Interview med Miriam Haile, der i forbindelse med Art Copenhagen 2015 vil introducere København til 'Tigrinya Wealth'.

Interview med Miriam Haile

Af Maria Grzywacz

18. september 2015

Jeg bevæger mig ud til Københavns Nordvestkvarter, hvor Miriam Hailes atelier er placeret. Hun åbner døren til en råt udseende bygning og byder mig velkommen i et kontorfællesskab, hvor hun deler plads med andre kunstnere. I disse omgivelser skal vi tale om grænseland, mellemrum og ustabilitet forbundet med dét at være ung kunstner, være ny i et samfund og ikke mindst sætte ord på nogle tabuer, som selv vores politikkere forsøger at komme udenom.

Miriam Haile vil i dagene 18. - 20. september være blandt de ni nyuddannede kunstnere, der får lov at præsentere sine værker i Københavns Forum til et udstillingsinitiativ med titlen ‘Edge’. For Miriam kan ‘Edge’ være en definition på det sted, man befinder sig som ung kunstner.

Portræt af Miriam Haile, Foto: Linda Jasmin Mayer

“Der er en vis frihed ved endnu ikke være fintpudset og etableret og ikke at have et navn. På akademiet er man meget ind i sin egen verden, uden at skulle forholde sig til et publikum overhovedet. Og måske fordi vi er nye i kunstverden, kan vi tillade os at være mere ‘edgy’ i vort sprog…”

… og undersøge, undre sig og stille spørgsmålstegn, hvor andre ikke tør. På sommerens Afgangsudstilling i Kunsthal Charlottenborg præsenterede Miriam et samlet projekt bestående af tre værker, der behandlede spørgsmålet om landgrænser og -territorier. Miriams ‘case’ var hendes eget fødeland Eritrea - et østafrikansk land, hvis historie bærer præg af italiensk kolonialisme, undertrykkelse fra nabostaten Etiopien samt lange perioder med borgerkrig.

“Udstillingstitlen ‘Edge’ passer i den grad til mit arbejde. Det værk, jeg viste på Afgangsudstillingen handler netop om grænseland og fysiske og kulturelle territorier. Også i Forum ønsker jeg at vise dele af netop dette værk, selv om det er et ret stort, og jeg ikke kan komme til at vise det hele. Det er tematikken, der betyder meget for mig.”

Grænselandet

Miriam har arbejdet med værket i næsten tre år og skabt det på baggrund af arkivmaterialet fra Eritreas frigørelse. Ud over at behandle spørgsmål om grænser og fysiske territorier, har hun også haft stor fokus på de grænser, man ikke kan se på et landkort, nemlig kulturelle og mere intime, følelsemæssige barrierer. 

“I Europa har man længe haft et zoomet-ud blik på det afrikanske kontinent, men nu ønsker jeg at zoome ind og se på, hvad der er af forskelle på begge sider af grænsen. Selv om forskellene ikke kan ses med det blotte øje, er sproget for eksempel afgørende. I mit eget land gik sproget nemlig tabt som en del af identitetsundertrykkelsen fra Etiopiens side. Eritrea har sit eget nationalsprog - Tigrinya, der nærmest udelukkende tales af de ni 9 stammer af Eritreere. I Østafrika er større sprog som arabisk og amharisk (Etiopiens officielle sprog red.) gældende. Netop derfor bliver dét at få lov at tale sit sprog en del af frigørelseprocessen.”

Film still fra værket ‘Tigrinya Wealth’, 2015. Foto: Miriam Haile

“I forbindelse med Art Copenhagen viser jeg et videoværk, der netop omhandler sprog. Værket hedder ‘Tigrinya Wealth’ og er en tekstfilm uden lyd, som jeg endda vælger at vise uden at oversætte. For et dansk publikum kan værket derfor virke en smule uhåndgribeligt, men det er et bevidst greb. Jeg ønsker at præsentere et æstetisk værk, som ikke er rettet  mod et bestemt - dansk eller afrikansk - publikum. Værket bygger på Geez alfabetet, som folk ikke kender meget til i Skandinavien og Nordeuropa generelt. Filmen kommer desuden ikke til at indeholde lyd, men blot bogstaver, der svæver i cyberspace.”

Miriam beskæftiger sig med digital videobehandling og animation, og i forbindelse med projektet ‘TRANSCEND’, som blev vist på Afgangsudstillingen 2015. Digitale projektioner og lydmontage forenes hos Miriam i totalinstallationer, hvor publikummet introduceres til flere lag af samme tematik. Også ‘Tigrinya Wealth’ er et digitalt værk , der skaber referencer til østafrikanske medier, heriblandt ‘Eri TV’, hvor skriften i Geez alfabetet vises svævende foran billedet. Eritrea har i flere år kæmpet for at få egen statskanal, og i 1993 lykkedes det endeligt. Pludseligt var Tigrinya-sproget tilgængeligt gennem et medie, som i sig selv blev et bevis på Eritreas uafhængighed.

“Det interessante er også at se sproget i forhold til det digitale, i forhold til måden at fortælle historier på. Igennem digitaliseringsprocessen kan det kropslige gå tabt, og man ender med at vise noget, der på en måde er post-menneskeligt.”

“Man bliver nødt til at lære sprog for at krydse grænser…”

Miriams personlige historie bærer præg af ustabilitet, flugt og rodløshed. For at forvandle dette til sit kreative rum, har hun måttet arbejde hårdt og blive konfronteret med mange emotionelle udfordringer. “Dette diaspora-mellemrum, det er dér, jeg er. Dér er jeg blevet placeret. Jeg er født i et land med borgerkrig. Min mor var soldat i borgerkrigen. Vi var nødt til at tage væk fra vores land. Det var heller ikke valgfrit at komme til Skandinavien, men det er hér, jeg er.”

Film still fra værket ‘Tigrinya Wealth’, 2015. Foto: Miriam Haile

“Jeg har arbejdet meget ud fra egen erfaring om, hvordan det er at komme til et nyt land. Der hører nemlig en frihed til at befinde sig uden for samfundet. Jeg ser tilbage på det som en god tid, faktisk, en tid, hvor jeg har haft mulighed for at ytre mine meninger mere direkte. Når man er ny i et land, eller hvis man taler flere sprog, er det som om man står på flere platforme.”

Miriam har tidligere arbejdet mere konkret med diasporaproblematikken - hvor man hverken føler sig hjemme i sit fødeland eller i det land, man er flyttet/flygtet til. Det har givet hende et anderedes syn på national identitet og tilhørsforhold. “Jeg går meget mere ind for en mere samtidig og dermed fleksibel definition af det at ‘tilhøre’. Det ligger i vor tid, at man er mere mobil, det er mere naturligt at massekommunikere, og man er ikke længere permanent stedsknyttet.”

Miriam deler personlige historier og minder om at komme til Norge som Eritreer, om en rejse, der gik gennem Sudan og Italien for til sidst at nå Skandinavien. Men selv om vi berører svære tematikker, lyder Miriams stemme stærkt og bestemt, og kunstneren selv udstråler flid og målrettethed. “Som ny i et land er man nogle gange er nødt til at kæmpe hårdere for at opnå, hvad man gerne vil, fordi man ikke er ‘inkluderet’ fra starten af.”

Installation view af TRANSCEND (Part 1, 2, 3, 4), 2015. Foto: Anders Sune Berg

“Det er også meget indirekte, hvad det betyder at være flygtning. Det betyder sådan set ikke andet end, at man er blevet nødt til at forlade sit land. Man bliver defineret som flygtning for at blive ‘bogført’ i et nyt land, og alligevel kommer man aldrig væk fra denne definition. Begrebet ‘flygtning’ berører på ingen måde spørgsmålene om tilhørsforhold og nationalitet. Det stiller ikke spørgsmålstegn ved, hvordan det er at forlade et land eller hvad det betyder at emigrere. Begrebet er blot endnu en afgrænsning.”

“Enten definerer du dig selv, ellers gør vi det for dig”

“For mig har det givet mening at arbejde med spørgsmål om grænser, for det var noget, jeg blev konfronteret med. Både når det gælder krydsningen af landsgrænser, men også de usynlige kulturelle og emotionelle grænser, og ikke mindst magtstrukturer. For eksempel er det først nu, at man lovligt må have flere pas. Førhen skulle man ‘tilpasse sig’ - give afkald på sit oprindelige statsborgerskab for at kunne ‘blive dansk’. For mig er det meget nødvendigt, at ikke kun dem, der har magten får lov at tale. En flygtning har ingen stemme. Man har ikke mange rettigheder, og ens potentiale bliver nemt overset.”

“Kunsten har et potentiale, den kan fungere som et sprog til at ytre samfundsmæssig kritik” 

Igennem kunsten har Miriam fundet sit udtryk, og hun har ambitiøse planer for, hvad hendes kommende projekter skal handle om. Hun vil i hvert fald blive ved med at tale, hvor andre tier.

“I mine værker behandler jeg ofte spørgsmålet om, hvad der definerer ‘et land’, og hvad begrebene som nation og identitet egentlig betyder. Jeg finder faktisk forbindelser mellem de østafrikanske og de skandinaviske lande. Rent politisk har de haft noget med hinanden at gøre, og derfor er de to steder ikke så fjerne fra hinanden, som det umiddelbart kan se ud til. Det er bare ikke den optik, folk i vesten har på denne tematik, og dét synes jeg, er interessant at undersøge dybere. Måske handler det om, at folk ikke vil ud af sin komfortzone og fokuserer på ‘dem’ frem for ‘os’?”

Miriam ønsker at skabe suggestive og tankevækkende værker omkring nogle problemstillinger, der kan være svære at italesætte. Hendes personlige historie er en betydningsfuld inspirationskilde, men igennem sin kunst, ønsker Miriam at præsentere en bredere fortælling om vores samtid. 

“Tematikker som adoption i Skandinavien kunne være interessant at undersøge - dennes link til velfærd. Måske kan jeg kom til det i mit næste værk? Skandinavien har et højt adoptionsniveau, men mange problemstillinger, der følger med, bliver ikke italesat. For eksempel dét, at personer kan risikere at blive fysisk fragtet gennem flere lande og må ofte ufrivilligt give afkald på al kontakt til sit oprindelsesland. Det er interessant at se på, hvem i et vestligt velfærdssamfund er kvalificeret til at opstille den slags regler, der direkte pejler mennesker ud. Velfærd er en del af en økonomisk struktur. Derfor kan nogle adoptionssager nærmest minde om lovlig menneskehandel, hvor folk i nød udnyttes til økonomisk gavn for velstillede lande. Problemstillinger som dette får mig nogle gange til at betvivle, hvorvidt vi virkelig lever i en post-kolonial verden. Jeg føler, at der stadig er en gruppe mennesker, der ikke er ‘synlig’ på grund af nationalitet eller økonomi.”

Jeg kan mærke på Miriam, at det ikke blot handler om research, men at hun arbejder med tematikker, der betyder meget for hende som person.

“På udstillingen ‘Edge’ vil jeg først og fremmest give en introduktion til mig og min kunst, og ikke mindst linke til, hvor jeg er fra. Jeg aner ikke, hvordan det kommer til at udforme sig, men en vis usikkerhed er også okay…”

“Jeg ved heller ikke, om man med kunsten kan arbejde for at afslutte noget. Jeg gør det i hvert fald ikke. Mit arbejde er researchbaseret, jeg arbejder med tematikker, som jeg finder problematiske. Det er for eksempel dét, jeg ser i Europa nu. Jeg ser hele flygtningeproblematikken som selv værende flygtning engang. Medierne bombarderer os med akutte problemstillinger, men der er stadig mange tabuer, der skal brydes.”

Installation view af TRANSCEND (Part 1, 2, 3, 4), 2015. Foto: Anders Sune Berg

Miriam Haile er født i 1984 i Eritrea og opvokset i Norge. Hun bor og arbejder i København, hvor hun har gået på Det Kongelige Kunstakademi og erhvervet sin MFA-grad fra Skolen for Mediekunst.

EDGE 2015 link

http://www.artcopenhagen.dk/