor Rundgang 2015 åbner og Pro-rektor har ordet. Afslappet og uprætentiøst byder han de fremmødte velkommen til dette års Rundgang.

Officielt betyder det, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler holder åbent hus. Et besøg bag kulisserne hvor gæsterne møder værker fra de studerendes hånd i de samme lokaler, hvor de har deres daglige arbejde med kunsten.


Rundgang 2015

Rundgang er en status-opdatering. En begivenhed hvor vi alle kan opleve, hvilke tendenser der præger samtidskunsten lige der, hvor den udfoldes. Vi får lov til at kaste et privilegeret blik ind i kunstakademiets hjerte. Et hjerte i bureaukratiske lænker, men som også er ved at flyde over af visioner. Her kan vi opleve, hvordan de studerende omdanner deres visioner til æstetiske objekter, der skaber og diskuterer værdi.

Dog ikke den samme form for værdi som vi tillægger de objekter, vi omgiver os med i samfundet. For som Marin Erik Andersen sørgmodigt, men også bistert, lader os vide, er der milevidt fra de objekter, der produceres og afsættes som varer i samfundet til kunstens manifestationer. De genstande der cirkulerer som forbrugsvarer er ubrugelige objekter, der "Ikke tror på sig selv."

Rundgang 2015
 

Kan objekter tro på sig selv?  

Det kan de, siger Martin Erik Andersen. Kunstens objekter kan. For de skaber hele tiden ny værdi. Kunstens genstande diskuterer værdi og undersøger, hvad der skaber positiv værdi i vort samfund. Kunsten sætter instinktivt og konstant dette spørgsmålet i spil. Den skaber, deler og afspejler samfundets visioner. Den præger socialiteten, og de mange stemmer vi alle taler med.

Det er kunstens fineste opgave. Og det billedkunstskolernes fineste opgave. Sådan ser Martin Erik Andersen det.

Rundgang 2015

En opgave der måske aldrig har været let, men som pludselig, 90 mandater senere, blev til en bjergetape.

For hvordan skal kunsten skabe positive visioner og positive billeder, skabe nye visioner og værdi når de billeder som præger vort samfund er snæversynede? Hvordan skal kunsten lukke op, når vi som samfund lukker os for omverdenen?  Den hylende vind æder endelserne på Martin Erik Andersens spørgsmål, og han lader den overtage for en stund.

Og så bryder han pludselig ud i sang. Ualmindeligt falsk, men også ualmindeligt intenst, ægte og sensitivt. 


Rundgang 2015

Martin Erik Andersens åbningstale er tankevækkende, også selvom der ikke er meget glamour over den.

Hans ord hænger tungt i luften og spreder sig helt ind i kunstakademiets historiske lokaler, hvor en noget anderledes kunstoplevelse venter os.

Her er værkerne er sporadisk placeret og overgangen mellem de forskellige materialer og medier er ikke umiddelbar gennemskuelig. Det bliver pludselig meget tydeligt hvad en kurator faktisk laver.

Rundgang 2015

Vante øjne søger efter udstillingstekster, skilte eller kataloger. Skuffes, men glædes i samme nu. For kunstens intense undersøgelse af værdi og vision som Marin Erik Andersen belærte os om, kan pludselig mærkes på egen krop. Den siver ind under huden sammen med den skarpe lugt af maling, der hænger i rummene.

Vi befinder os midt i en levende proces, hvor livets aftryk får lov at sætte sit præg på lokalerne. Malerpletter på gulvet, krakelerede vægge og håndskrevne huskesedler: "Vinduerne må ikke åbnes - de falder af."

Rundgang 2015

Nogle værker er endnu ikke færdige, mens andre stadig er ved at blive sat op. Musik fra ét værk flyder pludselig sammen med et andet, hvilket skaber en ny, sikkert utilsigtet, effekt. Værkerne er ikke afsluttede. De diskuterer og eksperimenterer kontinuerligt og for at skabe kunst, der stiller sig på tværs. På tværs af konventioner og på tværs af tiden.
 

Rundgang 2015

Tror værkerne på sig selv? Tror objekterne på sig selv? Vigtigst af alt så tror de på hinanden.
I en udpræget besidderisk verden er det decideret rørende, at de studerende åbner deres værker og arbejdsproces for offentligheden uden at gøre noget særligt krav på deres objekter eller deres kunstneriske kunnen.

De lader deres kreativitet smelte sammen, og de lader de besøgende vandre rund i deres læringsproces. For det er jo det, vi får lov til.


Rundgang 2015

Igennem Kunstakademiets lokaler, værksteder, atelierer, laboratorier og cafeer. Fra studenterkøkkener og auditorier til den poetiske billedhuggerhave hvor fødderne synker langt ned i den fugtige jord.

Vi får lov til at vurdere de studerendes færdigheder, selvom de stadig er midt i deres uddannelse. Noget der faktisk er sjældent.  Der hersker nemlig generelt en bred enighed om, at uddannelse er noget, der foregår på en lukket træningsbane, der på magisk vis ruster de studerende til det virkelige liv, mens de som svedige væddeløbsheste venter på det angstprovokerende øjeblik, hvor startsignalet lyder.

Startsignalet til et liv hvor kunnen skal omsættes til kapital.


Rundgang 2015

Det er måske netop derfor, at Rundgang formidler en så anderledes og virkningsfuld kunstoplevelse. Den er intens og kraftig, også selvom man halvdelen af tiden ikke aner hvad der foregår. Værkerne eksisterer nemlig ikke i den virkelige verden. Til Rundgang møder vi pludselig æstetiske objekter, der taler med en ganske anderledes stemme end den vi er vant til at møde.

En stemme der artikulerer visioner og værdi, der ikke er bundet til kommercielle overvejelser og behovet for at blive afsat eller anmeldt. Objekterne er fuldkommen ligeglade med medier og materialer, kreditering eller udsagn.

Hvis det i sandhed er Rundgangs styrke, er det en styrke der mærkværdigt nok, træder klarest frem idet man forlader akademiets lokaler og bevæger sig over til afgangsudstillingen, der vises på Kunsthal Charlottenborg kun få meter fra billedkunstskolerne. Den årlige udstilling der præsenterer afgangselevernes afsluttende værker.

Rundgang 2015

Overgangen fra akademiets labyrintiske lokaler til Charlottenborgs indgangsparti er som at få et omvendt kulturchok. Den majestætiske trappe byder knejsende velkommen og trækker gæsterne til sig, som var vi marionetdukker. Her er ingen malerpletter på gulvet, støv i hjørnet eller halvfærdigt ler. Luften er som steriliseret.

Samspillet eller modspillet mellem Rundgang og Afgang er ekstremt virkningsfuld. Ikke kun fordi der er en tydelig rumlig forskel, men fordi Rundgang og Afgang i samspil markerer en passage i livet som alle kan relatere til: overgang.

Afgang 2015 er stik modsat Rundgang 2015 stramt kurateret, og der er massevis af behagelige udstillingsskilte og formidlende tekster samt kataloger og guides. Væddeløbshestene er sluppet løs i en verden, hvor de for alvor skal markere sig som kunstnere, og så er udstillingsskilte altså nødvendige.

De studerende har officielt forladt de rammer, der har formet dem seks år og pludselig hviler et hav af forventningsfuld øjne på dem.

På vejen igennem Charlottenborgs rungende lokaler møder øjet da også flere klassiske medier end på Rundgang: Fotokunst, smukke oliemalerier og skulpturer. Men generelt lader de 29 afgangskunstnere sig dog ikke skræmme af det neoliberale kødmarked. 

Alen Aligrudic, Re-Merz City, 2013-2015

Deres første skidt er sikre, og de visuelle medier er mangeartede og stiller sig på tværs.  Fra Amalie Smiths roste videoværk 'Eyes Touching, fingeres seeing' til Alen Aligrudics mixed media piece hvor han med fotografi, video og lyd undersøger sammenstødet mellem byfornyelse og byers originale arkitektur i Istanbul.

Emil Toldbod, Draget af den perfekte Pyrit, 2014-2015

Emil Toldbod arbejder med jord og sten, fordi han er draget af jordstoffernes egen søgen efter deres perfekte form. En undersøgelse der instinktivt stiller spøgsmålet om, hvad der mon er menneskehedens perfekte form?

Radmila Jovovic undersøger på en helt ny måde kunstværket ved at lade selve malerlærredet agere som værk, mens Julie Riis Andersens psykedeliske UV tapet afføder en umiddelbar kvalmende og roterende mavefølelse, der formår at forstyrre den lille boble, vi alle vandrer rund i.


Julie Riis Andersen, Måske er man om tusinde år noget kraftigere og uforstyrret, 2015

Rundgang og Afgang forudsætter hinanden. De to udstillinger lever i en form for symbiose og oplevelsen af deres forskelle og ligheder er markant og virkningsfuld. Udstillingerne visualiserer nemlig en central overgang i både kunstens og kunsternes liv: fra træning til terræn.

Derfor er det smukt at opleve, hvordan akademiets eksperimenterende tilgang til kunsten også præger værkerne på afgangsudstillingen, selvom kunsterne her har den ene fod ude i virkeligheden.

Samspillet mellem Rundgang og Afgang minder os samtidig om, at selvom det er komfortabelt at opholde sig bag de kendte mure, må og skal man have mod på at træde over tærskelen til omverden.

Vi må ikke lukke os om os selv og glemme de mange stemmer, vi kan tale med. Måske skal vi lade de nye kunstneres mod på at forlade det velkendte og imødekomme det fremmede være en opfordring og inspiration til hele vores samfund. 

Rundgang kan opleves over 3 dage hvert år. I år løb Rungang fra den 19. juni til den 21. juni 2015 på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler 

Afgang 2015 løber fra den 5. juni til den 2. august 2015 på Kunsthal Charlottenborg

Tirsdag-søndag 11-17, Onsdag 11-20
Mandag lukket

Hele Afgangskataloget kan downloades HER