Reportage 27. februar

Det var fredag først på aftenen, da jeg tog på Galerie Pi til fernisering af Birgit Bjerre ”The Wind does not care, but I do”. Jeg kom lige på klokkeslettet og alllerede fra første sekund var galleriet fyldt af en livlig summen fra et begejstret menneskemylder. En begejstring som er velbegrundet. Særligt de enorme oliemalerier fik mig til at måbe. Og imens tiden gik i stå kunne jeg blot nysgerrigt og ivrigt lade blikket gå på opdagelse i værkernes abstrakte landskaber.

Beskueren som meddigter
Opslugt og helt betaget af værket ”Oppe bagved findes”(2014), kom jeg i snak med Birgit Bjerre. Hun fortalte, hvordan hun arbejder med at skabe stiger og skjulte veje i sine værker. På den måde inviteres beskueren hele tiden ind i maleriet: opfordres til at gå opdagelse. Og i relation til værkets titel, netop finde det, der er bagved, for enden af stigen. Hun beretter om, hvordan hun selv kan glemme små detaljer i sine værker, og finde nye veje, som kan inspirere hende i sit arbejde.

En ting som er vigtigt for Birgit Bjerre, især når hun arbejder med de store formater, er at der efterlades et rum til fortolkning og nye opdagelser. Der skal altid være plads til, at den enkelte kan lægge noget ned i værkerne. Så bliver beskueren nødt til selv at være aktivt med i betydningsdannelsen.

På den måde er der en perfekt mængde uafgørlighed i Birgit Bjerres værker, hvilket gør dem interessante. Særligt ”Oppe bagved findes”(2014), fangede mig i dets kontrast mellem lys og mørke, og mellem natur og kultur, hvor naturens uforsonlighed minder os om, hvor ubetydelige vi er. Og hele tiden kan man stille spørgsmål til hvad det abstrakte farvevæld skildrer. Er det menneskers huse eller naturens huler, er det træer eller lygtepæle? Men når alt kommer til alt, er det formentlig det hele på en og samme tid.     

Birgit Bjerre " The wind does not care, but I do ". I front ses værket "Oppe bagved findes"(2014). 

Birgit Bjerre " The wind does not care, but I do "

Stort og småt
Foruden de store malerier består udstillingen også af en række mindre papirarbejder, der er mere figurative. Forskellene i størrelse og spillet mellem det non-figurative og figurative giver udstillingen en interessant dynamik, hvor værkerne komplementerer hinanden godt. Og på trods af, at værker som eksempelvis ”Bål”(2015) ikke kan kaldes tvetydig i sit figurative udsagn, så findes fortolkningsrummet ligeledes her: for hvad kommer før og efter bålet? Samtidig hænger alle de mindre papirarbejder sammen i rækker på tre eller mere, hvilket gør, at der imellem værkerne også skabes plads til beskueren. Man kan næsten ikke dy sig for at skabe en fortælling både omkring hvert enkel værk og imellem dem. 

Birgit Bjerre " The wind does not care, but I do "

Mellem maleri og poesi
Sidst, men ikke mindst har Birgit Bjerre udgivet en bog som en del af udstillingen, hvor teksterne er redigerede udgaver fra hendes performance ”Jeg står godt lige her”, galleri rum46, juni 2014. Bogen fungerer som en replik til værkerne, med et forord der indeholder interessante tanker, leveret i lette korte sætninger, der får et syngende poetisk udtryk. Her berøres nogle af Birgit Bjerres tanker om udstillingens titel, såvel som hendes virke som kunstner, hvilket skaber en spændende ramme omkring udstillingen.   

Gennem bogen akkompagneres de fragmentariske tekststykker af udstillingens værker, sådan at poesien og malerierne hele tiden ’taler’ sammen. På den måde bliver bogen en rigtig fin indgang til værkerne, samtidig med at den understreger vigtigheden af værkernes åbenhed.  Og ser man på værket ”Vinden er da ligeglad”(2014) bliver det efterfølgende prosastykke Birgit Bjerres udfyldning af værkets fortolkningsrum. Et fortolkningsrum som kunstneren også selv må udfylde i sin sansning ligesom enhver anden. 

Birgit Bjerre " Inde i skoven findes "  2014/15    olie/acrylspray på lærred  220 x 250 cm

Se udstillingen indtil den 28. marts på Galerie Pi: http://galeriepi.dk