Interview med Rolf Nowotny

INTERVIEW: af Maja Gro Gundersen

Rolf Nowotnys værk på udstillingen 'Kunstnerbøger – vildt voksende' deler et af rummene på Den Frie op med et langt blåt byggehegn, af den rå og almindelige type man tit støder på i bybilledet. Det er ikke til at se det lige med det første, men inspirationen er hentet fra en lille fin bog af Kirsten Ortwed fra 1978 - Nowotnys fødeår - som kom ud i forbindelse med en udstilling på Aarhus Kunstmuseum.

I det tredje og sidste interview om udstillingen, der kan ses frem til søndag, har vi talt med Rolf Nowotny om bogen og værket - som blandt andet fik denne interviewer til at grine...

Vil du først introducere det værk, du har med på udstillingen om kunstnerbøger?

"Kort fortalt er det et rumligt værk, der breder sig over et af rummene på Den Frie, og som jeg har kaldt Fersk. Det består af et byggepladshegn betrukket med blå presenning, der deler rummet på tværs, og hvor der for begge ender er fastgjort en slags menneskefigur. På hver af rummets fire vægge hænger et lille lærred med noget farve på, og på gulvet er der spredt nogle blade."

Rolf Nowotny: Fersk, 2016, installationsfoto
Foto: Jan Søndergaard

"Jeg ved ikke fuldstændigt hvad værket går ud på. Men jeg forsøger nok at beskrive en bevægelse der går fra den ene figur, der står på fire ben, til den anden der står på to. De er tænkt som en slags… civiliserede dyr. Og så er der det her hav… Rundt omkring på den blå presenning sidder der nogle små fisk. Sådan nogle små tørrede katte-snacks."

Værket har afsæt i en kunstnerbog?

"Jeg har taget fat i Kirsten Ortweds bog 3 rækker af 17 forskellige, som er en ’blank’ bog. Men på hver side er der trykt nogle geometriske former ned i papirmassen. Der er noget nærmest før-sprogligt over den. En del af det jeg synes er interessant, handler om at bruge bogen som objekt. Som noget faktisk og fysisk, og ikke bare ”information”. Jeg har selv en langvarig interesse for dét at trække flade repræsentationer ud i rummet, og tænke dem som noget der er til stede ude i virkeligheden.

Bogen blev udgivet i forbindelse med en udstilling på Aarhus Kunstmuseum, som jeg kun har kunnet læse beskrevet. Det har ikke været muligt for mig at finde nogen billeder. Den var forbundet med et feministisk projekt, men Kirsten Ortwed behandlede emnet på en anden måde end det typisk blev dengang, hvor der var meget fokus på kvindefrigørelse, krop, seksualitet og sådan noget. Hun arbejdede mere nedbarberet og minimalistisk, med fokus på strukturerne omkring kønsidentitet. De her fastlagte forståelsesmønstre man bliver sat ind i på grund af sit køn, og som man ikke rigtig selv er herre over.

Udstillingen skulle have vist nogle pinde-figurer som var lavet af grene og sat op på rækker."

Rolf Nowotny: Fersk, 2016, detalje
Foto: Jan Søndergaard

"Jeg har selv arbejdet videre med min interesse for nogle reducerede menneskefigurer, jeg også har brugt i tidligere udstillinger. På en måde har jeg forsøgt at lave den udstilling, jeg ikke har set. En version af den i hvert fald. Men det er sket i en forhandling med spor i min egen praksis."

De enkelte dele i værket kan umiddelbart tilhøre ret forskellige sammenhænge. Jeg var først lidt forvirret over alle de steder, jeg syntes, jeg blev ført hen, og ville gerne finde et bestemt perspektiv at se tingene i. Byggehegnet kendte jeg fra hverdagssammenhænge, billederne kunne jeg komme på mindede om den ene eller den anden retning fra maleriets historie. Men efter et stykke tid fik jeg øje på de små fisk…

"Okay, ja."

Da jeg så de små gnallinger dér, var jeg pludselig klar til at sætte det hele ind en sammenhæng, hvor det blå kom til at repræsentere et hav. Jeg grinede lidt derinde. Og det handlede om hvor villig jeg er til at ”læse” de ting jeg møder. Hvor bittesmå clues jeg nogle gange skal have for at skabe en fortælling…

"De fisk har jeg haft lyst til at bruge i lang tid, faktisk. Det er det her med, at der er nogle små nøgler, der åbner op for noget. For en anden verden i tingene. Sådan tænker jeg det i hvert fald. Den blå presenning er bare blå presenning, men når der bliver tilføjet de her ting, sker der noget. Når jeg bruger hverdagsmaterialer, er det også fordi jeg gerne vil sætte det ”virkelige”, det daglige, aflæsningen af de ting i kontrast til noget mere fantastisk og fantasi-præget."

Rolf Nowotny: Fersk, 2016, detalje
Foto: Jan Søndergaard

Har du også været interesseret i det her med hvordan man orienterer sig? Da jeg gik rundt, tror jeg hegnet var medvirkende til, at jeg skærpede min opmærksomhed. Man bliver f.eks. nødt til at kigge efter, om man går glip af noget interessant bagved…

"Det er jeg altid interesseret i. Det var netop meningen, det skulle danne et landskab, som ikke bare lige er overskueligt. At vejen bliver blokkeret, og tingene kan optræde forskelligt og navigere kroppe rundt. Jeg satte med vilje figurerne på hver sin side af hegnet, så man ikke ser dem samtidig, og der opstår en rute til eller fra hver af dem.

Lærrederne er også tænkt som et kompositorisk træk, der ligesom trækker fladerne ud, og centrerer værket i rummet. De holder på det hele, så det ikke bare er en struktur, der står i midten af lokalet, men man har en fornemmelse af, at det her omgiver én."

De to figurer ved enderne af hegnet oplevede jeg lidt en slags nar-figurer. Jeg kom af én eller anden grund til at tænke på Paul McCarthy’s karakterer. Og samtidig var der lidt evolutionsfornemmelse…

"Fordi der var en firebenet og en tobenet?"

Ja, det var det med at rejse sig. Fra havet og sådan. At kravle op…

"Et af de interessefelter jeg arbejder med løbende handler om mennesket, og den menneskelige bevidsthed i et evolutionært perspektiv. Jeg ser udviklingen sådan, at mennesket er trådt lidt ud, dels af fødekæden, men også af én eller anden form for evolutionær proces. I stedet for pels og kløer og den slags har vi udviklet en nærmest abnorm bevidsthed, som efterhånden er gået hen og blevet et problem for os. Jeg tænker lidt det som en slags evolutionær deroute. Vi kan ikke lukke ned for den bevidsthed igen. Det har indbygget en splittelse i os, hvor vi ikke kan være til stede ét sted, sådan som et dyr kan. En kat der ligger i vindueskarmen og bare ligger dér. Vi har ikke evnen til bare at være."

Rolf Nowotny: Fersk, 2016, detalje
Foto: Jan Søndergaard

"Den norske filosof Peter Wessel Zapffe har udviklet nogle teorier omkring menneskets bevidsthed. Han siger, at vi som en ny overlevelsesmekanisme bliver nødt til at ”fordumme os” for at overleve. Vi bliver nødt til at dæmpe vores bevidsthed og ignorere viden, for ikke at blive vanvittige, ligesom. Vi har udviklet en metaforståelse af os selv, hvor vi synes vi kan se os selv og vores position i verden udefra. Og hvis man ser sin egen position i universet, i det helt store billede, så er der ingen som helst grund til at leve videre. Så er man fuldstændig ligegyldig, og alt hvad man gør er ubetydeligt."

Rolf Nowotny: Fersk, 2016, detalje
Foto: Jan Søndergaard

Det er et tankesæt, som har stor indflydelse på din praksis?

"Jeg trækker på det, kan man sige. Tidligere har jeg arbejdet mere konceptuelt, og haft en bestemt intention og ide med hvert enkelt værk. Men på det seneste er jeg gået over til en mere åben proces, hvor de ting jeg laver i højere grad er symptomatiske i forhold til, hvad jeg på et givent tidspunkt går og tænker i. Det er en friere måde at arbejde på, og gør også at jeg er mere villig til at inkludere andre både i processen og i aflæsningen. Jeg har altid været interesseret i at inkludere andre i aflæsningen, men meget mere nu. Hvis folk taler om hvad mine værker handler om, kan jeg være mere enig med dem, end jeg kan være med mig selv. Det er meget befriende. Det her værk lavede jeg bare, og så er det først nu jeg begynder at tænke lidt over, hvad det egentlig handler om."

Rolf Nowotny: Fersk, 2016, installationsfoto
Foto: Jan Søndergaard

Den Frie