Da maleriet blev moderne - en udstilling om Zahrtmann og hans elever på Ribe Kunstmuseum fra d. 5. marts - 5. juni 2016

OMTALE: af Eva Mailund d. 7. marts 2016

Ribe, landets ældste by, har ét af landets ældste kunstmuseer fra 1891. I 2016 fejrer Ribe Kunstmuseum 125-års jubilæum, og den første af tre særudstillinger med værker fra museets samling er netop åbnet. ’Da maleriet blev moderne - en udstilling om Zahrtmann og hans elever’ belyser sen 1800-tallets opgør med, hvordan maleriet skulle se ud samt Kristian Zahrtmann (1843-1917) og hans elever, der fik stor betydning for modernismen. Både læremester og elevers værker ses i udstillingen, der både viser bredden i elevernes arbejde og de nye, moderne tendenser på forløbet på Kunstnernes Frie Studieskoler.

Kristian Zahrtmann, Mit frokostbord i Portofino, 1900. Venligst udlånt af Ribe Kunstmuseum

Kunstnernes Frie Studieskoler
I både ind- og udland dukkede der i sen 1800-tallets nye tanker frem om, hvordan maleriet skulle se ud. Det ledte til et opgør, som brød med de akademiske dogmer for maleriet og akademierne selv. Udenlands ulmede de nye tanker blandt andet i Frankrig, hvor et af opgørene med Akademiet udmundede i realiseringen af Impressionistgruppen i 1874. De var forment adgang til at vise deres værker på Akademiets udstillinger, men fandt sammen nye veje for kunstnerisk udfoldelse i opgøret med det traditionelle. Ligeledes fandt nye tanker vej til Danmark, hvor lignende opgør var under opsejling.

I vinteren 1882 så Kunstnernes Frie Studieskoler dagens lys. Skolen var en fysisk manifestation af og protest over Kunstakademiets kunstpolitik og traditionelle undervisning, som flere anså som forældet. Og selvom den gamle skole stadig bestod, betød etableringen af en ny, at flere undervisere og elever valgte andre veje end de allerede nedtrådte. Den nye skoles leder var Laurits Tuxen (1853-1927), der sammen med P.S. Krøyer (1851-1909) og Frans Schwarts (1850-1917) underviste hvert sit hold. Både Krøyer og Tuxen var akademiuddannede, men havde også været Léon Bonnats (1833-1922) elever i Paris, hvor de fik erfaring med en ny type maleri –såsom valørmaleriet - som de videreførte i deres undervisning på den nye skole.

Johannes Wilhjelm, Fiskerbåde i fare, 1902. Venligst udlånt af Ribe Kunstmuseum. 

Lærer og elev
Den nye skoles første elever var alle tidligere Akademi-elever, men efter blot to år blev der i 1884 også oprettet en forberedelsesskole som Zahrtmann hurtigt fik ansvaret for og her stod for undervisning i de klassiske studier. Han blev enormt populær. Det afspejler sig i skolens (u)officielle navn ’Zahrtmann Skole’, hvor han underviste fra 1885 til 1908 uden løn med engagement og et kompromisløst fokus på eksperimentet, farverne og elevernes frihed til personlig udvikling. En tilgang, der i dén grad prægede de unge og ofte uskolede kunstnere. Både rammer og lærere fremmede således elevernes kunstneriske udvikling i søgen efter et mere moderne formsprog, og inspiration fra nye udenlandske tendenser. Det resulterede i en stribe danske malere, der ikke længere fulgte alle kunstens regler for, hvordan maleriet skulle tage sig ud, men i stedet valgte at følge deres egen sti(l). Det fik en betydelig indflydelse på fornyelsen af dansk maleri omkring år 1900.

Blandt eleverne, der prægedes af Zahrtmann, var for eksempel Johannes Wilhjelm (1868-1938) og Edvard Weie (1879-1943), der også kan opleves på særudstillingen. Mens Wilhjelm studerede polyteknik blev han i 1890 optaget på Kunstakademiet, som han brød med efter to år, og blev Krøyers elev på Kunstnernes studieskole. Tiden blev et vendepunkt i Wilhjelm kunst og ses i hans arbejde med farver, form, rum og de faste omrids, der tydeligt peger på Zahrtmann. En tid han selv omtalte som en lykkelig udvikling under særligt dennes indflydelse, hvortil han havde et nært fagligt forhold både i Danmark og på rejser til Italien (dertil giftede Zahrtmanns søster sig med Wilhjelms bror). 

Edvard Weie, Selvportræt u.å. Venligst udlånt af Ribe Kunstmuseum.

Også håndværksmaleren Weie blev elev hos Zahrtmann i 1905-1907 efter flere gange at have søgt optagelse på Kunstakademiet. På den nye skole oplevede han også nye måder at tænke maleri på, og Zahrtmanns indflydelse ses for eksempel i Weies arbejde efter en italienstur med sin lærermester (hvorfra Weie tog hjem i utide pga. uoverensstemmelser). Dæmpede, gråstemte motiver af interiører og Christianshavn havde præget hans tidligere værker, men med Italien starter en opdagelsesrejse i farvens udtryksmuligheder, friere penselstrøg, kontrastvirkning og lysfylde, som sidenhen gjorde ham til en af tidens store koloristiske begavelser, der for eksempel også arbejdede i frie, fantasibårne figurkompositioner og folkelivet på Langelinie. 

Pointen er, at Zahrtmann og skolen prægede sine elever godt og grundigt, og det trækker sine spor i den danske modernistiske malerkunst. Det kan man nu selv spore sig ind på i den første af tre særudstillinger, der foruden værker af Zahrtmann også viser en stribe af de kunstnere, der lagde vejen forbi skolen; herunder Fritz Syberg, Johannes Wilhjelm, Sigurd Wandel, William Scharff, Edvard Weie og Olaf Rude. Første etape af Ribe Kunstmuseums 125-års jubilæum indvies således i godt selskab. 

Udstillingen kan opleves til fra d. 5. marts - 5. juni 2016

Læs mere her: http://ribekunstmuseum.dk/index.php/page/index/333