Indkøbskurven er tom.
Knuste spejle - Af Anna Sofie Hillersborg
Knuste spejle - Af Anna Sofie Hillersborg

OMTALE 

29. oktober 2014 
 

På en efterårsaften i galleriet Andersen’s Contemporary ved Amagerstrand, var et opbud af mennesker forsamlet i forbindelse med fernisering på soloudstillingen med Michelangelo Pistoletto.
Som en del af ferniseringen skulle den 81-årige, italienske kunstner fremføre en performance i galleriet.  Pistoletto betragtes som en stor kanon på den internationale kunstscene og alene det, at galleriet har formået at få den avantgardistiske kunstner til København, er en bedrift i sig selv.

 

Michelangelo Pistoletto, 2014, København, courtesy: kunstneren og Andersen's, foto : Anders Sune Berg

Gallerirummets vægge var beklædt med ti store spejle indrammet i ornamenterede guldrammer og rummet var oplyst af kraftige neonrør. Spejlene hang side om side, så man som beskuer fik fornemmelsen af, at befinde sig i et spejlkabinet.

Med en stor træhammer slog Pistoletto hul på spejlene et efter et foran publikum i galleriet.
Udførelsen af performancen var meget kropslig og man fornemmede, at det krævede meget af kunstnerens kræfter at slå spejlene i stykker. Hos tilskuerne var reaktionen tydelig med en umiddelbare henrykkelse, hver gang det lykkedes Pistoletto at slå hul på spejlet, så stumperne klirrede ned på gulvet.

Det viste sig, at hvert spejl var malet i en stærk, monokrom farve indenunder spejloverfladen.
Ved at knuse spejlet kom der forskellige former til syne i den brudte spejlflade.

Michelangelo Pistoletto, 2014, København, courtesy: kunstneren og Andersen's, foto : Anders Sune Berg

Man kan faktisk sige, at Pistoletto her arbejder stik modsat kunstmaleren, for i stedet for at tilføje farve og form til lærredet, fjerner han dele af spejlet for at skabe form.

De knuste spejlstumper blev liggende på gulvet og reflekterede rummets lys og spejlenes baggrundsfarve som små prismer.

Politiken dokumenterede performancen, hvor Pistoletto knuser spejlene et for et. Du kan se videoen  her

Michelangelo Pistoletto (f. 1933) er en kunstner, som har beskæftiget sig med mange forskellige materialer og kunstformer gennem sin karriere. Han har både arbejdet med maleri, skulptur, video, konceptkunst samt performances i det offentlige rum.

Men siden 1962 har han primært arbejdet med spejlet som kunstnerisk materiale. Spejlet er et medie for refleksion af lyset, rummet, selvet og er på den måde et inkluderende materiale at arbejde kunstnerisk med.

Pistoletto betragtes som en fremtrædende repræsentant for den europæiske avantgardekunst fra det 20. århundrede og sættes ofte i forbindelse med kunstretningen arte povera, som han også anses for at være en af grundlæggerne af. Blandt andre af de kendte kunstnere fra arte povera-retningen kan nævnes Mario Merz og Piero Manzoni.

 

Michelangelo Pistoletto, 2014, København, courtesy: kunstneren og Andersen's, foto : Anders Sune Berg

Michelangelo Pistoletto, 2014, København, courtesy: kunstneren og Andersen's, foto : Anders Sune Berg

Michelangelo Pistoletto, 2014, København, courtesy: kunstneren og Andersen's, foto : Anders Sune Berg

Michelangelo Pistoletto, 2014, København, courtesy: kunstneren og Andersen's, foto : Anders Sune Berg

 

http://www.andersenscontemporary.dk

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Der er ingen kommentarer