Indkøbskurven er tom.
Podcast om båndet mellem havet og færøske kunstnere
Podcast om båndet mellem havet og færøske kunstnere

NYHEDER.
Af Céline Nordberg Nielsen. 18.01.2021

Opvokset med havet som baghave, fortæller tre færøske kunstnere om, hvordan de brusende bølger har været inspirationskilde til deres værker. Det gør de i første podcast fra Færøernes nationalgalleri: Havets Kunstnere

Hvorend du befinder dig på Færøerne, er du kun cirka fem kilometer fra havet. Ikke så mærkeligt har havet derfor også haft indflydelse på en række færøske kunstnere. Tre af dem har Færøernes nationalgalleri interviewet i deres allerførste podcast ‘Havets Kunstnere’, der udgives i tre afsnit. 

En eventyrlig rejse på en bambusflåde og opskyllet plast
I en fredfyldt podcast-stemning, der giver samme ro som klukkende vand på en vindstille solskinsdag, bliver kunstneren Randi Samsonsen interviewet om sit værk ‘Plastic Dialogue’. Her, i det første tilgængelige podcast-afsnit, fortæller hun blandt andet om opskyllet plastik og plastikhandsker som inspirationskilde. De næste to afsnit er ikke tilgængelige endnu, men du kommer til at kunne høre om kunstneren Tróndur Paturssons eventyrlige rejse på en bambusflåde og om kunstneren Jóna Rasmussen inspiration af mandens arbejde på havet. 

Podcasten finder du på Spotify, Apples podcast app eller på museets egen hjemmeside: www.art.fo. Der kan du også finde mere info om særudstillingen ‘Havet’, som podcasten er et supplement til.

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Der er ingen kommentarer