Interview med kunstner Anna Bjerger på David Risley Gallery

INTERVIEW: Ditte Dahl Nielsen d. 20. maj 2016.

Denne morgen starter som de fleste andre. Jeg drikker min morgente og samtidigt med at jeg tjekker Facebook og Snapchat på mobilen, finder jeg også tid til at læse i Weekendavisen. Inden dagen sådan rigtig er startet, er jeg allerede blevet bombarderet med billeder i digital- og papirform.

Efter morgenens billedbombardement tager jeg afsted for at tale med en kunstner som netop arbejder med billeder. Den svenske kunstner Anna Bjerger bruger fotografiet som fundamentet for sine malerier. Hun er lige nu aktuel med udstillingen Elsewhere på David Risley Gallery.

Galleriets anonyme rum med hvide vægge og rå betongulve skaber en ideel ramme for de poetiske og gådefulde malerier. Vi sætter os ved et bord, og jeg begynder at spørge ind til Bjergers kunst.

Fotografiets komposition

Anna Bjerger arbejder med fotografier som hun finder i blade, magasiner etc. Måden hun finder dem på, kan være forskellig, men det er sjældent, at hun har et decideret formål. De fotografier, hun vælger at arbejde med, taler til hende på et intuitivt plan.

”Det her må jeg bare male, men jeg kan ikke altid forklare hvorfor. Det kommer først senere”.

(foto: Ditte Dahl Nielsen)

De fundne billeder er ofte af en anonym karakter. Ved at bruge andres billeder kan Anna Bjerger fjerne sig fra de minder, relationer eller funktioner, som de forskellige fotografier har haft. En stærk komposition kan være nok til at fange hendes opmærksomhed.

For det meste når vi ser på fotografier, som ikke hænger på et galleri eller et museum, har vi en eller anden relation til dem, vi ser mere på hvad eller hvem der er afbildet, end vi bider mærke i linjer, farver og komposition. Vi ser altså ikke billedet. Vi ser gennem det og fokuserer på repræsentationen. 

(foto: Ditte Dahl Nielsen)

Maleriets materialitet

At forvandle fotografi til maleri kan måske for nogle lyde besynderligt. Hvis man har fotografiet, hvad skal man så med et maleri af samme motiv? Men ser man på Anna Bjergers malerier, bliver det tydeligt, at der i transformationen fra fotografi til maleri sker noget helt særligt.

Bjerger fortæller særligt passioneret om den materialitet og sanselighed, som maleriet består af. Her kan hun kontrollere billedet og fremhæve elementer, som ligger gemt i fotografiet.

Bjerger maler oftest på aluminium og MDF plader og fortæller at det både er pga. deres materialitet, som udgør et godt fundament til den teknik hun maler i, hvor maleriet skabes i ét ”take”, mens malingen er våd. Men det skyldes også, at materialerne er nemme at skaffe, da hun bor tæt på en fabrik som producerer dem.   Derudover finder hun det også interessant at tage disse hårde ”døde” materialer, og gøre dem levende gennem den proces det er at skabe et maleri.

Legs, 2016 (foto: Ditte Dahl Nielsen)

Aluminiumspladerne skaber hos mig associationer til fotografiets barndom. Daguerreotypien var en af de første metoder af fotografiske processer. Billedet blev skabt via en metalplade, som ved hjælp af kemiske reaktioner fremprovokeret gennem lys fremkaldte billeder på pladen. Nu forvandles fotografiet igen på metalliske plader, men det er en malerisk proces frem for en kemisk og udtrykket er et helt andet.

Gennem maleriets materialitet giver Bjerger fotografierne en ny kontekst. Deres ”funktion” er blevet fjernet og tilbage står billedet. Anna Bjerger tvinger os til at se nærmere på disse fotografier, men hun påpeger også at det er hendes tolkning af billederne, vi ser.

Andetsteds

Det er altså ikke længere fotografi vi står over for på udstillingen. Men af og til er det alligevel som om de skinner igennem, ganske kortvarigt.

Værkerne på udstillingen svæver mellem en tilstand af det personlige og det generiske. Lige præcis dette punkt inviterer beskueren ind i billedet, på en rejse drevet af egne følelser og oplevelser, som der netop bliver plads til i de anonyme fotografier. I et billede opstår der næsten altid et andet billede, som fører et andet sted hen. Udstillingens titel Elsewhere peger på den evne i maleri og fotografi.

Channel, 2016

Malerierne indeholder i sig selv også indikationer om disse andre steder. Da vi går rundt i udstillingen fortæller Bjerger, som noget af det første at ingen af værkerne har en himmel. Himlen er måske én af de mest effektive midler en maler kan tage i brug, for at få beskueren til at forsvinde ind i motivet, men det virker, som om at Bjerger gerne vil have os til at blive hængende i maleriets overflade frem for at forsvinde dybere ind i det, vi ser.  Hun forklarer:

”Billederne inviterer os til at se nærmere på maleriet, pludselig er det der”.

Men i værket Channel er himlen faktisk tilstede som refleksion i det vand, manden til venstre i billedet betragter. Men himlen og vandet er også en stor mur, som synes uendelig og uigennemtrængelig på samme tid. Går man tættere på værket forvandles motivet til et abstrakt maleri, som synes ligeså flydende og ustabilt som en reel vandspejling. Øverst i billedet kan man ane et sted, der er ikke nok til at gøre det genkendeligt. Manden i billedet har ikke nogen mulighed for at komme over på den anden side. Han sidder fast.

(foto: Ditte Dahl Nielsen)

Hvor skal vi hen?

Enkelte af værkerne er påbegyndt ud fra et fotografi af noget genkendelig og på sin vis ikonisk. Værket Spiral er baseret på et fotografi af Spiral Getty. Det verdenskendte eksempel på landart af Robert Smithson. I Mosaik er det Antoni Gaudis Parc Güell som er blevet forvandlet til et figurativt og abstrakt maleri på en gang. Begge kunstnere døde i tragiske ulykker, hvilket forbinder dem i de strømme af tanker og ideer som skabte denne udstilling. I det bagerste rum på udstillingen konfronteres man af noget så ikonisk som Muppets figurerne Kermit og Miss Piggy i værket Muppets. 

Bjerger er altså ikke bange for at arbejde med noget, som er genkendeligt. Også i det genkendelige opstår det unikke og personlige. Det er vidt forskelligt, hvor vi ender, når vi står og betragter Muppets eller Gaudis park.

Mosaik, 2016 (foto: Ditte Dahl Nielsen)

På trods af min kunsthistoriske baggrund var det alligevel de personlige historier, som kom op til overfladen. Minder om studieturen til Barcelona og fra min barndom med søndage i nattøj foran fjernsynet. Måske er det en rest fra de fotografiske forstadier, som her virker på en eller anden måde, uden man kan se eller forklare hvor disse følelser og tanker præcis stammer fra.    

”Jeg er ikke interesseret i at male hver eneste detalje, men jeg forsøger at finde en måde at beskrive det jeg ser på den mest effektive og enkle måde.”

Detalje af Stare, 2016 (foto: Ditte Dahl Nielsen)

Jeg startede dagen med at bliver bombarderet af en række billeder, som jeg ikke længere kan huske. Det er en konsekvens af den tid vi lever i. Men de malerier som jeg så på sammen med Anna Bjerger, kan jeg stadig huske. Jeg kan huske, hvordan de så ud helt tæt på.

Jeg kan varmt anbefale at tage turen til nordvest og opleve Anna Bjergers univers. Jeg kan ikke med sikkerhed fortælle dig, hvor du vil blive bragt til, men en ting er helt sikkert, du vil opleve at komme et andet sted hen.  

Udstillingen Elsewhere vises på David Risley Gallery fra 20. maj til og med 2. juni 2016

For mere information: http://www.davidrisleygallery.com/