De spektakulære danske ekspressionister under Anden Verdenskrig udstilles på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum

OMTALE af: Karen Ægidius 18.2.2016

Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum er fra d. 18. marts klar med udstillingen ’Warhorses – Helhesten og den danske avantgarde under Anden Verdenskrig’. Det er den første museumsudstilling nogensinde, der sætter fokus på den danske avantgardegruppe, Helhesten, som under Anden Verdenskrig gik imod nazismens forbud mod den såkaldte ’entartete Kunst’.   

Helhesten er både som kunstnerkollektiv og tidsskrift en af de mest essentielle bevægelser i Danmarks kunsthistorie. Gruppen, som blev dannet i 1941, havde under den tyske besættelse til formål at kæmpe mod nazismens censur mod ekspressionistisk og på andre måder grænsesøgende kunst. Kollektivets hovedformål var at skabe værker, der ikke gik på kompromis med diktaturets forbud, men derimod kæmpede imod det, hvilket resulterede i en voldsom og vibrerende kunst, der stadig i dag formår at imponere publikummer verden over.

Carl- Henning Pedersen, Helhest, 1941, Tusch på papir, 33 x 42 cm, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum

En ny og modig stil

Kollektivet bestod blandt andre af Ejler Bille (1910-2004), Egill Jacobsen (1910-1998), Asger Jorn (1914-1973) og Carl-Henning Pedersen (1913-2007), som alle på dette tidspunkt var førende modernister i Danmark. De kaldte sig ’Helhesten’, som i gammel folketro var navnet for en trebenet hest, som varslede død og ulykke. Dette dystre navn illustrerede rammende de politiske omstændigheder, der lå til grund for gruppens opståen og aktivisme.

Asger Jorn, Hoved, 1940, Olie på lærred, 44,77 x 39,37 cm, NSU Art Museum, Fort Lauderdale, Florida, USA

Kunstnerne gjorde på hver sin æstetiske vis brug af grundlæggende elementer fra surrealismen, dadaismen og den tyske ekspressionisme, som de blandt andet satte i nye sammenhænge gennem deres fælles fascination af den nordiske mytologi. Et barnagtigt formsprog var ligeledes tilstede i Helhestens udtryk, da det var i direkte forbindelse med dadaismens spontanitet og insisteren på meningsløshed. Farverne var ofte voldsomme og blev påført spontant, hvilket bidrog til en unik æstetik. Kunstnerkollektivet ønskede ikke, at deres kunstneriske udtryk skulle bevæge sig over i ren abstraktion og holdte sig derfor til semifigurationen, hvor motiverne forstillede ofte fantastiske væsener og scenarier. Denne form for nyrealisme formåede med sin humor og kollektive kreativitet at udfordre nazismens forbud mod nytænkende, moderne kunst.        

”Den frie eksperimenterende kunst fik betydning, fordi den opponerede mod det nazistiske kunstsyn. Danske kunstnere og kunstkendere anså kunstnerisk frihed som et symbol på modstanden mod påvirkninger fra nazistisk kunstideologi på dansk territorium. ”
– Helhestens brev til Museum of Modern Art, New York 1946

Tidsskriftet Helhesten

Ud over den kunst som gruppens samarbejde resulterede i, udgav Helhesten et tidsskrift ved samme navn, som udkom for første gang d. 13. marts 1941. Med Asger Jorn som inspirerende drivkraft og arkitekten Robert Dahlmann Olsen (1915-1993) som redaktør var bladet et talerør for den nye ekspressionistiske bevægelse, der var ved at opstå i Danmark. 

Forside til Helhesten. Tidsskrift for Kunst. 1. Aargang. Hefte 2. Side 33-64, København, 
Tegnet af Egon Mathiesen
Tilhører Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum

Bladet fokuserede på nyheder inden for musik, poesi og kunst, hvor essays om kunstteori, litteratur, arkitektur, film og fotografi blot var nogle af elementerne. Bladet var excentrisk og dybdegående i sine artikler, med emner som japansk teater, tatoveringer og skandinaviske helleristninger. Kunstnerne skrev også portrætter, dels af hinanden, men ligeledes af internationale berømtheder såsom Paul Klee. De oversatte også kendte værker fra den klassiske udenlandske litteratur til dansk, for eksempel Franz Kafka og Arthur Rimbaud. Med sin insisteren på at udforske de nye tendenser og ikke lade sig kue af truende kræfter symboliserede tidsskriftet Helhesten, at kunstudviklingen i Danmark var yderst aktiv og betydningsfuld på trods af den tyske besættelse. Bladet Helhesten udkom ni gange fra 1941 til 1944. Det sidste nummer udkom d. 11. november 1944 grundet økonomiske årsager. Efter Anden Verdenskrigs afslutning sluttede flere af Helhestens bidragsydere sig til kunstnerbevægelsen, COBRA, som var aktiv fra 1949-1951.

13 kunstnere i et Telt

Som en del af sit kunstneriske virke arrangerede medlemmerne af Helhesten i maj 1941 gruppeudstillingen ’13 kunstnere i et Telt’. Med Dyrehaven som scene viste kunsterne sine værker frem i et cirkustelt – et avantgarde greb, som skulle nedbryde grænsen mellem kunsten og hverdagslivet. Selve udstillingen var i sin opbygning en tydelig kritik af den nazistiske kunstpolitik, og viste sig at blive en fiasko med kun 30 betalende gæster. Den er dog siden krigstiden blevet hyppigt omtalt som en af de vigtigste politiske aktioner i den danske kunstverden under Anden Verdenskrig.

Sigurjón Ólafsson, Egon Mathiesen og Else Fischer-Hansen foran Helhestens telt, maj 1941

”Vi følte, at når folk forstod vores billeder, ville det ændre samfundet. ”
- Egill Jacobsen, medlem af Helhesten

Warhorses

’13 kunstnere i et Telt’ får nu sin renæssance i den retrospektive udstilling ’War Horses’, som vises på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning fra d. 21. februar. Her rekonstrueres udstillingen ’13 kunstnere i et Telt’, så de besøgende får en autentisk oplevelse af, hvordan udstillingen så ud i 1941.      
Den totale udstilling inkluderer ud over rekonstruktionen en lang række værker, som kunstnergruppen skabte under besættelsen, og giver indblik i årsagerne til den moderne kunsts opståen i forbindelse med fascismens indtog i Europa.

Asger Jorn, Uden titel, ca. 1941, Olie på træ / bemalet fastelavnstønde, 69,22 (h) x 44,45 (diameter) cm, NSU Art Museum, Fort Lauderdale, Florida, USA

Et af udstillingens højdepunkter er Asger Jorns ’Uden titel’ fra omkring 1941. Den bemalede fastelavnstønde vidner om Jorns fascination af surrealismen, hvor markante farver og abstrakte figurationer gør hverdagsgenstanden til et æstetisk objekt. Denne tendens blev forløberen til den senere moderne kunstbevægelse, pop art.
Foruden Jorn er udstillingen sprængfyldt med værker af Helhestens kunstnere. En af disse, Ejler Bille, eksperimenterede med dynamiske sammensætninger af to- og tredimensionelle figurer ofte resulterende i et grotesk og humoristisk udtryk. Henry Heerup gav sensualitet til sine figurer, mens han samtidigt fastholdte sit naivistiske og friske udtryk. Carl-Henning Pedersen formåede at drage sit publikum ind i en fantastisk verden af vilde farve og abstrakte figurer. 

Egill Jacobsen, Græshoppedans, ca. 1944, Olie på lærred, 91,3 x 116,1cm, KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg

Formidling

’War Horses’ er resultatet af samarbejdet mellem Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Herning, NSU Art Museum, Fort Lauderdale USA, samt Ph.d. og gæstekurator Kerry Greaves. Udstillingens formål er at belyse en ofte overset periode i Danmarks kunsthistorie, når værkerne i kraft af deres historiske kontekst sætter enestående fokus på den abstrakte og ekspressive form. 

Ejler Bille, Komposition: Gudhjem, 1940, Olie på lærred, 101,9 x 83,5 cm, KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg

Information om udstillingen

Udstillingen viser 120 malerier, papirarbejder og skulpturer af kunstnere såsom Ejler Bille (1910 2004), Henry Heerup (1907-1983), Asger Jorn (1914-1973), Carl-Henning Pedersen (1913-2007), Else Alfelt (1910-1974) m.fl.

Foruden værker fra de to samarbejdende museer, vises også værker fra flere private samlinger, Museum Jorn Silkeborg, KUNSTEN Museum of Art Aalborg samt Egill og Evelyn Jacobsens Fond. Flere af værkerne vises for første gang.  

Udstillingen 'War Horses: Helhesten og den danske avantgarde under Anden Verdenskrig' vises på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum fra 18. marts – 28. august 2016 . 

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum