Nour Fog på Møstings Hus

Af Marianna Cæcilie Kiel.
03.03.2022.

I fire udstillingsrum i den ældre villa Møstings Hus fra 1800-tallet, der bærer navn efter ejeren, Johan Sigismund Møsting, er udstillingen Skumfødt lige nu at finde. En udstilling, der med et let og atmosfærisk lydbillede byder publikum indenfor i tre lyse, højloftede rum, hvor skinnende keramiske skulpturer er placeret i et blødt og organisk landskab, som beskueren trygt kan bevæge sig igennem.

Titlen Skumfødt refererer til Sandro Botticellis maleri Venus fødsel (1486), som også er kendt under navnet Den skumfødte Venus.

Værkerne udspringer af kunstnerens egne erfaringer forbundet med flere mislykkede graviditetsforløb og et fødsels – og efterfødselsforløb, som fandt sted under tilblivelsen af værkerne.

Man fødes og bliver til

Træder man ind i stuerne på husets første sal, bliver man mødt af fem skulpturer placeret på gulvet på hvide runde sokler og et halvrundt kugleformet bryst, der stikker ud fra væggen med en dråbe mælk hængende fra vorten. Skulpturerne har et metallisk skinnende udseende og virker bløde og runde i deres organiske former. De fremstår åbne og inviterende, idet man kan kigge ned i skulpturerne og følge små gange og hulrum, der næsten fremstår arkitektoniske og beboelige og leder tankerne hen mod det første trygge sted, vi alle udspringer fra, en livmoder. Kontrasten mellem det hårde keramiske materiale og det bløde formmættede sprog peger på interessante modsætninger; det fastsatte stivnede mod det vekslende, bløde, flydende og modtagelige. Samtidig præsenteres publikum for skulpturer i figurative og abstrakte dele, som viser vej til fortolkning ved at lade beskueren stykke de forskellige elementer sammen til en fortælling om det at fødes og at være fødende. 

At være skumfødt

Når publikum fortsætter ind til det bagerste rum, ses en liggende skulptur, der forestiller et blad eller en muslingeskal placeret direkte på gulvet. Lys, glinsende og let åben foldet ind mod sig selv. Værkets titel er da også Konkylie. Enkel og mere eller mindre ubestemmelig i sin form og dermed rig på fortolkningsmuligheder. Skulpturen er tydeligvis inspireret af den græsk-romerske myte om Venus' fødsel i Botticellis maleri, som forestiller Venus, der står i en muslingeskal, som vestenvinden blæser ind mod kysten. Kigger man på den enkle figur, synes der at være en dobbelthed på spil mellem det åbne og lukkede formsprog. Begge sider af skulpturen er foldet blidt ind mod hinanden i et forsøg på at lukke ”konkylien”. På samme tid er der en åbning i begge ender af formen, som helt naturligt opstår ved foldemekanismens bevægelse, som et blad eller en anden lignende form, naturligt vil antage. At være både åben og lukket, peger mod det flydende og modtagelige, men kan også fortolkes som kroppens naturlige forsvarsmekanismer i et graviditetsforløb. 

”Den af havet opstegne”

I husets velnok største rum står 19 skulpturer placeret på gulvet i forskellige afdæmpede sekundær-farver. Alle har de en glinsende overflade og en rund, blød formation, med forskellige strukturer, der giver et individuelt præg. Titlen, Afstanden mellem indersiden og ydersiden føles uendelig synes at referere til den flydende tilstand et menneske i fostertilstanden befinder sig i, hvor alt er uafgørligt og under konstruktion, så at sige. Skulpturerne er placeret med masser af rum omkring sig, der gør det muligt at vandre ind imellem dem. Man tænker straks på bløde organiske modeleragtige sten, man til hver en tid kan bearbejde og skabe nye former af som et flydende element, der er modtagelig for nye og anderledes udtryk, om man vil. Som et menneske, der fødes og præges af den endnu ukendte verden, grænseløs i sin identitet og derfor åben og modtagelig for verden.

Et overordnet indtryk af skulpturerne peger hen mod en non-binær æstetik, som kunstneren bevidst arbejder med også i andre værker, idet Nour Fog med værkerne synes at problematisere fortællingen om de klassiske kønnede symboler og det traditionelle syn på køn.

I rummet er der placeret fire højtalere, hvorfra stemningsfulde lyde indgår som en integreret del af udstillingen. Nour Fog har inviteret komponist Jirasol Pereia Ayla til at skabe lyduniverset, der bringer tankerne hen mod natur og strand, i samklang med det åbne flydende indtryk, skulpturerne afgiver. Forfatteren Victor Boy Lindholms tekst Mennesker kan ikke se under vand ligger fremme i et teksteksemplar som et supplement til udstillingen. I teksthæftet findes en journal skrevet af Nour Fog, som i dagbogsform fortæller om processen frem mod fødslen af et fuldbårent barn og de fatale bump på vejen, et svangerskab kan medføre. Teksthæftet ligger fremme i et frit tilgængeligt eksemplar mod eventuel donation af et lille pengebeløb.

Flydende identitet

En skulptur formet som et spædbarn hængende fra en lang kobbertråd i loftet med hovedet vendt nedad i fosterstilling er et af udstillingens meget realistiske værker. Titlen Fra min navle vil jeg vokse synes at henvise til fostertilstanden som en ikke uvæsentlig del af menneskets udvikling, forstået sådan, at den flydende tilstand kan tolkes som en opløsning af det allerede vedtagne billede af verden, som vi kender den. Det flydende overfor det fastsatte, målrettede, og det traditionelle og uforandrede. Når en organisme vokser er der ingen garantier for hvordan denne udvikler sig. Spædbarnet hænger med en intakt navlestreng foldet ind mod kroppen alene i en tynd tråd fra loftet, hverken moderen eller en anden tryghedsskabende figur er til stede, kun udstillingsrummets tomme areal og publikum i umiddelbar nærhed. Dette afgiver et stærkt indtryk, også fordi skulpturen er så realistisk i både størrelse, form og udtryk.

Udstillingen strækker sig helt ud til den indbydende andedam, der grænser op til Møstings Hus. I midten af den lille sø stikker en orange skulptur op ad vandet i form af det mytologiske væsen Hydro Human, der med stolt og rank positur er svær at overse i det frederiksbergske Villalandskab.

Det kan bestemt anbefales at lægge vejen forbi Møstings Hus og hermed førstesalens nye udstillingshal, hvor Nour Fogs helt unikke udstilling, tager dig med på en interessant og uforudset rejse.

Udstillingen er åben frem til 20. marts og der er fri entre.