Kunstneren E.B. Itso former installatoriske fortællinger fra virkeligheden.

Af Olivia B. Lynglund
2. december 2020.

Jordnært, skjult og reflekterende. Det er nok de ord, der bedst beskriver E.B. Itsos udstilling på Fotografisk Center, som han har lavet i samarbejde med 25 elever fra FGU på Nørrebro. Gennem en eksperimenterende iscenesættelse af interventioner, installationer og filmiske værker, der tager afsæt i byens fællesarealer og deres historie, undersøges samspillet mellem mennesker og de offentlige rum, og de aftryk, som mennesker sætter.

I den dunkle og mere skjulte del af Den Brune Kødby gemmer sig et interessant samarbejde mellem billedkunstneren E.B. Itso og 25 elever fra FGU Nørrebro, som er en uddannelse, der forbereder unge på at gå i gang med en ungdomsuddannelse eller at komme i job.

Samarbejdet udmønter sig i en fotografisk og installatorisk udstilling, som kaster lys over storbyen og de forhold, som er med til at forme vores liv. I udstillingen sætter han fokus på de unge som samfundsgruppe, deres tilværelse, og de udfordringer, som unge står over for i dag:

”Forventninger om succes, effektivitet og produktivitet og jagten på en egen og original identitet, giver for mange unge en frygt for ikke at slå til og en følelse af at falde udenfor. At turde fejle, gribe livets muligheder og skabe sit eget rum kan derfor opleves som en sjælden erfaring, der mest hører historiens unge til,” står der i udstillingens forklarende katalog.

Gennem forudgående projektarbejde har E.B. Itso og FGU-eleverne, der alle har haft problemer tæt inde på kroppen, arbejdet med at etablere en jordforbindelse til den hverdag og fremtid, der er ridset op for dem, og hvordan det kan kommunikeres gennem en kunstnerisk fordybelse i deres nærmiljø.

En metaoplevelse
Idet man træder ind på Fotografisk Center bliver man mødt af en gigantisk sort stofvæg, der er udspændt, og som dækker kunsthallens bredde. ”For at få den fulde oplevelse skal man træde igennem væggen,” får jeg høfligt at vide af en museumsmedarbejder. Velvidende at E.B. Itso er fascineret af de skjulte og hemmelige indgange til byen og dens fortællinger, bliver der skabt en nærmest meta-agtig tematisering, taget udstillingens skjulte lokation i betragtning.

Jeg får følelsen af, at man nu træder ind i et rum, hvor der er plads og tid til fordybelse og refleksion. Reflektere over de omgivelser vi omgås i, mødes i og bruger hver dag, uden nødvendigvis at tænke over det, der er, hvilken historie vores by rummer, og hvilke aftryk menneskers handlinger sætter.  

Fra udstillingen 'Ned på Jorden' med E.B. Itso og eleverne fra FGU Nørrebro 2020. Foto: Fotografisk Center

Det er helt essentielt for E.B. Itsos arbejde at undersøge byen, og hvordan mennesker tilpasser sig og bruger de offentlige rum. I hans optik er byens arkitektur og bygninger ikke faste størrelser, der kun kan anvendes på én måde. Med denne udstilling vil han derfor minde os om, at byen transformeres, efterhånden som den tages i brug:

”Byen transformeres og påvirkes af forandringer i befolkningen og kommercielle tiltag. Den indeholder forladte bygninger, skjulte steder og hulrum, som i kraft af menneskers handlinger fyldes med historier om alternative måder at leve på, på kanten af samfundet,” står der i kataloget.  

Historiske referencer til BZ-bevægelsen og dens betydning
Fotografisk Centers lokaler passer unægtelig godt til udstillingen og dens demonstrative illustrationer, som dokumenteres med både analog og digitale kamerateknikker i sort-hvide billeder og videoværker.

De industrielle søjler, der er placeret rundt omkring i rummet, blandet med udstillingens både levende, lydløse og stille billeder af byen, de rå mursten og en indbygget trappevæg, er med til at skabe et urbant rum, der beskæftiger sig med associationer til Københavns arkitektoniske og geometriske former.

De sort-hvide billede- og videoinstallationer har en nostalgisk virkning, og især de mere enkle værker, der viser billeder af historisk vigtige steder og bygninger, indbyder betragteren til at forestille sig den fortid, disse steder har haft.

Værket ''Hvis de vidste, hvad der groede frem fra de ruiner', som er en installation, hvor de unge bliver placeret på en række murstensformationer, der efterligner hændelser fra BZ-tiden. Foto: Fotografisk Center. 

Omdrejningspunktet for udstillingen er et område på Nørrebro, der hedder Den Sorte Firkant, hvis navn refererer til en betegnelse, der var almen kendt i 1960’erne, hvor mange af områdets beboerne var socialt udsatte. Området har en signifikant betydning for BZ-bevægelsen, der tilbage i 1980’erne ulovligt okkuperede en række huse i de omkringliggende gader for at udtrykke deres utilfredshed med landets politiske tilstand.

På daværende tidspunkt var arbejdsløsheden og boligmanglen stor, og mange unge drømte derfor om et friere liv, retten til at bestemme selv og billigere boliger. BZ-bevægelsen markerede et historisk ungdomsoprør mod det etablerede system og satte samtidig tydelige spor i bybilledet, som E.B. Itso med sin udstilling forsøger at belyse for at skabe perspektiver til ungdommen og problematikkerne i dag.

Mange af værkerne refererer til kendte hændelser, som BZ’erne stod bag. Et godt eksempel er et værk, der tager udgangspunkt i rømningen af Allotria-huset i Korsgade, som ca. 1000 politimænd brød ind i, mens BZ’erne i hemmelighed flygtede fra huset gennem en underjordisk tunnel, de selv havde gravet. På huset hang et banner med den velkendte formulering: ”Vi bestemmer selv, hvornår vi vil slås”.

For at markere hændelsen og dens betydning har E.B. Itso og de unge hængt et enormt stykke stof op på tværs af selv samme gade, der blokerer for al trafik, omkring det sted, hvor tunnelen løb.

E.B. Itso og elevernes symbolske geniscenesættelse af rømningen af Allotria-huset. Foto: Fotografisk Center

Skal fremme de unges stemmer i kunsten
Med udgangspunkt i FGU’s placering på Nørrebro har E.B. Itso sammen med de unge lavet en række interventioner i byrummet, som afsøger, hvordan unge kan ytre sig om problemstillinger vedrørende det urbane rum. Gennem samarbejdet kan man derfor mærke, at Itso har en kunstnerisk, men også demokratisk intention om, at unges stemmers skal fremmes i kunsten.

Et af de værker, hvor det især kommer til udtryk, er et filmisk værk, som de unge selv står bag, hvor de laver en intervention i metroen og bussen, der skal markere en længsel efter nærvær og interesse for hinanden. De optræder med sorte papkasser på hovedet og fremgår derfor som anonyme skikkelser, der tavst og fremmedgjorte træder ind i den offentlige arena, afventende en reaktion fra medpassagerne.

Som elevernes filmværker også skildrer, er der ikke mange reaktioner fra de øvrige passagerer, og interventionen lykkedes derfor med at understrege den manglende kontakt, der er mellem mennesker i offentlige rum – en tendens, som må siges at være karakterisende for den tid, som de unge i dag vokser med.


En del af FGU-elevernes egne værker, hvor de optræder med papkasser på hovedet for at markere længslen efter nærvær i offentlige rum. Foto: Fotografisk Center

Elevernes egne kunstneriske input er med til at aktivere en interessant holdningstagen blandt de unge, og udstillingen fremstår derfor også som et politisk og kritisk projekt, der kaster lys over ærgerlige samfundstendenser.

Det er interessant at se resultatet af elevernes refleksion og undersøgelse af, hvordan de med kunstens sprog har skabt forbindelse til oversete, skjulte og muligvis værdifulde perspektiver på vores kultur og fremtid.

Udstillingen kan ses på Fotografisk Center frem til den 20. december.

Læs mere om udstillingen her. 

Billedet øverst: Ned på Jorden 2020. Foto: Fotografisk Center